På trods af alle benægtelserne bliver det mere og mere klart, at Washington har fremskredne planer om et angreb på Iran. Herværende avis har tidligere fremført, at en amerikansk invasion af Iran er udelukket. Iran har en stærk hær, der tæller over en halv million soldater, og invasionsstyrker vil blive mødt af et folk, der er klar til at kæmpe til døden, hvis en invasion skulle komme på tale. USA ville let kunne få en blodtud i Iran, ligesom Israel fik det i Libanon i sommers. Derfor er en invasion udelukket. Men luftangreb er en anden sag.

Israel og USA er opskræmte over udsigten til et atombevæbnet Iran. Og saudierne er om muligt endnu mere i panik. Golfstaterne bevæbner sig til tænderne ved udsigten til en væbnet konflikt med Iran. Saudi Arabien købte i februar nye kampfly, missiler, kampvogne og andet isenkram for 283 milliarder kr. – eller hvad der svarer til 25 Storebæltsbroer. Kliken omkring George W. Bush råder ham åbent til ”first strike” mod Iran. Det er ganske sandsynligt, at sådan et angreb bliver udført inden længe – enten direkte af USA, eller ved hjælp fra Israel.

USA er ved at tabe krigen i Irak, og de forsøger at skyde skylden på ”udenlandsk indblanding” (nej, ikke fra USA, men fra Iran). Men den irakiske opstand vil fortsætte med at tildele besættelsesmagten svære tab – uanset om Iran blander sig i Irak eller ej. Irans præsident Ahmadinejad forsøger for sin part at læne sig op ad det iranske folks antiimperialistiske instinkt i et forsøg på at redde mullahernes reaktionære regime, der er dybt upopulært blandt iranerne.

Teheran har lært af Irak
Efter invasionen af Irak blev det klart for alle, at hvis man skal have en garanti mod et amerikansk angreb, gøres dette bedst med masseødelæggelsesvåben. Irak var dybt forkrøblet efter de barske sanktioner, og landets militær var i en elendig forfatning. Som alle bøller slår USA kun på de svage, der allerede ligger ned. Nordkorea praler højlydt af sine atomvåben, men her er kun verbale protester fra USA – og absolut ingen planer om et militært angreb. Så den eneste garanti, Iran lige nu kan opnå imod angreb, er at anskaffe sig kernevåben. Dette er muligvis moralsk forkert, men militærstrategisk set er det ganske logisk.

Målet med invasionen af Irak var, at plyndre landet – det samme formål som enhver anden imperialistisk krig. Den nye olielov for Irak, der er skrevet af et amerikansk konsulentfirma, forbereder det juridiske grundlag for, at udenlandske (læs: amerikanske) oliebaroner kan stjæle Iraks enorme olieressourcer – hvis ellers de kan få lov af modstandsgrupper, der saboterer olieforsyningen.

Bush: en færdig mand
Sandheden er, at George W. Bush er en færdig mand i det Hvide Hus. Over 3000 amerikanske soldater er døde i Irak, og USA har brugt mere end 300 milliarder dollars. Midtvejsvalget i USA var et knusende nederlag til Bushs Irak-eventyrpolitik, og nu er den herskende klasse i USA bekymret over udsigten til en fortsættelse af denne politik. Den mere realistiske fløj af USA’s kapitalistklasse forsøgte med den såkaldte ”Baker-Hamilton” rapport at få Bush til at ændre kurs. Gruppen bag rapporten anbefalede, at man så sandheden i øjnene, at krigen er tabt for USA’s vedkommende, og at de må forsøge at alliere sig med Iran og Syrien for at holde et minimum af ro for de amerikanske interesser, når USA trækker sig ud af Irak.

Fra den amerikanske imperialismes synspunkt var dette ikke noget dårligt råd. Men George Bush og hans klike af højrefløjsfanatikere ville ikke lytte, og han optrapper i stedet. Dette bringer minder om Nixon, der også nægtede at acceptere nederlaget i Vietnam. Resultatet blev, at han blev væltet, af de enorme protester der byggede sig op i USA, og hvor de amerikanske kapitalister brugte den såkaldte ”Watergate-skandale” til at vælte ham af pinden. Et lignende exit for Bush er ikke udelukket. Utilfredsheden hober sig også op i USA i dag, ikke kun mod de tusinder af ligposer, men også utilfredshed med den økonomiske politik, elendige arbejdsforhold og senest skandalen om de uhumske militærhospitaler.

Krigen må stoppes af arbejderne
Et angreb på Iran kan få katastrofale konsekvenser over hele mellemøsten, og det helvede, der nu er hverdag i Irak kan brede sig til Syrien og Iran – for ikke at tale om, hvad et iransk gengældelsesangreb vil koste den israelske arbejderklasse eller de saudiske masser.

En krig mellem USA og dets allierede på en ene side – og Iran (og muligvis Syrien) på den anden vil ikke have ét eneste progressivt atom i sig, og sådan en krig må undgås. Den eneste garanti imod, at sådan en krig bryder ud, er, hvis de amerikanske imperialister bliver afvæbnet af arbejderne i USA. De amerikanske arbejdere har ikke råd til at sende deres sønner i døden for Bush og hans olie-venner, og de har heller ikke råd til at poste milliarder og atter milliarder ud på kapitalisternes krigseventyr, mens de sociale problemer i USA forbliver uløste.

Krig eller ej – både i Iran og USA er der opbygget store modsætninger. Ahmedinejad sidder usikkert, hvilket kan ses på vigtige strejker som i Teheran-busselskabet Vahed og på det seneste valg, der gav støtte til ”reformisterne”. Også i USA lurer den politiske eksplosion under overfladen, og en krig – muligvis endda kombineret med en politisk skandale á la Watergate – kan meget vel få hele processen til at eskalere.



Fakta:
- USA’s militærbudget udgjorde i 2007 532,8 milliarder dollars. Det svarer til 53 procent af statsbudgettet.
- De to næststørste poster på statsbudgettet – sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet – tilsammen 110 milliarder dollars.
- Antallet af virkelig fattige amerikanere steg med 26% mellem år 2000 til 2005.
Medianindkomsten i USA i husholdninger i familier i den arbejdsdygtige alder, justeret for inflation, er faldet fem år i træk.

Kilde: Wikipedia og Center for Arms Control and non-Proliferation.