Spred strejkerne til alle offentligt ansatte!
Mindst 6000 kr. mere i løn!
Afvis en lønkommission!

Den borgerlige regering har de sidste mange år vist hvad den mener om velfærden og de offentligt ansatte. År efter år har den skåret ned på sygehuse, skoler, børnehaver, ældreplejen osv. De har vist at de er fuldstændig ligeglade med den offentlige velfærd. Det er regeringen, der gennem sin nedskæringspolitik bærer ansvaret for den nuværende konflikt. Det er nu vi viser, at vi ikke vil finde os i nedskæringerne på velfærden, og ikke mindst at vi vil have en ordentlig løn for det vigtige arbejde vi hver dag udfører.

Målet med strejken må være klart: kravene fra arbejdspladserne må indfris:
• 8.400 til sygeplejerskerne
• 6.800 til sosu’erne.
• Tilsvarende lønstigninger (mindst 6.000 kr.) til andre faggrupper
• Fuld dyrtidsregulering, så prisstigningerne ikke udhuler lønningerne
• Nedskæringer uden om overenskomsten må stoppes

Strejken er Regeringens ansvar
Alle såkaldte arbejdsmarkedseksperter prøver at forklare os at det ikke nytter at strejke, fordi regeringen vil gribe ind. Regeringen har tidligere afvist at give ekstra penge, fordi ”arbejdsmarkedets parter” selv skulle klare forhandlingerne. Det er altså rendyrket hykleri og bedrag, hvis regeringen griber ind. De vil prøve alle mulige forsøg på at sætte strejken og de strejkende i dårligt lys, for eksempel vil de vise gamle og syge, der ikke bliver passet. Det er selvfølgelig et alvorligt problem. Men der skal ikke herske nogen tvivl – al ansvaret for konflikten er regeringens! Det er regeringen, der år efter år har skåret ned og har krævet nedskæringer i regioner og kommuner. Det er regeringen, der har drevet de offentligt ansatte til nu at sige stop. Alternativet til strejke er, at den borgerlige regering i ro og mag kan ødelægge den offentlige sektor. Regeringen har magt til at stoppe strejken – det eneste, de skal gøre, er at opfylde de strejkendes helt rimelige krav.

Rammen skal udvides – afvis en lønkommission
Mange har fremsat krav om en lønkommission, som det opnåelige ved en strejke. Men en lønkommission er unødvendig – det er tydeligt for alle, at lønnen i det offentlige halter langt bagefter. Der er brug for et lønløft – ikke kommissioner, rapporter og papir. En lønkommission kan bruges af politikerne til at sylte vores forhold og krav om højere løn, og at spille de offentligt ansatte ud mod hinanden hele vejen op til næste overenskomstforhandling.

Enhed i kamp
Det er helt afgørende at alle de strejkende samles i en fælles kamp. Jo flere vi er, jo stærkere står vi. Vi må organisere fælles strejkemøder, hvor fælles krav diskuteres og hvor en fælles strategi fastlægges. På samme måde må vi organisere fælles demonstrationer hvor vi viser at vi står sammen. Der er ingen tvivl om at politikerne vil prøve at splitte os ud imod hinanden og f.eks. foreslår at sosu’erne måske som de eneste kan få noget mere i løn. Men det er for at svække os – vi må holde fast i at alle skal have bedre løn og at strejken ikke stopper før alle de strejkende har sagt ja til det de tilbydes.

For dyrtidsregulering
En lang række offentligt ansatte har stemt ja til deres forlig, hvilket betyder at en konflikt ikke bliver så omfattende og dermed heller ikke så stærk som den kunne være. Men ja’et må siges at være givet under falske forudsætninger. Lærerne, de statsansatte osv. er blevet stillet historisk høje lønstigninger i udsigt. Men en ramme på 12,8 procent over tre år sikrer ikke engang reallønnen. Det sidste halve år har inflationen været på seks procent på årlig basis. Det betyder, at lønningerne er blevet udhulet uden om overenskomsten. Og der er intet der tyder på, at prisstigningerne vil stoppe – tværtimod.
Højere løn må være oven i prisstigningerne – altså dyrtidsregulering.

Solidaritet blandt alle offentligt ansatte
De faglige ledere må samle kampene. Det er farligt, hvis det kun er nogle grupper, der går i strejke. Vores eneste styrke er vores antal og vores enhed. For at tvinge regeringen tilbage og sprænge lønrammen er det nødvendigt med en effektiv, samlet konflikt blandt alle offentligt ansatte.

Afvis regeringsindgreb
Allerede nu planlægger regeringen at gribe ind i konflikten, så strejken stoppes ved lov. Et regeringsindgreb må fuldstændig afvises. Det er i sidste ende den borgerlige regering der er arbejdsgivere for de offentlige ansatte og dem der afgør hvos mange penge der skal være til lønninger. Det ville svare til hvis de privat ansatte accepterede at Dansk Arbejdsgiverforening greb ind i en storkonflikt blandt de privatansatte og ophævede deres egne krav til lov. De faglige ledere må gøre det klart, at et regeringsindgreb er uacceptabelt, og vil blive mødt med en optrapning af strejkerne. LO må udvide strejken til den private sektor, hvis regeringen beslutter sig for at gribe ind og underkende de strejkendes krav.

Enhed i hele arbejderklassen
I sidste ende er den eneste vej for de offentligt ansatte en fælles kamp med de privatansatte arbejdere. For det første som moralsk opbakning imod alle løgnene, som regeringen vil komme med. Men der er heller ingen tvivl om, at de privatansatte har de virkelige pressionsmidler: Når de strejker, rammer de regeringens bagland i dansk industri på pengepungen.

Kampen er politisk
Strejkerne er også et politisk spørgsmål. Bag de stramme budgetrammer, står den borgerlige regering og finansminister Lars Løkke Rasmussen. Kampen for en ordentlig offentlig sektor og ordentlige forhold, er altså en politisk kamp. Det er en kamp for en regering med arbejderpartierne, på et program for at rulle nedskæringerne tilbage og genoprette den offentlige sektor. Vi opfordrer alle til at blive aktive i arbejderpartierne og kæmpe for en politik, der tilgodeser arbejderklassen i stedet for kapitalisterne. Vi opfordrer alle, der sympatiserer med vores ideer om en kæmpende arbejderbevægelse, til at kontakte os og være med til at opbygge den marxistiske tendens i arbejderbevægelsen.