For en fælles aktionsdag!

De strejkende i det offentlige står over for den borgerlige regering. Bag sig har de strejkende opbakning fra langt størstedelen af den danske befolkning. Alle meningsmålinger viser, at et overvældende flertal støtter de strejkende og deres krav. Den borgerlige regering er i defensiven. Opgaven for arbejderbevægelsens ledelse er nu at udnytte øjeblikket og gå samlet fremad.

Omkring 100.000 er ude i strejke. Kravene om ligeløn er berettigede. Lønningerne til de offentligt ansatte halter i de store kvindefag langt bagefter. De ansatte i de traditionelle kvindefag tjener kun 81 kroner for hver gang arbejderne i den private sektor (der heller ikke får nogen fyrstelig løn) tjener 100 kroner.

I 1973 blev der formelt indført ligeløn – hvilket kun blev opnået gennem en stor faglig konflikt med 250.000 arbejdere i konflikt. Det viser, at de fremskridt, der er opnået, kun er nået gennem kamp imod arbejdsgiverne.

Den borgerlige regering forsøger at fastholde forældede lønninger, der ikke kan følge med prisstigningerne. Inflationen har de seneste seks måneder været på seks procent på årlig basis. De lønstigninger, som arbejdsgiverne tilbyder, kan slet ikke følge med dette. De vil altså have, at nogle af de lavest lønnede arbejdere i Danmark skal gå ned i realløn. Det er uacceptabelt.

FOA udvider konflikten den 28. April, hvor de sender 13.000 ekstra i konflikt. Det er et helt rigtigt skridt. Men det er langt fra sikkert, at det er tilstrækkeligt til at presse arbejdsgiverne til at efterkomme kravet om ligeløn.

Kommunernes Landsforening (KL) har truet med at lockoute alle strejkende FOA’er. Formålet er at øedlægge det nødberedskab, som FOA-medlemmerne sørger for, og dermed give regeringen en undskyldning for at gribe ind og gennemtrumfe arbejdsgivernes krav. Det er en svinestreg, som arbejderbevægelsen ikke kan lade passere. Hvis kommunerne lockouter, så viser det, hvor kyniske de er. Det viser, at al deres snak om hensyn til ældre, syge og børn, ikke er andet end rent hykleri.

En lockout, hvor 100 procent af de ansatte ryger i konflikt, i stedet for de 15 procent, som vil være ude efter 28. April, vil gøre situationen livsfarlig for mange mennesker, der har brug for hjælp. Reelt er truslen om lockout en dødstrussel imod gamle og syge. Hvis KL beslutter sig for at udstede sådan en dødsdom, må LO svare igen med at udvide strejkerne til det private område, for hurtigst muligt at presse arbejdsgiverne tilbage.

FOA og Sundhedskartellet er gået alene i konflikt uden de andre forbund i den offentlige sektor. Det er en meget farlig situation. Samlet står arbejderbevægelsen stærkt, når vi er splittet står vi svagt. I stedet for at lade FOA og Sundhedskartellet alene konfrontere KL og den borgerlige regering, burde de faglige ledere stå samlet. De havde muligheden for solidarisk at stå sammen i en fælles konflikt indtil alle havde opnået et tilfredsstillende resultat. I stedet har de valgt at splitte bevægelsen. Disse ledere har dermed et tungt ansvar for at have svækket strejkerne.

Der er brug for, at lederne fra alle forbund støtter op om de strejkende, også med sympatikonflikt. I første omgang er der behov for at inddrage andre end de, der nu er i strejke, i aktiv kamp for at kravet om ligeløn kan vindes. Der er brug for, at der bliver organiseret en landsdækkende aktionsdag til støtte for de strejkendes krav. Der må arrangeres demonstrationer uden for arbejdstiden, så andre end de strejkende kan blive direkte inddraget.

Der er nu mere end tidligere et påtrængende behov for enhed i fagbevægelsen. Hvis splittelserne mellem faggrupper og forbund får lov at fortsætte og blive større, vil arbejdsgiverne få lettere ved at sejre. Det vil være et tilbageskridt for de mobiliseringer, som de offentlige ansatte har gjort de seneste to år. Sådan behøver det ikke at ende. Det afhænger af, om arbejderbevægelsens ledere vil samle sig og skabe enhed for at vinde kravene.

Strejkerne må spredes! Kampen må vindes! Kravene må igennem!