Her dagen efter den enorme aktionsdag mod CPE (første ansættelseskontrakt) tog alle dele af det franske samfund bestik af situationen. Regeringen og det højreorienterede UMP’s flertal i parlamentet ser ikke ud til at være parate til at give flere indrømmelser udover de to ubetydelige ændringer som Chirac allerede annoncerede i fredags [31. marts, red.] og som arbejder- og elevbevægelsen allerede har afvist. Premiereminister de Villepin er blevet klart svækket af bevægelsen, og Indenrigsminister Sarkozy er blevet styrket i højrefløjslejren. Præsident Chirac har uden fortilfælde lagt det fulde ansvar for ”loven om lige muligheder” (som indeholder CPE) på Sarkozy og UMP’s parlamentariske gruppe, og har på den måde taget det væk fra de Villepin, hvis popularitet er faldet til 28 % af befolkningen.

Det intersyndikale råd (den koordinerende instans mellem alle fagforeninger og elevorganisationer) mødtes i morges i Force Ouviers hovedkvarter. Deres hovedkonklusion var: ”vi er parate til at diskutere med UMP’s parlamentariske gruppe, men ikke om ændringer i CPE, vores mål fortsætter med at være dets fulde tilbagetrækning”. Men fagforeningerne og elevorganisationerne har dog accepteret UMP gruppens forslag om at mødes med den hver for sig, startende med CFDT kl. 15:00 denne eftermiddag. Dette er et træk uden grundlag og skulle ikke have været accepteret af fagforeningslederne.

I den fælles udtalelse efter mødet i det intersyndikale råd tales der også om at give UMP en deadline for at løse dette spørgsmål før den 15. april, ellers. Uheldigvis blev dette ”ellers” ikke udtrykt klart. Den 15. april er også begyndelsen på en 2-ugers påskeferie i parlamentet. Dette vil betyde, at de nye mobiliseringer vil blive udskudt indtil 1. maj, og faktisk talte nogle af fagforeningslederne om at organisere massive demonstrationer den dag. Hovedproblemet som fagforeningslederne står overfor er, at efter 5 aktionsdage (hver på et højere niveau end den foregående) og de enorme succeser d. 28. marts og 4. april, er der ikke meget andet, de kan indkalde til udover en generelstrejke, hvilket de tidligere har prøvet at undgå, fordi de frygter, at det kommer ud af kontrol og bliver en ubegrænset strejke (eller som det kaldes i Frankrig nu til dags ”en generelstrejke, der kan fornyes [a renewable generelstrike]”).
UMP flertallet vil gerne have fagforeningerne og elevorganisationer indrulleret i lange forhandlinger og parlamentariske teknikaliteter for at trætte bevægelsen. Og der er en reel fare for, at dette sker, især når vi husker på, at nogle universiteter har strejket i næsten 7 uger.

På stormøderne på universiteterne i morges blev dette emne diskuteret. På mange af disse stormøder deltog også lærere og administrativt personel, der også strejker. En af de hovedpointer, der blev debatteret, var, hvad det næste skridt må være for bevægelsen. Den nationale koordinering af skoleelever og universitetsstuderende som mødtes i weekenden meldte ud til fordel for en orientering mod arbejderklassen, for at de studerende må gå til fabrikkerne og arbejdspladserne, organisere fælles stormøder, massiv uddeling af løbesedler og generelt bruge deres kræfter på at prøve på at opildne til en generalstrejke.

Initiativer i denne retning er allerede blevet taget. Studerende fra Nanterre har delt løbesedler ud på Peugeot og Citroen fabrikkerne (som deltog med deres egen gruppe af deltagere ved demonstrationen i går), og gjorde det med støtte fra medlemmerne af CGT. D. 27. marts i Cherbourg delte næsten 200 skoleeleverne med stor succes løbesedler ud på Arsenal våbenfabrikken: 1500 ud af 2500 arbejdere gik med i en fælles 10.000 mand store demonstration den 28. I mandags delte studerende fra Rannes II løbesedler ud på PSA og CF Gomman bilindustri fabrikkerne. Tidlig i morges talte studerende fra Toulouse med postarbejderne på et af hoveddistributionscentrene i regionen. En række stormøder i Paris gjorde også parat til at dele masser af løbesedler ud på Alcatel i morgen.

Dette må intensiveres og generaliseres rundt om i landet og må også rettes mod at sætte pres på fagforeningslederne. En på denne måde seriøs koordineret kampagne af strejkende studerende vil finde et stort sympatisk publikum blandt mange arbejdere og fagforeningsaktivister.

Et emne, der blev diskuteret på elevstormøderne, var politivold. Hundreder af studerende blev arresteret i går efter sammenstød til slut i demonstrationen. Politiet har brugt alle mulige former for provokerende taktikker. Dusinvis af civilklædte politibetjente var i blandt demonstranterne, bærende fagforeningsmærker og nogle tilmed røde armbånd som viser man er service d’ordre (tillidsmænd). Andre var udklædte som casseurs (de arbejdsløse unge fra de fattige kvarterer, som gjorde oprør tilbage i november). De blandede sig med demonstranterne og tog så pludselig nogle af dem, i mange tilfælde blev folk, som bare var fredelige demonstranter, taget med helt tilfældigt. Indtil nu er 2700 mennesker blevet arresteret og udspurgt af politiet, 175 prøvet og dømt ved brug af hastehøringer, 43 af dem til hårde fængselsdomme.

D. 4. april understreger på den ene side bevægelsens enorme styrke, millioner af arbejdere og studerendes er villige til at kæmpe imod enhver videre nedbrydning af arbejdsmarkedsregler, men samtidig understreger det også de aktionsdages begrænsninger, som fagforeningslederne indtil videre har indkaldt til. Regeringen er blevet svækket, men ikke slået. Bevægelsens momentum må ikke tabes. Fagforeningslederne må indkaldte til en generalstrejke og øjeblikkeligt forberede den seriøst. Studenterbevægelsen må rette alle dens kræfter mod arbejderbevægelsen.