Som sneen begynder at smelte i Himalaya-området fejer en bølge af protester imod Musharraf regimet og genoprettelses agenturet Earthquake orRehabilitation Agency (ERA) ind over Muzafferabad, der er den ødelagte hovedstad i den pakistanske del af Kashmir. Mindst 40.000 mennesker protesterede den 13. april i forskellige byer i hovedstadsområdet. Disse protester var organiseret af United Peoples Front (UPF) og marxisterne i Kashmir.

Som vi tidligere har rapporteret bliver situationen i de ødelagte områder værre og værre for hver eneste dag. Dette er på grund af den statens opførsel, der har ydmyget folket og på grund af mangel på midler som regeringen stiller til rådighed for at genopbygge hjem. En storm af vrede og harme samledes blandt masserne og brød til sidst ud d. 13. April.

En udbredt følelse af vrede og utilfredshed har eksisteret siden katastrofen den 8. oktober. Denne vrede har i den seneste tid lejlighedsvis brudt ud, men det var den 31. marts, at denne nye bølge af klassekamp begyndte med den første protest i Gharhi Dopatta i Muzaferabad, hvor mere end 1500 mennesker deltog. Folk var vrede over ERA. I den anden fase af distributionen af genopbyggelsesmidler har de i gennemsnit givet 25.000 rs. (svarer til 2595 kroner) til hver familie til genopbyggelsen af deres hjem. Dette var en hån imod ofrene af jordskælvet fordi de gennemsnitlige omkostninger ved at bygge et hjem til at huse så mange som to til tre familier (fordi fælles-familiesystemet stadig fungerer i disse afsides områder) er cirka 48.724 kroner.

Denne anden distributionsrunde gned blot mere salt i såret. Der er rapporter om at 40 procent af ofrene ikke engang har modtaget noget fra den første distributions runde. Det ser endda ud til at disse 40 procent ikke vil blive inkluderet i vurderingen og ikke vil modtage betaling i den anden distributionsrunde.

Massernes vrede har nået sine grænser. Efter protesterne den 31. marts, som var organiseret af Jammu Kashmir Revolutionary Youth Alliance (JKRYA), en fælles front organiseret af marxisterne i Kashmir og bestående af ungdomsorganisationer, blev der holdt et massemøde den 1. April. På mødet opfordrede de kashmirske marxister repræsentanterne for alle de ødelagte landsbyer og byer til at danne en ny front – United Peoples Front. Denne nye front blev dannet med en overvældende deltagelse af masserne. En nøglerolle blev spillet af kammerat Shujat Kazmi, den tidligere præsident for JKNSF, som enstemmigt blev valgt til koordinator for den nye front.

Den tredje April blev der på UPF's opfordring, organiseret en strejke og en fuldstændig lukning af alle butikker og arbejdspladser i Garhi Dopatta. Over 200 mennesker deltog. Den syvende april blev der holdt en protest, da chefsekretæren for Kashmir Kashif Murtaza og formanden for ERA general Saleem Altaf besøgte området. Trehundrede mennesker deltog i demonstrationen og råbte sloganer imod ERA og Musharraf regimet og indkaldte til en lokal protest den 13. april.

Efter dannelsen af UPF besøgte den nye koordinator og distrikts koordinationsorganet alle hovedbyerne og landsbyerne omkring den ødelagte hovedstad for, at udvide og styrke fronten. De udgav fire foldere i løbet af en uge. Den 13. april var der en utrolig massedemonstration – utrolig fordi ikke en eneste af de traditionelle massepartier var involveret. Det var kun de unge marxister fra Kashmir med deres små kræfter men utrættelige anstrengelser, der gjorde denne protest succesfuld. Mere end 10 små landsbyer og 12 store byer i hovedstadsområdet deltog i distriktsgeneralstrejken.

Selv de konservative borgerlige medier blev på trods af deres tidligere kriminelle nyhedsblackout af området, nødt til at rapportere at mere end 40.000 mennesker havde protesteret imod ERA's politik og krævede, at den blev opløst og at genopbyggelsesarbejdet blev lagt i hænderne på folkekomiteerne på by- og landsbyniveau.

De største byer hvor strejken blev observeret var Neelum Valley Pateekha, med 4000 deltagere, Garhi med 1000, i Devlian, 600, Hatiyan Bala, 3000, i Chanari, 3500, i Chagothi, 1000, i Muzferabad city, 1000, i Chakar, 2500, i Rashian, Qulikot i Panjkot, 1500 og Garhi Dopatta hvor mere end 12.000 mennesker deltog i strejke aktionerne og demonstrationerne. Store strejke aktioner fandt sted i disse byer samtidig med flere små landsbyer hvor hundreder også deltog.

Den største demonstration, som fandt sted i Garhi Dopatta, blev ledt af UPF koordinatoren, kammerat Shujat Kazmi, og formanden for JKRYA, kammerat Adil Khan. I Garhi Dopatta blev alle butikker og arbejdspladser lukket samtidig med en general strejke i fire timer. Livet i Jehlum Valley stod stille indtil strejken sluttede.

Arbejdere, unge og almindelige mennesker var fyldt med så revolutionær en glød, at de tog kontrollen med hele området i deres egne hænder og lod intet bevæge sig uden deres tilladelse. Selv en pakistansk militærkonvoj blev holdt tilbage i fire timer og fik ikke lov til at bevæge sig. Deltagerne i strejken råbte slagord som "Alle kræver mad, tøj og husly", "Ingen religiøse krige, ingen nationale krige – klassekamp, klassekamp!", "Et ønske, en løsning – klassekamp, klassekamp!" og "ned med kapitalismen, ned med den herskende klasse!".

Der var en lignende situation i Hatianbala, Chinari, Chakar og Pateeka. Disse byer var fuldstændig lukket ned og alle veje var blokerede. Alle steder i Muzafferabad væltede masserne ind i gaderne og lammede hovedstaden. Men situationen i Garhi Dopatta gik ud over grænserne for en normal strejke. I virkeligheden var den nærmere en opstand. Nogle af dem som deltog i strejken sagde senere, at hvis Jehlum Valley var en stat for sig selv, ville der den 13. april have været tale om en revolution. Kammerat Shujat, kammerat Adil og de andre talere, der talte til masserne i Garhi Dopatta, opfordrede til at lukke ERA og krævede gratis forbrug af offentlige ydelser som transport, gas osv. i de ødelagte områder. De krævede også gratis uddannelse, gratis sygesikring og annullering af alle arbejdernes offentlige gæld. De indkaldte også til national generalstrejke den 22. april. Denne generalstrejke vil være til støtte for et dokument med 30 krav i forbindelse med genopbyggelses processen.

Den 14. april holdt kammeraterne Shujat Kazmi og Adil en pressekonference og annoncerede at den første maj ville være deadline for at opfylde alle deres krav. De appellerede også til at arbejdere og unge i verden er solidariske med dem i denne kamp.

Den 17. april var der en anden demonstration, i Muzafferabad, hvor mere end 500 mennesker deltog - hovedsageligt unge og studerende. Denne demonstration begyndte at marchere imod forsamlingshuset hvor der opstod et sammenstød med de væbnede styrker. Deltagerne af demonstrationen blev brutalt angrebet med politistave. 11 mennesker, inklusiv ledelsen af JKRYA, blev anholdt. Rashid Shah, koordinatoren for UPF i Jehlum Valley, blev også anholdt.

Statens angreb har fuldstændig udstillet på den ene side statens frygt for massebevægelsen og på den anden side dens hensigt, at knuse bevægelsen ved at bruge brutale statslige undertrykkelsesmetoder. Den pakistanske stat har bevist, at den ikke er i stand til at løse de problemer som masserne står overfor i de ødelagt områder. Denne fejl tvang masserne til at tage kampen op ved hjælp af masse handlings metoder og nu forbereder staten at knuse bevægelsen med sine egne traditionelle statslige undertrykkelsesmetoder, anholdelser og tortur.

Anholdelsen af JKRYA's ledelse er et klart eksempel på dette. Kammerat Shujat Kazmi var også tilstede ved demonstrationen, men det lykkedes ham at undslippe statens klør. Kashmirs marxister, er ikke kun organisatorerne og lederne af denne bevægelse. Det revolutionære arbejde som Kashmirs marxister har udført sammen med et korrekt perspektiv kombineret med korrekte taktikker og metoder, har overbevist masserne i Kashmir om, at det kun er en ledelse baseret på de videnskabelige marxistiske ideer kan tilbyde en vej ud af dette helvede af kapitalisme.

Desværre har vi kun haft mulighed for at rapportere i detaljer om situationen i Muzafferabad. Men i de to distrikter Bagh og Rawlakot summer de utilfredse masser og er tæt på at eksplodere. Situationen er i virkeligheden allerede begyndt at udbryde ud i Bagh hvor en bølge af protester hurtigt er ved at sprede sig. I Rawlakot er en protestbevægelse også i sin begyndelse.

Den 30. april demonstrerede mere end 600 mennesker i solidaritet med folk i Muzafferabad. Det er nu besluttet at organisere en generalstrejke, ikke kun i de ødelagte områder men også i andre distrikter i Kashmir. Generalstrejken den 22. april vil markere en afgørende fase af denne kamp. Men masserne i Kashmir har brug for solidariteten og støtten af verdens proletariat. Vi appellerer til alle verdens ungdoms- og studenterorganisationer og fagfeninger til straks at sende beskeder om solidaritet og støtte.



Du kan sende en protest besked til den pakistanske præsident ved at klikke ind på denne hjemmeside:

http://www.presidentofpakistan.gov.pk/Write2thePresident.aspx

du kan også find din lokale pakistanske ambassade her, hvis du ønsker at skrive til dem:

“>http://www.embassyworld.com/embassy/pakistan.htm

og selvfølgelig kan dit solidaritets budskab også sendes til:

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.



Opdatering den 18 april 2006
Vi har modtaget den gode nyhed, at myndighederne i Muzaffarabad har løsladt kammeraterne. Efter at have hørt om arrestationerne var der en omgående reaktion iblandt masserne, især unge i Muzaffarabad og Jehlum Valley demonstrerede og blokerede vejene. Cirka 2000 mennesker protesterede imod arrestationerne. Der var også en omgående og god respons fra vores internationale kammerater, tilhængere og sympatisører. Vi vil gerne udtrykke vores taknemlighed til alle dem som sendte beskeder med så kort varsel.

Vi beder nu alle kammerater om, at sende protestbreve til de pakistanske og kashmiriske myndigheder og kræve fuldførelsen af jordskælvsofrenes krav.

Igen, alle beskeder kan sendes til overnævnte adresser.