Det pakistanske marxistiske parlamentsmedlem Manzoor Ahmed blev løsladt natten mellem d. 16. og d. 17. april, takket være det intense pres fra masserne, og pga. den interne svaghed i regimet selv. Disse massearrestationer var faktisk et eksempel på regimets ekstreme svaghed, ikke dets styrke. Som vi har forklaret, blev tusindvis af arbejdere varetægtsfængslet i forskellige byer over hele Pakistan, bare fordi de ville til Lahore pga. demonstrationen der. Arrestationerne fik meget medieopmærksomhed i de pakistanske medier. Om lørdagen, d. 16 april, viste den største pakistanske TV-kanal, GEO Television, hvordan kammerat Manzoor konfronterede politiet, der forsøgte at arrestere ham på vejen til lufhavnen i Lahore. Denne optagelse blev vist gentagne gange i løbet af dagen.

Den følgende dag, søndag d. 17, i den største avis, var der stor dækning af hvordan kammerat Manzoor og nogle andre MP'er; Ch. Itezaz Ehsan, RajaPervaiz Ashraf, Qamer-uz-Zaman Kaira, Zulfiqar Ali Gondal, Zumurrad Khan og Nayyer Bukhari havde nægtet at blive løsladt kl. 7 om aftenen. De sagde at de nægtede at lade sig løslade så længe som bare én partiaktivist eller arbejder stadig var i detention.

Gennem dette var de i stand til at opbygge så meget pres at regimet var nødt til at løslade hver evigt eneste arbejder der var blevet arresteret i forbindelse med den planlagte demonstration. Derfor var kammerat Manzoor den sidste der kom ud af fængslet.

Denne gang lykkedes det for regimet at stoppe den demonstration der var planlagt i Lahores lufthavn for at byde Asif Ali Zardari, ægtemand til PPPs formand Benazir Bhutto, velkommen. I takt med at regimet svækkes, bliver det mere og mere klart at PPP (Pakistani Peoples Party) endnu en gang er ved at blive et referencepunkt for masserne i Pakistan. Til trods for hans tidligere historie, kan selv en person som Asif Ali Zardari blive et samlingspunkt for Pakistans undertrykte masser. Militærdiktatoren Musharraf, var bekymret over at en massedemonstration ved Lahores lufthavn kunne have startet en meget større bevægelse.

Disse metoder kan trods alt godt forsinke det øjeblik de indser det, men de kan ikke redde det fra dets uundgåelige undergang. Masserne vil rykke modregimet og marxisterne, med ledende folk som kammerat Manzoor, vil spille en nøglerolle i denne proces.