Denne artikel er offentliggjort af vores svenske søsteravis, Socialisten. (www.socialisten.nu). Den beskriver, hvordan klasseforskellene i det svenske samfund er øget gennem den sidste periode, på trods af, at Sverige i det meste af tiden har haft en socialdemokratisk regering. Der er grund til at tro, at udviklingen i Danmark ikke er meget anderledes. Peter Nordström viser i artiklen, at den "skandinaviske model" og velfærdsstaten i Norden er under hårdt angreb fra kapitalisterne, som ikke har råd til velfærd for arbejderne og de brede masser i disse lande.

I 1950 tjente erhvervslivets topchefer gennemsnitligt lige så meget som 26,1 industriarbejdere. I perioden 1950-1980 mindskedes denne samfundskløft.

I 1980 var erhverslivets topchefers indkomster gået ned til "kun" 9,1 industriarbejderlønninger. Men under 80'ernes og 90'ernes kolde højrevinde vendte udviklingen 180 grader og kløfterne er blevet rekordstore. I år 2000 var indkomsterne for erhverslivets topchefer vokset til 46,4 industriarbejderlønninger, dvs. at indkomstkløften var steget med over 400 procent!

Lønudviklingen for politikerne har fulgt et lignende mønster, men på en meget lavere niveau. En politikerløn ligger nu på 5,4 industriarbejderlønninger.

Under ca. samme periode (1968-1998) øgedes antallet af LO-medlemmer, som ikke har adgang til nogen daglig avis fra 10 procent til 28 procent. Om dette skyldes at folk ikke længere har råd til aviser, at man ikke længere har tid til at læse dem, eller om folk vil slippe for at læse om samfundsudviklingen, kan man kun gisne om.

Klassekløfterne har en meget tydelig effekt på levestandarden. Allerede i aldersgruppen 16-29 årige lider 14 procent af arbejderne af en langvarig hård sygdom, hvilket er dobbelt så meget som for højstillede embedsmænd, og i aldersgruppen 45-64 årige er de tilsvarende tal 28 procent for arbejderne og 12 procent for de højtstillede embedsmænd. Udover disse tal findes der ca. lige så mange der lider af en langvarig sygdom, der ikke betegnes som hård. De hyppigste fremkommende sygdomme er sygdomme der har noget at gøre med skelettet eller musklerne, f.eks. rygsygdomme, ledgigt på grund af forslidning og reumatisme. Ikke uventet er det også disse sygdomme der er mest klassebetingede.

Opgivelsen og bristen på tiltro til fremtiden blandt arbejdere lægger også grundlaget for dårligere levevilkår. Hvis man ikke ser nogen lyspunkter i samfundsudviklingen eller for sine egne levevilkår, bliver man heller ikke motiveret til at passe på sin egen krop. Andelen af mandlige arbejdere som ryger eller snuser snustobak dagligt ligger mellem 46 og 54 procent afhængigt af hvilken aldersgruppe man ser på. Tilsvarende tal for mandlige højtstillede embedsmænd ligger mellem 16 og 26 procent. Undersøgelsen viser også, at arbejdere motionerer betydeligt mindre og oftere er overvægtige selv om forskellen ikke er lige så tydelig her. Motion er et ikke bare et vigtigt middel for at have det godt fysisk, men også psykisk.

Nu er det på høje tid at stille konkrete krav til forbedringer, der må starte med et rungende NEJ til alle de foreslåede nedskæringer!



Oversættelse: Klaus Münster

Fra Socialisten nr 66, december 2003