Den 14. og 15. september besøgte den venezuelansk bosatte journalist og marxist Andreas Bülow Århus og Aalborg. Formålet var at fortælle og diskutere om udviklingen i Venezuela og præsentere sin bog Den venezuelanske revolution - øjenvidneberetning og analyse.

Mødet i Århus
I Århus blev der den 14. september afhold lancering af Venezuela: øjevidneberetning og analyse

SUF-Århus og Hands Off Venezuela havde stablet et arrangement på benene i Enhedslistens lokaler. Til mødet var der 17 deltagere, hvoraf en stor del var unge revolutionære fra Århus, men der var også deltagere fra så langt væk som Holstebro.

Et historisk overblik
Andreas Bülow fortalte om begivenhederne fra det turbulente år 1989, hvor den daværende præsident i Venezuela brød alle valgløfter ved at underskrive ethvert diktat fra den internationale valutafond IMF, der lå på hans skrivebord. Blandt diktaterne var en fordobling af prisen på benzin, og dermed prisen på busbilletter. Det blev dråben, der fik bræget til at flyde over.

Dette førte til en massiv opstand blandt de arbejdere og fattige, der var afhængige af busserne for at kunne komme på arbejde. Opstanden blev druknet i så meget blod, at man den dag i dag stadig opdager nye massegrave. Forskere skønner, at mellem 3000 og 10.000 mennesker blev massakreret.

Andreas Bülow forklarede, at det venezuelanske militær altid har hentet sine soldater og endda også mange af sine officerer fra de fattigste lag blandt bønner og arbejdere. Det har betydet, at der altid har været store dele af hæren, som er tæt på den fattige befolkning. Nu blev de sat til at massakrere disse fattige, og det førte til en stor utilfredshed inde i haren.

Efter nedslagtningen gik en gruppe unge officerer i gang med at forberede et kup mod præsidenten. De så ingen anden vej efter blodsudgydelserne. De så regimet som et diktatur med en demokratisk maske. I 1992 blev planen sat i værk, men kupforsøget slog fejl, fordi de oprørske militærfolk ikke havde formået at forberede et bredere lag af befolkningen på kamp mod regimet. Efter det blev klart at kuppet havde lidt nederlag, trådte en hidtil ukendt person frem på historiens scene og tog ansvaret for at have forsøgt at afsætte præsidenten.

Denne mand var Hugo Chávez. Han afsluttede sin erklæring ved at sige, at ”indtil videre opnåde vi ikke de ønskede mål”. Han blev sat i fængsel og kom ud igen 1994, nu som et folkeligt ikon og en populær leder. Han stillede op til præsidentvalget i 1998 på et program af moderate reformer og anti-imperialisme.

Men selv om reformerne var små, blev det for meget for både imperialismen og det venezuelanske oligarki, der traditionelt har styret landet. I 2002 forsøger oppositionen et militærkup, hvor det lykkedes dem at midlertidig at afsætte Chávez, men da trådte en anden aktør ind på den historiske sene.

Kuppet besejret
Caracas, der er Venezuelas hovedstad, er en by omringet af slum-forstæder, der er bygget på dalens skråninger. Fra disse skråninger strømmede fattige venezuelanere ned mod præsidentpaladset Miraflores, da nyheden næste morgen blev offentliggjort. Inden dagen var omme var Chávez igen præsident i Venezuela.

”Det er blandt andet derfor, vi siger, at der er en revolution i Venezuela,” forklarede Andreas Bülow. ”Når masserne, der ellers har ladet politikerne om politik, begynder at blive en politisk faktor”

Chávez prøver efter besejringen af kuppet at forsone sig med oppositionen. Men blot otte måderne efter forsøger det venezuelanske oligarki at lamme økonomien igennem en massiv lockout. Men her træder de venezuelanske arbejdere til med en massiv bevægelse af fabriksbesættelser og arbejderkontrol. Arbejderne får genoptaget produktionen, og nogle steder sætter arbejderne endda nye rekorder for produktionen.

Her kommer en idé ind i hovederne på arbejderne, bønderne og de fattige i slumkvarterne. De bliver gennem erfaring klar over, at de ikke har brug for hverken arbejdsgiverne, jordbesidderne, imperialisterne eller resten af de mennesker, der har berøvet dem fra de er blevet født.

Udfordringer
Andreas Bülow afsluttede oplægget med at forklare om de problemstillinger, som han ser som de største for revolutionen i dag. Han pointerede at 70 procent af BNP stadig er på private hænder, det vil sige i oligarkiets hænder. Det bruger oligarkiet til at forsøge at sabotere landets økonomi og spekulere i fødevare, både politisk og økonomisk imens de fylder egne lommer.

Samtidig er der problemer med kriminalitet. En stor del af kriminaliteten står colombianske paramilitære bag. Desuden trækker amerikansk imperialisme ind i Latinamerika med øget militær tilstedeværelse.

Et andet problem er den femtekolonne, der udgøres af bureaukratiske levebrødspolitikere, som mest af alt håber, at masserne faldt til ro og opgiver alle ideer om gennemgribende forandring af samfundet.

Debat
På mødet i Århus blev der også meget ærligt blev rejst kritiske spørgsmål. Spørgsmålet om våbenindkøb blev rejst med paralleller til Sovjetunionens propaganda. Desuden blev der rejst spørgsmål om den venezuelanske hærs mobilisering ved den colombianske grænse.

Andreas Bülow pegede på, at mobiliseringen ved den colombianske grænse var et svar på colombiansk militærs ulovlige indtrængen på Ecuadors territorium. Andre pointerede, at USA havde en tradition for at afsætte venstreorienterede og anti-imperialistiske præsidenter med militærmagt, og de pegede på nødvendigheden af et væbnet folk. Der var skepsis omkring, hvorvidt det er en tilstrækkelig løsning, og der blev peget på nødvendigheden af at sprede revolutionen til resten af Latinamerika.

Der var interesse for socialistpartiet PSUV, og spørgsmålet om fordelingen af oliepengene blev rejst. Andreas Bülow forklarede, at selv om der var givet penge til bønder og kooperativer, løb de ind i problemer, da bankerne stadig nægter dem kredit. Andreas pointerede, at alle de vigtigste dele af økonomien – og ikke kun olien – må komme under demokratisk kontrol.

Møde i Aalborg
Den 15. september var der arrangeret et møde på Studenterhuset i Aalborg. Andreas Bülow forklarede for de 10 gæster, at selvom man kan samle et møde på 50 personer i København var det et vigtigt møde, og han sagde, at det er vigtigt at sprede kampagnen til andre byer. Han forklarede, at en kampagne som Hands Off Venezuela er nødvendig i en tid, hvor den borgerlige presse ofte angriber Venezuela.

Efter oplægget var der en åben debat hvor der blandt andet blev spurgt ind til spørgsmålet om arbejderkontrol. Andreas Bülow kunne fortælle, at der siden den store lockout i 2002-03 har været flere lønkampe, der har udviklet sig til en kamp om magten over produktionen, og at bevægelsen stadig er i gang.

Der var bekymring om, hvorvidt imperialismen ville intervenere, hvis revolutionen går videre. Det blev påpeget, at den eneste sikring var at føre revolutionen videre, så de venezuelanske masser ikke blev desillusionerede og dermed åbner et rum for nye kup.

Flere af spørgsmålene fra mediernes smædekampagne blev taget op. Desuden blev der diskuteret nogle af de store problemer i revolutionen – for eksempel Chávez’ venlige opførsel over for gangsterregimer som Iran og Rusland. Derudover blev der snakket ALBA og Femte Internationale, herunder nødvendigheden af et socialistisk program for Femte Internationale uden plads til såkaldte ”anti-imperialister” som det iranske regime. Kampen imod bureaukratiet i PSUV blev også vendt.

Flere af mødets deltager var positive overfor at videreføre solidaritetskampagnen for den venezuelanske revolution.

Billedgalleri: