Vi bringer her en artikel skrevet for en uge siden om situationen i Mexico. Efterfølgende er den reaktionære Calderon blevet udråbt til "vinder". Sagen er dog ikke forbi. Lopez Obrador vil ikke anerkende valgresultatet på grund den omfangsrige valgsvindel, masserne har været på gaden i hobetal og selv Finansiel Times opfordrer til, at stemmerne genoptælles endnu en gang. Læs mere på vores tema-side, hvor du også kan vise din modstand ved at skrive under på protesten mod valgsvindlen.

På trods af at størstedelen af exit pollsne viste, at Lopez Obrador ville vinde, nægter IFE (det Føderale Valg Institut) og Fox at anerkende valgresultatet og omgås det ved at forsinke offentliggørelsen af resultaterne ved at erklære på ”Programa de Resultados Electorales Preliminares” (PREP), at de ikke kunne findes frem til et endeligt resultat på grund af resultaternes påståede tæthed.

Parametria gav Obrador en 3,5 procent føring over Calderon; Telesur gav 42 procent til Lopez Obrador og 38 procent til Calderon; Covarrubias sætter PRD (den Demokratisk Revolutions Parti) til at få 37 procent og PAN (National Aktions Parti) til at få 34 procent. Ifølge websitet “Casa del Plan de los 3 Puntos” giver Harvard Universitet Obrador sejren med 7 procentpoint. En lukket meningsmåling i avisen Milenio gav Obrador 37% og Calderon 36%.

IFE har nu sagt, at de overordnede sammentællinger af stemmerne er færdige og de 300 valg distrikter i hænde. Resultaterne vil først blive offertilgjort på onsdag.

Et andet element i denne manøvre er PAN kandidaten Felipe Calderons selverklærede sejr.

Det er tydeligt, at borgerskabet med denne manøvre håber på at få tid til at manipuler med tallene og få et resultat, der gør det muligt for dem gennem fusk at indsætte Calderon. PRD og Lopez Obrador er gået offentligt ud og sagt, at de har vundet valget med ”mindst 500.000 stemmer”. Disse ord er Obradors, som derudover beskriver resultaterne som ”uigenkaldelige”. Tidligere har Obrador bedt om, at PRDs sejr bliver respekteret.

Borgerskabet håber igen at trække deres vilje ned over os ved hjælp af et fupnummer større end det i 1988, hvor ”systemets sammenbrud” forhindrede Cardenas i at blive præsident og i stedet indsatte Salinas.

Prisen for ikke at stoppe denne svindel i 1988 var ekstrem høj for Mexicos arbejdere og bønder. Salinas gennemførte et barbarisk program med privatiseringer, angreb på lønninger, nedskæringer på sociale ydelser osv. Og efter Salinas kom Zedillo, og efter ham kom Fox, der fortsatte og udvidede denne arbejderfjendske politik. Dette har betydet øget elendighed, arbejdsløshed og manglende muligheder for masserne.

En indsættelse af Calderon vil betyde fortsættelsen af præcis den samme politik. Det kan vi ikke tolerere. Arbejderbevægelsen har været i fremgang gennem de sidste få år, og det er kommet til udtryk i studenternes kamp på seminariet i Oaxaquena og minearbejdernes kamp. Det betyder, at der ingen tvivl er om, at de nødvendige forudsætninger er til stede for at tvinge regimet til at anerkende PRD’s valgsejr. Hvis Lopez Obrador lavede en afgørende appel imod denne svindel, ville masserne reagere med stor entusiasme. Masserne er særdeles vrede efter årevis af angreb på leveforhold og arbejdsvilkår, og de ville gerne kaste PRI og PAN i skraldespanden og kræve handling.

Desuden har adskillige fagforeninger og arbejderforbund tilkendegivet deres støtte til PRD’s kandidat før valget. Lopez Obrador må basere sig på disse arbejdere, og vi insisterer på, at han må indkalder til mobilisering og generalstrejke imod svindelen. Dette ville forene kravene fra de forskellige sektorer, der er i kamp. Fagforeningerne og PRD har i deres hænder alt hvad der behøves for at få borgerskabet til at skælve af rædsel. Det er derfor det haster med en virkelig styrkeopvisning, der kan gøre det klart, hvem der er hvem i landet. Lopez Obrador og de andre ledere behøver ikke at bøje sig for afpresningen fra IFE, Fox og mediernes kampagne om at “tænke på samfundet”. For denne bande hyklere betyder at “tænke på samfundet”, at arbejderne må acceptere svindelen, og at vi skal overgive os selv til yderligere seks års angreb.

PRI deltager også i valgsvindlen på trods af, at de efter signende stiller spørgsmålstegn ved valgprocessen. PRI lagde pres på for, at der ikke skulle være en officiel annoncering af IFE’s resultater, da valgresultatet var meget tætte. På den måde retfærdiggør de og giver regimet den nødvendige tid til at manøvrere. Fox har vist, at han er leder af en svag regering. Han blev slået af masserne i hans forsøg på at privatisere energisektoren, i hans forsøg på at lægge mere højre moms på medicin og mad, og i forsøget på at indføre andre kontrareformer. Det samme skete med anklagen mod Lopez Obrador. Det betyder, at valgsvindlen kan blive besejret. Mobiliseringen mod svindlen er, frem for de legale udfordringer ved forbundsvalgsdomstolen (Trife), nøglen.

Arbejderne må sørge for, at IFE ikke tæller stemmerne op uden pres fra gaden. Vi må vise Fox og borgerskabet, at de tager meget fejl, hvis de tror, at de ved at udstille PAN som svigagtig kan opnå en slags stabilitet og social fred. Det modsatte vil være tilfældet. Kun når Fox og den herskende klasse frygter, at de er ved at miste kontrollen og at det kunne forsætte, vil de blive tvunget til at acceptere Lopez Obradors sejr.

Lopez Obrador må finde ud af hvor hans største støtte ligger og basere sig selv på denne for at indlede kampen imod svindlen. Vi har en analyse af resultaterne fra PREP-rapporten udsendt kl. 3.55, der viser, at i de stater hvor arbejderne har været i kamp over de sidste par uger, har PRD fået gode resultater. Det var tilfældet i Oaxaca (159.935 stemmer til PAN, og 409.484 til PRD), Chiapas (139.791 til PAN og, 300.696 til PRD), Tlaxcala (136.000 til PAN og 176.092 til PRD), og Guerrero (130.799 til PAN og 371.380 til PRD).

I andre normalt sikre PRI-stater fik PRD en betydelig fremgang i dets stemmeantal. Et eksempel på dette er Pueblas, hvor PRD før i tiden til det ene valg efter det andet altid kom på tredjepladsen med en ekstrem lille andel stemmer. Nu er stemmefordelingen således: PAN, 620.359; PRD, 514.922; PRI, 330.258. Og i alle de stater hvor PRI altid har vundet, ligger PRD i spidsen, som det kan ses i Quintana Roo (PAN 71.481 og PRD 84.517) og i staten Mexico (PAN 1,618,266 og PRD 2.225.385).

Fællesnævneren for alle de stater hvor PRD markant har øget sin stemmeandel, og for de har taget føringen, er den vigtige indflydelse fra fagforeninger så som CROC og UNT, to hovedfagforbund, der anbefalede at stemme på PRD. Også i forstæderne i ’State of Mexico’ og DF (det Føderale Distrikt – som PRD har revet væk fra PAN og hvor majoriteten af arbejderne i den føderale administration bor hvoraf mange er medlemmer af de fagforbund, der anbefalede at stemme på Lopez Obrador) er der mange boligblokke og hele kolonier af elektrikere, minearbejdere og jernbanearbejdere.

I staten Michoacan, hvor PRD burde have fået en overvældende majoritet, har de på nuværende tidspunkt ikke fået en større andel af stemmerne end PAN. PAN fik 411.629 stemmer mod 456.181 til Lopez Obrador. Denne tendens reflekterer helt klart den betalt pris for PRD guvernøren Cardenas Batels højrefløjspolitik. Ikke desto mindre må vi forstå, at tingene kunne være gået meget værre for PRD, hvis ikke minearbejderne fra Sicartsa havde lanceret deres ”ingen stemmer til PAN”-kampagne og hvis ikke en vigtig del af de studerende på Michacans lærerseminarium havde anbefalet at stemme på Lopez Obredor.

Det er vigtigt at fremhæve disse aspekter af valgresultatet, fordi de afslører klassens styrke, som der kan regnes med i kampen mod svindel. Det er også vigtigt at forstå, at arbejderklassens styrke ikke kun er numerisk, men også kvalitativt. Og denne kvalitative styrke, som kunne lamme landet, er på Lopez Obradors side. Magten til at besejre svindlen ligger i Lopez Obradors og fagforeningsledernes hænder. Vi må mobilisere omkring kampen mod svindlen, organisere møder, opsætte komiteer til forsvar for valgene og presse ledelsen for PRD og fagforeningerne til at kalde til offensiv aktion, så som en generalstrejke. Vi hverken kan eller må tillade Fox og den herskende klasse at få deres vilje endnu engang. Nej til et nyt 1988!