Fredag og lørdag afholdtes den årlige kongres for The Struggle, den marxistiske tendens i Pakistan. Den blev holdt i Lahore, i Igbal hallen, som er den største hal i byen, med plads til 2.000. I løbet af dagen var alle pladser optaget. Fra klokken 9 om morgenen ankom store antal kammerater fra hele Pakistan. Bl.a. kom der cirka 1.000 med toget fra nord, halvdelen af dem var fra Kashmir og den anden halvdel fra Peshawar, Islamabad og Rawalpindi.

Denne kongres er blevet til en årlig begivenhed, som revolutionære aktivister i hele landet ser frem til. Den samler mange af de mest ihærdige og dedikerede aktivister fra fagforeningerne, studenter- og ungdomsbevægelserne, iblandt kvinder og mangeårigt aktive i PPP, det største ikke-islamiske parti i Pakistan.  

Mødet blev holdt i en internationalistisk ånd, med tilstedeværelse af gæster fra Storbritannien, Belgien, Australien, Indien og Afghanistan og med hilsner sendt til kongressen fra kammerater i 44 lande. Særligt imponerende var tilstedeværelsen af 16 kammerater fra Indien, som på trods af de to landes herskende klassers stridigheder, blev mødt med stående klapsalver fra deres pakistanske kammerater.

Den første dag var afsat til at diskutere verdensperspektiv. Denne diskussion blev åbnet af Alan Woods, som forklarede at vi er inde i en periode i verdenshistorien som åbner helt nye perspektiver: En periode med uro og ustabilitet på alle niveauer – en periode som sætter krig, revolution og kontra-revolution på dagsordenen. Alan advarede især imod imperialisternes fuldstændige uduelighed i forbindelse med situationerne i Afghanistan og Iran. Det kaos som Afghanistan er havnet i, kan destabilisere hele regionen og have alvorlige konsekvenser for Pakistan.

”Valget foran menneskeheden er socialisme eller barberi – vi vælger socialisme og

på grundlag af en samlet arbejderbevægelse vil vi sejre!”, konkluderede Alan. Andre talere fra bl.a. Belgien og Australien intervenerede i diskussionen og forklarede bl.a. situationen i Oceanien og Europa.

Arbejde iblandt masserne
Adskillige dokumenter blev produceret op til kongressen. Den første var om organisation, den anden hed ”At nå masserne”, den tredje var om perspektiver for Pakistan (”Socialistisk revolution og Pakistan – perspektiver 2007”) og det sidste var om internationale perspektiver, som var produceret i en bog kaldet Socialisme i det 21. Århundrede.

Kammerat Manzoor Ahmed (som er valgt medlem af det pakistanske parlament), talte om arbejde i masseorganisationerne, i hvilken han understregede den taktik og strategi, som de pakistanske marxister benytter i massebevægelsen, især i fagforeningerne og i PPP (Peoples Party of Pakistan). Det blev gjort klart at marxismens ideer kun kan føre til sejr, hvis de er sammenkædet med den virkelige bevægelse iblandt arbejdere og bønder.

I løbet af den utroligt livlige debat, var der flere aktivister der talte, bl.a. kammerat Adil Khan, formand for JKNSF (marxist), som havde en meget militant tale om unges forhold i Kashmir. Ghulam Abbas, en af de vigtigste masseledere i Pakistan, var den næste taler. Dette veteran-medlem af PPP holdt en tale, hvor hans hovedvægt lå på behovet for at smadre den borgerlige stat som hovedbetingelsen for en socialistisk revolution i Pakistan.

Ilyas Khan, tidligere formand for ungdommen af PPP, som nu er en af lederne af bevægelsen af advokater i Multan. En anden taler var kammerat Nazer Gondal, en tidligere guvernør af det centrale Punjab og PPP aktivist, som værdsatte The Struggles arbejde. Shaik Majeed, generalsekretær for folkets arbejderbureau i Karachi talte om arbejdernes kampe og især om de pakistanske stålarbejderes sejr, som især blev opnået igennem PTUDCs og Manzoor Ahmeds arbejde.
Diskussionerne fortsatte i workshops om fagforeningsarbejde, ungdomsarbejde og kvindearbejde.

Læs den fulde rapport på marxist.com

Læs baggrundsartikel om situationen i Pakistan

Kvindelige deltagere på kongressen

Indiske kammerater på kongressen

Nogle af disskussions-dokumenterne produceret op til kongressen

Identitetskort til kongressen.