Op mod 40.000 mennesker er formentlig døde, og hundreder af tusinder er sårede i Pakistan, det nordlige Indien og Kashmir, som et resultat af det jordskælv, der ramte regionen lørdag morgen. Ødelæggelserne har udstillet Musharraf-regimets råddenskab og har efterladt millioner uden husly, mad eller vand.

Jordskælvets epicenter var i Muzaffarabad, hovedstaden i den pakistansk kontrollerede del af Kashmir, og det kunne mærkes i hele regionen fra det centrale Afghanistan til Bangladesh. Det område, der blev værst ramt, var det nordlige Pakistan og den del af Kashmir, der er kontrolleret af Pakistan. Mandag middag offentliggjorde den pakistanske regering en ufuldstændig opgørelse over antallet af døde i Pakistan såvel som den pakistansk kontrollerede del af Kashmir. Her lød dødstallet på 30.000, heraf 17.000 i den pakistansk kontrollerede del af Kashmir.

Den indisk kontrollerede del af Kashmir ser ud til at være gået fri af den ødelæggelse, der er sket andre steder, selv om over 800 mennesker er døde og grænsebyen Udi praktisk talt blev udslettet. Pakistans Nordvestprovins blev ramt særlig slemt. Mange landsbyer og veje er blevet fuldstændig ødelagt, hvilket har gjort transport umuligt. Pakistans militære talsmand, generalmajor Shaukat Sultan fortalte CNN, at ”i nogle områder er hele landsbyer næsten forsvundet.” CNN fortalte også, at næsten hver eneste bygning er blevet ødelagt i Balakot i Nordvestprovinsen, en turistby med 250.000 indbyggere.

Den by, der blev værst ramt, var Muzzaffarabad, hovedstaden i det pakistansk kontrollerede Kashmir, hvor over 11.000 mennesker er døde. Et tyrkisk redningshold sagde, at 80 procent af regionen er blevet ødelagt af jordskælvet. Indbyggere har fortalt, at de står over for mangel på brændstof og mad. Folk er tvunget til at hente vand fra en bjergflod og spise lokal frugt, som der ikke er meget af. Hospitaler er ødelagt, og der er ikke tilstrækkeligt med læger. Det er blevet rapporteret, at operationer og akut medicinsk behandling bliver foretaget på fodboldbaner.

Det ser sørgeligvis ud til at mange af ofrene var små børn. Generalmajor Shaukat Sultan sagde, at ”det er en hel generation, der er gået tabt i de værst berørte områder. De fleste ramte var skolebørn.” Det frygtes at tusinder af børn døde, da skolerne kollapsede over dem. Redningshold mangler stadig at nå ud til omtrent halvdelen af de berørte områder, og FN har advaret om, at mere end 2,5 mio. mennesker har behov for nødhjælp og husly efter jordskælvet.

Katastrofens omfang er enormt. Nogle i Pakistan siger, at ødelæggelserne vil være lige så store, eller større, end de ødelæggelser, den asiatiske tsunami forårsagede for næsten et år siden. Jordskælv kan ikke forudses. Der er ingen måde, hvorpå man kan vide, hvor stort et jordskælv vil være, eller hvornår det vil finde sted. Imidlertid kan der gøres en del for at forberede sig.

I lighed med de ødelæggelser, der fulgte efter tsunamien, som ramte Sydøstasien sidste år, kunne mange ødelæggelser og dødsfald have været forhindret. Pakistans regering har været nødt til at indrømme, at den er blevet overvældet af katastrofen, og at den ikke har ressourcerne eller infrastrukturen til at tage sig af den humanitære krise. General Musharraf har mobiliseret militæret, men på grund af, at mange veje er blevet blokerede eller ødelagte af jordskred, har militæret været nødsaget til at bruge helikoptere for at flyve hjælp ind. Dette har lagt et enormt pres på Pakistans ”begrænsede” transport og helikopterressourcer.

Rapporterne fra de forskellige regioner afslører et komplet kollaps i infrastrukturen i Pakistan og Kashmir. I store områder er der ingen mad, vand eller elektricitet. Et ukendt antal mennesker overnatter udendørs i frost. Frustrerede over manglen på assistance er folk nu begyndt at søge efter deres kære på egen hånd, hvilket regeringen nu forsøger at stoppe for at forhindre totalt kaos. De, der ikke mistede alt, er flyttet ud på gaden i frygt for efterskælv – hvoraf et enkelt blev registreret til 6,2 på richterskalaen.

Pakistan vil bruge 277 mia. rupier på militæret i 2005. I den samme periode vil Pakistan bruge 11,7 mia. rupier på uddannelse og 4,128 mia. rupier på sundhedssystemet. Ud fra dette er det nemt at se, hvor den pakistanske stats prioriteringer befinder sig: hos beskyttelsen af den herskende klasse. De få penge, Pakistan bruger på social service og infrastruktur har bevirket, at landet står med få eller ingen midler til at håndtere krisen med. Og de enorme summer, der går til militæret, har ikke kunnet sikre nok soldater eller helikoptere til at yde hjælp.

Subkontinenternes regimers råddenskab er blevet udstillet for alverden. I stedet for at bruge penge på ordentlige veje og bygninger, der kan modstå jordskælv (som de har i Japan og Californien), og i stedet for at sikre et sundhedsvæsen og hospitaler, der kan klare folks daglige behov, for slet ikke at tale om en katastrofesituation, har lederne af subkontinentet foretrukket at hælde penge i deres kæmpemæssige hære.

En ødelæggende naturkatastrofe som denne kan have revolutionære konsekvenser for Pakistan. Tilbageståenheden og det korrupte regimes råddenskab bliver udstillet for alle af jordskælvet. Landet er blevet smadret, og Musharrafs regime er ude af stand til at foretage sig noget. Bureaukrati og mangel på forsyninger hindrer hjælpeforsøget. Folk vil se, at de virkelige interesser for den herskende klasse og deres folk i staten er profit – de vil se, at lederne af Pakistan hellere vil bruge millioner på våben og militært isenkram, for at beskytte deres interesser over for Indien og deres eget folk, end på ressourcer og infrastruktur.

Allerede nu er der rapporter om vrede protester blandt de, der er ramt af katastrofen. BBC rapporterer, at ”vreden ophober sig i områder, hvor synlig hjælp udefra stadig mangler at komme, og imens rinder tiden til at finde overlevende ud.” BBC rapporterer også, at ”nogle redningstiltag begynder at starte op her, men det er stadig langt mindre end det nødvendige i forhold til katastrofens omfang... Folk har brugt to nætter i det fri. Der er ingen telte eller tæpper. Folk bliver meget vrede, fordi myndighederne er ude af stand til at hjælpe.”
Det er let at se, at Musharrafs regime er bekymret over folks vrede reaktion – han har tigget og bedt om ro og tålmodighed. Da han mødte nogle ofre, tryglede han dem: ”i himlens navn, bær over med os. Der er visse grænser. Vi gør vores bedste.”

Den vrede reaktion er ikke begrænset til Pakistan. CNN rapporterer: ”Mange overlevende er blevet kritiske over for regeringens hjælpeoperation. De siger, at tusinder stadig behøver hjælp, og med kun en smule hjælp blokerede folk fra Kashmir veje og forlangte hjælp.” Folk fra den indisk kontrollerede del af Kashmir har spist ris med jord for at holde sig i live. En mand i Jabla forklarede, at ”her i vores landsby er vi kun er par hundrede, som behøver hjælp... vand, telte, tæpper... men vi har ikke set en eneste soldat.” Det indiske militær har mellem 500.000 og 700.000 tropper i Kashmir. Men der bliver rapporteret om, at de ikke tager del i hjælpearbejdet, men kun tager sig af deres egne. Over 50 soldater blev dræbt, da deres kassernebarakker kollapsede over dem. Militærhospitaler omkring Kashmir prioriterer soldater og deres familie over civile. I vrede samlede over 200 sig for at blokerede veje i protest over den utilstrækkelige hjælp, som de har kaldt ”ikke-eksisterende.”

Hjælpearbejdet er muligvis ikke-eksisterende, men det er der én ting, der ikke er: sikkerheden i Kashmir. Lederen af Time South Asia, Alex Perry, har offentligt udtalt, at trods de omfattende ødelæggelser og de humanitære behov, er sikkerheden intakt i det indisk kontrollerede Kashmir. Han forklarede, at ”der er ingen tvivl om, at det stadig er en militær zone,” og tilføjede, at checkpoints forhindrer passage af hjælp til regionen. Den indiske regering er officielt bekymret over, at militante muligvis vil bruge katastrofen som en mulighed for at komme over grænsen fra Pakistan. Hvad de i virkeligheden er bekymrede over, er en strøm af flygtninge, der kommer over grænsen i søgen efter mad og husly, som Indien ikke kan tilbyde, og muligheden for massedemonstrationer mod regeringens håndtering af katastrofen. En anden frygt er, at den katastrofale håndtering af katastrofen fra den pakistanske såvel som den indiske regerings side, kan forene de pakistanske og indiske arbejdere i protest.

Vesten er ankommet på typisk facon, og har lovet helikoptere, hjælp og penge. Og ligesom med jordskælvet i Iran for to år siden og den asiatiske tsunami sidste år, vil en meget beskeden del af de lovede penge ankomme, og næsten ingen vil hjælpe de, der trænger mest. De fleste penge vil havne hos korrupte politikere og deres partnere i staten og erhvervslivet. Resten vil forsvinde ned i et sort hul af velgørenhedsorganisationer og NGO’ere. De fleste penge vil være lån – eller forbundet med indkøb af varer. For at føje spot til skade vil den totale mængde donerede penge blegne i forhold til de pengemængder, som USA og Storbritannien har brugt på krig i nabolandet Afghanistan og Irak. Millioner af arbejdere verden over, der er rørte og donerer deres hårdt tjente penge for at hjælpe folk i nød, vil se deres penge opslugt af bureaukrati.

Kapitalismen har svigtet folkene i Pakistan og Kashmir. Jordskælvet har til fulde udstillet de rådne regimers natur i Pakistan, Indien og Kashmir. Millioner af menneskers liv og velbefindende betyder intet for lederne af subkontinentet. De bekymrer sig kun om at beskytte deres profitter og deres magt. Arbejderne og de fattige på subkontinentet kan ikke stole på, at herskerne på subkontinentet kan sikre dem den infrastruktur og sociale sikkerhed, de har brug for, hverken til dagligt eller i tider med stor krise, som nu. Jordskælvet kan muligvis, som ingen anden begivenhed, få folkene på subkontinentet til at indse, at hvis ikke de kontrollerer produktionsmidlerne, vil de aldrig være i stand til at håndtere naturkatastrofer eller forbedre livet til daglig. Hvis millioner lever i fattigdom på daglig basis, hvis kapitalismen ikke kan tilbyde folk på subkontinentet sundhedssikring, uddannelse, boliger osv., hvordan kan systemet så håndtere en katastrofe af denne størrelsesorden?