Den fornemste pris blandt danske journalister – Cavling-prisen – går i år til journalisterne Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen, begge fra Information, og Bo Elkjær fra Ekstra Bladet. De får prisen for deres afsløringer af, at regeringen har løjet om grundlaget for Danmarks deltagelse i krigen mod Irak.

Danmarks Journalistforbund står for uddelingen af Cavling-prisen, og forbundets Cavling-komite motiverer blandt andet årets Cavling-pris med:

”Charlotte Aagaard, Jørgen Steen Nielsen og Bo Elkjær har stædigt og konsekvent søgt at efterprøve regeringens argumenter for Danmarks deltagelse i krigen. Via omfattende research, aktindsigt og interview med eksperter og politikere i ind- og udland har de sat en række væsentlige og principielle spørgsmål på den offentlige dagsorden – og de har med solid dokumentation rejst alvorlig tvivl om begrundelserne for det danske engagement i Irak.”

Bo Elkjær har i Ekstra Bladet blandt andet skrevet, at statsministeren og resten af regeringen er en samling løgnere. Han har dokumenteret, at særligt statssministeren og udenrigsministeren har løjet flere gange, blandt andet fra Folketingets talerstol. Han har derudover skrevet en hvidbog, der punkt for punkt hamrer en pæl igennem alle løgne, der kom fra politikernes side før krigen startede. Han har blandt andet bevist, at Anders Fogh har vidst, at Irak ikke har haft masseødelæggelsesvåben og at der ikke var et irakisk atomvåbenprogram, selv om statsministeren rask væk har påstået det for at retfærdiggøre dansk krigsdeltagelse. Denne hvidbog er et stærkt dokument, som politikerne meget behændigt har undgået at kommentere. I artiklen ”Gammel ufarlig grød” fra den omtalte hvidbog skriver Bo Elkjær bl.a.:

”Under et pressemøde i Bruxelles den 19. marts 2003 siger statsminister Anders Fogh Rasmussen, at Irak har ulovlige våben. 'Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det', siger Anders Fogh Rasmussen og fremhæver miltbrand som et af de ulovlige våben.”

Og fortsætter:

”Scott Ritter var våbeninspektør i Irak fra 1991 til og med 1998. Han var med til at destruere Iraks anlæg til produktion af miltbrand i midten af 90'erne
- Hvis de gemte noget af det, så er det ubrugeligt i dag. For miltbranden var i flydende form. Det har en hyldelevetid på 3 år! Så det kan ikke bruges til noget som helst. Det er grød!”

Dette er blot ét eksempel på hvordan Bo Elkjær, sætning for sætning, gennemhuller Anders Foghs argumenter og stempler ham som den løgner han er.

Journalisterne fra Information har også lavet et stort stykke arbejde og har dokumenteret den ene løgn efter den anden fra regeringens side.

Vi hører ofte, at Danmark er et åbent samfund, hvor vi har gode muligheder for at kigge politikerne i kortene. I den forbindelse bliver muligheden for aktindsigt særligt fremhævet. Altså muligheden for at se på alle offentlige dokumenter – en mulighed, som journalister blandt andet benytter sig af. Ifølge loven skal de offentlige myndigheder udlevere de dokumenter, som bliver efterspurgt. Forfatteren Anatole France sagde for længe siden, at loven giver både rig som fattig lov til at sulte og sove under broer. Det er en rammende beskrivelse af den borgerlige lov, og det gælder selvfølgelig også den danske offentlighedslov. Flere dele af statsapparatet – derunder efterretningstjenesten – har systematisk nægtet at udlevere vigtige dokumenter til journalisterne, der arbejdede med grundlaget for krigen.

Vi ved ikke, hvad der står i disse dokumenter. Muligvis er det uden betydning. Men hvorfor bliver de så tilbageholdt? Det er ene og alene fordi disse dokumenter uden tvivl vil afsløre endnu mere, end der allerede er kommet frem.

Vi hører, at Danmark er et åbent og demokratisk samfund, hvor alt bliver lagt frem, og alle kan komme til orde. Men under kapitalismen er betydningen af ytringsfriheden denne: Du kan sige hvad du vil, men de store banker og virksomheder, bestemmer, hvad der skal ske. Bo Elkjær udtalte til P1, at beslutningen om dansk krigsdeltagelse var kæmpestor, og understregede, at Danmark nu er i et andet land og slår folk ihjel. ”Vi har slået syv irakere ihjel, deriblandt et barn. Og det stopper ikke, det vil blive ved i årevis,” sagde han. Regeringen er ikke interesseret i at offentliggøre dokumenterne om, hvorfor man sendte 500 danske soldater til Irak. Det er en skændsel, der ikke kan bortforklares; den danske overklasse har vist sin fuldstændige følgagtighed over for den amerikanske imperialisme. Og her er der ikke plads til utidig indblanding fra folk, der råber op om retfærdighed og hæderlighed. Hele denne proces viser med al ønskelig tydelighed, at ret jura under kapitalismen er aldeles hule begreber, der til enhver tid kan bøjes efter kapitalisternes interesser.

Anders Fogh har sagt, at de tre prismodtagere ikke har lavet journalistik, men betjent sig af ”autonome metoder”. Han har derudover sagt, at journalisterne ikke har dokumenteret noget som helst, og han har påstået, at Cavling-komiteen har brugt ordet ”argumentation” i stedet for ”dokumentation” om journalisternes artikler. Men dette er lodret løgn. Cavling-komiteen siger ordret, at ” Prisen gives for deres gennemarbejdede, veldokumenterede og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. ”

Statsministeren var fredag den 9. januar til Cavling-prisens uddeling. Det var en tåkrummende affære. Fogh var tvunget til at høre på, at nogle af hans værste kritikere i dansk presse blev hyldet. Det viser, hvor arrogant og hyklerisk den mand er. Han er tvunget til at møde op (det har sikkert ikke været særligt behageligt), men han fortrækker ikke en mine, når det bliver udpenslet, at han er uhæderlig ind til benet.

Bo Elkjær fra Ekstra Bladet har sagt, at det ikke tjener til andre mediers ære, at kun Ekstra Bladet, Information og P1 har lavet seriøse og kritiske artikler om regeringens beslutning om at gå i krig. Det har han helt ret i. Den såkaldt ”objektive” presse – de store morgenaviser, de to store TV-stationer og resten af møllen – har alle brillieret med deres ukritiske dækning af denne sag. Til gengæld viser det et stort mod og integritet fra Journalistforbundets Cavling-komite, at de har kåret netop disse journalister. Det var uden tvivl de journalister, der var mest farlige for regeringen blandt alle de nominerede.

Det er glædeligt, at der findes modige og uselviske journalister, der tør udfordre regeringen på denne måde. Samtidig er det beskæmmende, at disse tre stort set er de eneste, der har beskæftiget sig seriøst med dette emne. Det er ikke en tilfældighed. Dansk presse er domineret af borgerlige redaktører, der alle er del af samme klike og ofte mødes med borgerlige politikere, erhvervsfolk og så videre. Og de store mediehuse ejes af kapitalister, der mere går efter ufarlige, let fordøjelige historier end seriøs journalistik, der gør en forskel. De er også underkastet kapitalismens love om at vokse eller gå under. I de senere år har de derudover fyret rigtig mange journalister, så der på redaktionerne ganske enkelt er al for kort tid til ordentlig research – for slet ikke at tale om store historier som den om Irak.

Dette viser ytringsfrihedens fremtid under kapitalismen. Der er uden tvivl masser af journalister, der egentlig gerne ville kaste sig ud i større historier og grundig research. Men muligheden er ikke til stede fordi der skal produceres som aldrig før. Derudover er der en veritabel mur af politisk censur på de store redaktioner. Det udvikler sig til selvcensur hos de kujonagtige og knækkede journalister. Lige som alle andre frihedsrettigheder er ytringsfriheden under kapitalismen en ret, der bliver bøjet efter kapitalisternes forgodtbefindende. Derfor har arbejderbevægelsen altid satset på at have sin egen, uafhængige presse, som ikke er afhængig af aktionærers interesse eller borgerlige politikere. Denne tradition er vi stolte af at videreføre i Socialistisk Standpunkt.