For tredje år i træk, har forlaget Fundación Federico Engels deltaget på den store bogmesse i Havanna, Cuba. Mere end en halv million personer har deltaget i bogmessen, og fra de tidlige morgentimer, stilte hele familier sig i kø, for at komme ind i La Cabaña-salen, hvor bogmessen afholdtes. Dette bekræfter endnu engang den enorme kulturelle interesse og bevidsthed, som det cubanske folk besidder.

Fundación Federico Engels' bod, har igen i år været det eneste sted, som forhandler bøger af den russiske revolutionære Leon Trotskij og det er også titler af denne forfatter som er dem der har solgt bedst. Udover Trotskij, har vi også haft bøger af Rosa Luxemburg, Karl Marx, Engels og Lenin, samt bøger om nutidige spørgsmål af Alan Woods, i vores salgskatalog.

Vores bod
I år har vi solgt for 30% mere end sidste år. Både "Revolutionen forrådt" og "Den permanente revolution" (begge af Trotskij) blev udsolgt. Også samtlige tshirts og plakater med Trotskij, som vi havde medbragt, blev udsolgt. Dette viser meget godt den enorme interesse, som eksisterer for revolutionære marxistiske ideer på Cuba.

Vi har også haft flere forskellige præsentationsmøder, hvor talsmænd fra vores forlag har forklaret originale marxistiske bøgers relevans idag. Fredag den 9. februar, afholdt vi det første, hvor Jordi Martorell på vegne af forlaget præsenterede to bøger af den polske revolutionære Rosa Luxemburg, "Reform eller revolution" og "Socialdemokratiets krise". Den anden præsentation foregik søndag den 11. februar, hvor Jordi Rosich, præsenterede tre bøger om den marxistiske statsteori; "Louis Bonapartes 18. brumaire" og "Borgerkrigen i Frankrig" af Karl Marx og "Staten og Revolutionen" af Vladimir Lenin.

bolsjevism mødet
Det mest succesfulde af vore møder, var imidlertidig præsentationen af bogen "Bolshevism - the road to revolution", som Alan Woods gav den 16. februar, i en opfyldt mødesal. Alan gav en grundig forklaring af bolsjevismens historie, fra perioden med små cirkler ogf kampen imod narodnisme, op igennem bolsjevikkernes rolle i 1905-revolutionen, under krigsårene efter 1914 og op til oktoberrevolutionen i 1917. Alan mente, at disse traditioner bør genopdages af nutidige revolutinære, for faktisk er denne bog ikke blot en historiebog, men frem for alt et redskab til at opbygge et revolutionært parti idag.

Publikummet til dette møde inkluderede unge, rutinerede medlemmer af Kommunistpartiet, universitetsprofessorer, en tidligere cubansk ambassadør,
bolsjevism mødet
Aurelio Alonso (medlem af redaktionen af bladet Kritisk tænkning - Pensamiento Crítico - i 1960erne), rutinerede cubanske trotskister og udenlandske studerende fra en hel række latinamerikanske lande.

For mange af disse folk, var det første gang at de havde hørt en forklaring af den virkelige rolle, som Trotskij spillede i den russiske revolution, især en detaljeret forklaring af de forskellige holdninger inde i det russiske socialdemokrati, i forhold til idéen om den permanente revolution (dvs. de opgaver og kræfter som skulle lede den russiske revolution), og hvordan Lenin og Trotskij var fundamentalt enige, efter at Lenin udgav sine "aprilteser". Dette møde var en stor succes og mere end 40 eksemplarer af bogen blev solgt.

Efter interventionen på bog-messen i Havanna, gik turen til Santiago de Cuba - den by, som regnes for at være den cubanske revolutions fødested. På universitetet i Santiago holdt Alan Woods to foredrag den 20. februar, den ene om Venezuela med omkring 60 studerende og lærere, og den anden om hans Bolshevism-bog, med omkring 40 tilstedeværende. Begge møder viste en stor interesse for emnerne, med mange gode spørgsmål og kommentarer fra tilskuerne og det lykkedes os, at få Bolshevism-bogen udsolgt.


i Santiago
Først og fremmest viser vores succes, at tusinder af cubanere ønsker et revolutionært marxistisk alternativ. Med Fidels sygdom, er spørgsmålet om Cubas fremtid for alvor blevet sat på dagsordenen. Nogle kræfter, støttet af USA, ønsker at genindføre kapitalisme på Cuba. Dette ville være en sand katastrofe og ville være et slag imod revolutionen i hele Latinamerika. Som vi har forklaret i en anden artikel, der blev bragt i den udgave af den spanske marxistiske avis El Militante, som vi solgte under bogmessen, er der en anden vej for Cuba end kapitalisme. Denne vej kan kun være indførelse af arbejderkontrol og en internationalistisk revolutionær politik. Med dette års intervention på Havanas bogmesse, håber vi at have gjort vores, til at styrke de kræfter som kæmper for at Cuba går i den retning.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.