Mere end hundrede elever samledes tirsdag den 21. september til fællestime på Det Frie Gymnasium for at høre et oplæg om Andreas Bülow, dansk journalist der i en længere periode har boet i Venezuela.

Oplægget berørte mange af de samme punkter, som i Andreas’ foregående foredrag og fungerede således som et oprids af baggrunden for den venezuelanske revolution. Begivenhederne i 1989 og 1992 blev præsenteret kort, inden Andreas’ gav en detaljeret forklaring på optakten til og gennemførsel af kuppet imod Chávez i 2002. Andreas konstaterede, at mange havde kaldt det for ”det første medie-kup” på grund af mediernes afgørende rolle i at skabe manipulation af nyhederne og general forvirring, for på den måde at skabe en favorabel situation for kupmagerne.

Det var bjergsidernes fattige og forarmede masser, der havde rejst sig imod kuppet og stukket en kæp i hjulet på bagmændenes planer. På samme måde var det arbejderne, der havde forsvaret revolutionen i december 2002, da de havde besat fabrikkerne for at forhindre arbejdsgivernes økonomiske sabotage.

Økonomiske problemer
Efter dette historiske oprids forklarede Andreas den nuværende situation. Han understregede at det var vigtigt at forholde sig kritisk og han konstaterede at revolutionen endnu kun er gået halvvejs. For eksempel sidder oppositionen stadigvæk på to tredjedele af landets økonomi, hvilket bekræftes af nye tal, der viser at 70 procent af landets BNP skabes af den private sektor. Andreas argumenterede for, at dette oligarkis magt bør eksproprieres, således at den venezuelanske økonomi kan indrettes efter arbejderklassens og den fattige befolknings behov.

Ytringsfrihed
Efter foredraget var der en række spørgsmål fra tilhørerne. Flere ville vide, hvad Andreas mente om demokrati og ytringsfrihed i Venezuela. Andreas forklarede, at det første han gjorde, da han ankom til Venezuela i 2005, var at åbne fjernsynet og købe alle de største aviser, for at se om det virkeligt var sandt, at der ikke var ytringsfrihed i landet. Han fik et fuldstændigt anderledes indtryk: de største medier er tværtimod ejet af oppositionens ledere og videregiver deres synspunkter.

Et andet spørgsmål gik på, om der er stor chance for en egentlig CIA-sponsoreret kontra-revolution i stil med Chile 1973. Andreas svarede, at denne mulighed er til stede, især så længe revolutionen overlader væsentlige dele af økonomien til fjenden. I den position kan revolutionens ærkemodstandere nemlig sabotere og spekulere med fødevarer og industriproduktion.

Solidaritet nødvendig
Et tredje spørgsmål gik på, om hvad Andreas’ organisation Hands Off Venezuela egentlig laver. I sit svar forklarede Andreas, at HOV er en bred kampagne som forsvarer Venezuelas revolution og som afviser imperialismens intervention i Latinamerika. Kampagnen er aktiv i 40 lande verden over, og alle kræfter, der sympatiserer med dens formål, er mere end velkomne til at hjælpe med arbejdet.

HOV støtter især græsrødderne i Venezuelas revolution: De arbejder-besatte fabrikker, de fattiges lokale kommunalråd, lokalafdelingerne i Socialistpartiet PSUV og de fattige jordløse bønder. Målet er ikke kun at styrke den internationale solidaritet, men også at støtte kampen for demokratisk socialisme i Venezuela og resten af Latinamerika.
Efter mødet faldt flere elever og lærere i snak med Andreas og med de andre aktivister fra HOV. De fleste var enige om, at det havde været et lærerigt og inspirerende indspark i debatten om socialisme og Latinamerikas fremtid.

Billedgalleri: