Den katastrofale krig mod Irak, i hvilken tusinder og atter tusinder af irakere og amerikanere er blevet slået ihjel, såret, tortureret og lemlæstet, vil fortsætte uden ende indtil vi, den amerikanske arbejderklasse stopper den. Når alt kommer til alt er udenrigspolitik fortsættelsen af indenrigspolitik: "Krigen mod terrorisme" er ikke andet end en krig mod arbejderne og de fattige herhjemme og i udlandet. Vi er den eneste kraft på planeten som kan stoppe dette vanvid én gang for alle.

Der er mere på spil end nogensinde før. Det begynder at gå op for millioner af amerikanske arbejdere, at selv i "de bedste tider" virker det kapitalistiske system simpelthen ikke mere. Alt det kan tilbyde er krig, korruption, grådighed og dårlig ledelse, hvilket har nået højder som er helt ude af proportion.

Bush-administationen er blot det tydeligste udtryk for dette. Deres arrogance og kalkulerende ligegyldighed overfor det amerikanske folk og verden er bare en del af fremgangsmåden i et system der bekymrer sig mere om fælles profitter end om menneskelige behov. Når alt kommer til alt, hvorfor så bruge flere penge på uddannelse når du kan producere krydsermissiler i stedet? Hvorfor forstærke digerne omkring New Orleans, når du i stedet kan bruge millioner på at udspionere amerikanske borgere? Hvorfor sørge for adgang til et ordentligt sundhedsvæsen for alle som bor i verdens rigeste land, når du kan redde ineffektive selskaber på randen af fallit?

Naturligvis går det på papiret fremad for den amerikanske økonomi. Men det er en ekspansion baseret på billioner af fiktiv kapital og ubarmhjertigt pres på arbejderne i USA og rundt om i verden. Hvis dette er et “boom”, hvordan vil det så ikke blive når økonomien uundgåeligt tvinges i knæ? I mellemtiden bliver milliarder brugt på krig og indenlands spionage, de rige modtager enorme gaver og skattenedsættelser og socialhjælpen bliver skåret til benet.

Tag for eksempel prisen på olie. Det sidste år er prisen på benzin, i nogle områder, steget fra 1,19 $ til over 2,20 $ per toende. I et land hvor en gennemsnitsarbejder kører over 7,5 timer ugentligt, er dette enorme forhøjelser. Exxon-Mobile annoncerede at det i 2005 havde et overskud på 36,13 milliarder dollars, 10,71 milliarder i fjerde kvartal alene – den højeste årlige profit der nogensinde er opnået for et amerikansk firma og 43 procent stor stigning fra sidste år. Høje gas- og oliepriser har en direkte effekt på hele økonomien og rammer de fattige arbejdere mere end nogen andre.

Det er ikke svært at forestille sig gasoptøjer på et tidspunkt hvis priserne fortsætter med at stige. Hvis de fattige i Paris i 1789 kunne gøre oprør mod priserne på brød, kunne arbejderne i USA i dag nemt nå kogepunktet over den overpriserne på tankstationerne.

Sort på hvidt; kapitalisme fungere simpelthen ikke for størstedelen af samfundet. Og det er ikke længere et spørgsmål om dette eller hint firmas profitter eller om hvilke arbejdere, som bliver fyret; det der er på spil er hele menneskehedens eksistens. Hvor rådden han så end er, så er det ikke kun Bush, det er hele det kapitalistiske system.

Så hvad skal vi gøre? De fleste amerikanere kommer til den smertefulde konklusion at ingen af bossernes partier tilbyder nogen reelle alternativer. På alle de fundamentale spørgsmål er Demokraterne et spejlbillede af Republikanerne og handler ikke i arbejderklassens interesse. Hvad vi har brug for er et parti af og for arbejdere – et arbejderklassens masseparti. Vi kan ikke stole på at repræsentanterne for en anden klasse vil forsvare vores interesser. Vi kan kun stole på vor egen styrke og organisationer til dette. Det vil gå op for amerikanske arbejdere og deres brødre og søstre over hele verden at kapitalisme kun tilbyder krig, fornedrelse, elendighed, racisme, udnyttelse og undertrykkelse. Nu, mere end nogensinde før, må vi kæmpe for en slutning på kapitalismen og for et system ledet af og for flertallet af samfundet, nemlig arbejderklassen. Dette system er socialisme. Gå sammen med Workers International League i kampen for en bedre verden.

(Se den engelske løbeseddel i pdf.)