“ ’En tredje vej’ er ikke en valgmulighed for den bolivariske Revolution, vi må vælge socialismen” (Adan Chavez)

Mandag d. 18. april inviterede Adan Chavez, en af den bolivariske revolutions ledere, præsident Hugo Chavez' storebror, og for tiden Venezuelas ambassadør i Cuba, mig til morgenmad med ham i La Casona, Venezuelanske præsidenters traditionelle bolig. Jeg benyttede lejligheden til at lave et kort interview med ham.


Alan Woods: Kan du fortælle os noget om din familie? Jeg forstår at du kommer fra ydmyge forhold?

Adan Chavez: Det er rigtigt, jeg er fra staten Barinas, der ligger i Los Llanos i det vestlige Venezuela. Det er en landbrugsregion der baserer sig på kvægrøgtning. Far og mor var skolelærere, men har nu trukket sig tilbage. Min far har været statsguvernør siden 1998. Vi var seks brødre, og jeg var den ældste.

AW: Hvordan blev du involveret i politik?

ACh: Da jeg var 16 gik jeg med i Den Revolutionære Venstrebevægelse (MIR), en marxistisk-leninistisk organisation med forbindelse til det Chilenske MIR. Der begyndte min politiske og revolutionære uddannelse. Men efter tre år begyndte dette parti at degenerere, og blev til et revisionistisk parti der endda splittede i to fraktioner: en der fortsatte med at kalde sig MIR og et andet der kaldte sig Nyt Alternativ. Jeg besluttede mig for ikke at gå med i nogen af grupperne. Jeg var uenig med reviosionismen, og jeg mente at vi skulle opbygge et ægte revolutionært parti der var i kontakt med masserne.

AW: Hvad gjorde du så?

ACh: Vi var en gruppe unge der lavede politisk arbejde på universitetet. Vi brugte ca. halvandet år på det, indtil vi gik med i et andet parti, Den Venezuelanske Revolutions Parti (PRV). Dette parti arbejdede undergrunds og var ledet af kommandør Douglas Bravo, den berømte guerilla. Vi lavede guerillaarbejde i byen. Men pga. dets ulovlige karakter, havde dette parti ikke kontakt med masserne. Desuden var de meget dogmatiske og sekteriske. Ligesom MIR, splittede de og endte med at forsvinde. For at opbygge en folkelig revolutionær bevægelse, der ville kunne tage magten, måtte man have en stærk indflydelse blandt masserne og have støtte indenfor hæren.
Det var på det tidspunkt at min bror Hugo var i hæren som en ung officer. En lille gruppe officerer var utilfredse med situationen i landet og mente at der skulle gøres noget ved det. Disse var progressive og patriotiske soldater. Jeg informerede ledelsen i partiet om min broders eksistens. På denne måde blev der skabt kontakt mellem de to sider. Hugo Chavez havde også kontakt til andre venstreorienterede grupper. Trods at PRV til sidst forsvandt, må man give dog give dem æren for dette. Endnu en gang stod jeg uden noget konkret medlemskab, men vi holdt kontakten til de patriotiske officerer, og gav dem al den støtte vi kunne. En civil-militær bevægelse blev skabt, den Bolivariske Revolutionære Bevægelse 200 (MBR-200). De læste, diskuterede og besluttede til sidst at de måtte redde Simon Bolivars, Simon Rodriguez’ og Ezequiel Zamoras revolutionære ideer.

AW: Men du er Marxist?

ACh: Selvfølgelig.

AW: Okay, hvordan ser du så marxismens rolle i den bolivariske revolution?

ACh: På samme vis som vi har tilbageerobret Bolivars, Rodriguez’ og Zamoras ideer, mener jeg at vi skal tilbageerobre marxismens ideer og overføre dem korrekt på vores samfund. Marxismens videnskabelige metode er en nødvendighed. Vi er en bevægelse der er baseret på "træet med de tre rødders principper"; Simon Bolivar, Simon Rodriguez og Ezequiel Zamora. Men hvis du læser disse principper, vil du hurtigt kunne se at de slet ikke er i modsætning til marxismen, de forsvarer demokratiets, lighedens og menneskehedens principper.

AW: Og disse principper, kan de blive ført ud i livet under det kapitalistiske system?

ACh: Personligt mener jeg ikke de kan. Og præsident Chavez i de sidste par måneder sagt at kapitalisme er slaveri og at den bolivariske revolution må gå hen mod socialisme. Denne konklusion er ikke tilfældig. Den er produktet af mange diskussioner, mange erfaringer og en gennemgående analyse af situationen. Præsidenten plejede at overveje muligheden for den såkaldte ”Tredje vej” – en vej mellem kapitalisme og socialisme. Vi undersøgte det, og, som præsidenten sagde, indså vi at en ”Tredje vej” er ikke en valgmulighed for den Bolivariske Revolution, vi må vælge socialismen. Dette betyder dog ikke at vi vil til at hente andre modeller ind fra andre lande. Socialisme er et system hvor mennesket står over kapitalen. Dette står klart. Men vi må bruge socialismens ideer på de konkrete omstændigheder.

AW: Jeg forstår at du er ved at læse min bog, “Reason in Revolt”. Kan du give mig din mening om den? Jeg vil gerne have din ærlige mening, uden omsvøb.

ACh: Jeg synes det er en fremragende bog. Jeg er endnu ikke færdig med den, men mit indtryk er at det er en rigorous marxistisk analyse af filosofi anvendt på naturen. Jeg er fysiker, og dette virker ekstraordinært interessant for mig. Jeg er især interesseret i det du skriver om universets oprindelse – et emne der altid har interesseret mig, men som jeg desværre har forladt igen.

AW: Den cubanske udgave af “Reason in Revolt” er ved at blive forberedt nu. Jeg håber du vil hjælpe mig med at lancere den.

ACh: Det ville være mig en stor ære og en fornøjelse.

AW: Du ved at vi har organiseret en solidaritetskampagne for revolutionen, “Hands Off Venezuela”, der nu er aktiv i mere end 30 lande over hele verden. Hvad synes du om det?

ACh: Jeg synes at det er et meget vigtigt initiativ. Jeg kan se at i kæmper for at gå imod mediernes løgnekampagne mod den Bolivariske revolution. Jeg synes at ”Hands Off”-kampagnen, udover dens solidaritet, også er et forsøg på at inddrage forskellige folkeslag fra hele verden, og det fortjener en masse støtte.

AW: Her til sidst, har du nogen besked til “Hands Off Venezuela” ’s støtter?

ACh: Først og fremmest vil jeg sige at jeg anerkender det uvurderlige arbejde ”Hands Off Venezuela”-kampagnen laver. Jeg appellerer til jer om at gå fremad, vær sikker på at dette arbejde vil bære vigtige frugter til sidst. Min besked er en fyldt med optimisme og håb, vi kæmper alle sammen for den samme sag.