(læs mere om nedskæringerne i kommunerne på vores tema-side)

Staten ligger inde med et overskud på 85 mia. kr., men det kan man ikke mærke rundt omkring i landets kommuner. Til september helt præcist d. 14.-15. skal Århus byråd forhandle det ny budget på plads. Det er allerede gjort klart for alle, at vi kan se frem til årlige besparelser på 410 millioner kroner fra 2007 til 2010.

Regeringens skattestop forhindrer kommunerne i at hente penge gennem skatter, og på den måde forsøger de at tvinge nedskæringer igennem i den offentlige sektor. Ved sidste valg blev det borgerlige flertal i byrådet væltet, og Århus byråd har nu flertal fra arbejderpartierne. Alligevel virker de som om, de har fået mundkurv på, og har fuldstændig undveget at sige noget om budgettet eller de kommende forhandlinger før de går i gang. Som det ser ud nu, hopper de kommunale politikere i Århus gladeligt på regeringens vogn, og går dermed på kompromis med kvaliteten indenfor skoler, uddannelser, børneinstitutioner, sygehuse, ældreplejen og den offentlige transport. De offentlig ansatte, udover at blive ramt af besparelserne på velfærdsområdet, bydes samtidig på umenneskelige arbejdsvilkår.

Før sidste valgkamp lovede så godt som alle politikere, at der nu skulle gøres op med ”minuttyranniet” og presset i den offentlige sektor. Men de fine hensigtserklæringer bukker under for regeringens nedskæringspolitik. De offentlig ansatte skal nu arbejde endnu hurtigere med endnu færre hænder for at få systemet til at køre rundt. De offentlige ansatte er ikke små maskiner der kan skrues op for når det er nødvendigt. Konsekvenserne vil være yderligere forværringer for de ansatte – både psykisk og fysisk pres – og resultere i sygemeldinger i massevis på grund af det hårde arbejdspres.

Til at begynde med, meldte LO Århus’ formand Hans Halvorsen, der også sidder i byrådet for Socialdemokratiet, således ud:”Jeg kender ikke noget til en lokal kampagne imod sparekataloget. Men det er LO i hvert fald ikke en del af.” (Arbejderen, 12. august.) Men efter massivt pres fra neden, blandt andet fra FOA og 3F, har LO Århus nu, sammen med LO i resten af Østjylland, ændret holdning og opfordrer nu til ”kommunalt oprør” mod regeringen. Dette viser, at fagtoppen kan presses – og sammen med den kan også Socialdemokratiet presses til at gå imod nedskæringerne.

Splittelse i Socialdemokratiet
Dette pres har allerede vist sig i den socialdemokratiske byrådsgruppe, hvor fire medlemmer foreslog at neddrosle nedskæringerne og i stedet hæve grundskylden og erhvervsafgifterne for at undgå en ”velfærds-massakre”. De fire byrådsmedlemmer blev hurtigt efter kaldt til orden af Nikolaj Wammen, men episoden viser, at der dybt ind i Socialdemokratiet er enorm utilfredshed og uro. De små grupper på venstrefløjen vender, som sædvanligt, ryggen til denne uro i arbejderbevægelsen, og har i stedet udført mindre aktioner, som ingen har lagt mærke til. Men man opnår intet ved at vende ryggen til klassekampen. Der er brug for, at alle bevidste arbejdere tager kampen op i fagforeningerne og arbejderpartierne og kæmper for enhed mod den borgerlige regering og dens nedskæringer.

Nogle politikere, bl.a. Enhedslistens byrådsmedlem, har foreslået ”effektiviseringer” og højere skat på ejerboliger. Det må være helt klart, at de såkaldte ”effektiviseringer” i virkeligheden er nedskæringer, og betyder fyringer, øget arbejdspres og færre ressourcer. Dette er uacceptabelt og uværdigt for arbejdernes byrådsmedlemmer. Ligeledes er forslaget om øget skat (også skat på ejerboliger, da mange arbejdere har hus eller ejerlejlighed) skadeligt for almindelige mennesker. De danske arbejdere betaler i forvejen kæmpebeløb i skat – pengene må derimod komme fra staten og virksomhedernes milliard-overskud.

Besparelserne er ikke nødvendige, men kommer på grund af rigmænd og aktionærers ønske om at profitere på, at den offentlige sektor bliver slagtet. Det er regeringe,n der presser budgetrammerne ned over kommunerne. Folk skal have ”frihed til at vælge”, så derfor ødelægges den gode og gratis velfærd og giver plads til de private virksomheder i stedet. Århus Sporveje har allerede vist os, hvad en gennemførelse af denne politik vil føre med sig.

Omsorgssvigt
I Århus har befolkningen sammen med ”Initiativet imod Sparekatologet”, fagforeninger, ”Forældreinitiativet”, SF og Enhedslisten osv. ved flere lejligheder udtrykt deres utilfredshed. 17. maj gik vi allesammen på gaden for at kæmpe i mod velfærdsforliget. Velfærdforliget blev ikke taget af bordet, og Socialdemokraterne formåede heller ikke denne gang at forhandle sig til et anstændigt resultat, der kunne sikre almindelige menneskers velfærd og levevilkår.

Byrådet i Århus har rødt flertal. Angående omsorgssvigt, så har Nicolai Wammen meget tilfælles med Helle Thorning Schmidt, begge har de fuldstændig svigtet deres vælgere. Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten må gå imod regeringen. Besparelserne er et resultat af regeringens politik, og denne politik blev klart afvist ved kommunalvalget i Århus, hvor de borgerlige blev sat på porten.

Arbejdsnedlæggelser nødvendige
Det er på tide at byrådet siger nej til regeringens politik. Fagforeningerne og arbejderne må lægge pres på de partier, der skulle forestille at repræsentere deres vilje. Vi må kræve at nedskæringerne bliver taget af bordet. Vi har mange gange før demonstreret vores holdninger, men politikerne skal åbenbart have det slået fast med syvtommersøm, at nu vil vi ikke mere.

Forældrerepræsentationen i Århus har allerede været på gaden igen for at demonstrere i mod besparelserne under parolen ”Drop det – svigt ikke mit barn”. Onsdag d. 30. August er der stormøde for alle medarbejdere i Århus kommune, og tirsdag d. 12. september har ”Initiativet mod sparekataloget”, som består af fagforeninger, brugergrupper, boligforeninger, beboerhuse, studieorganisationer m.fl. arrangeret endnu en demonstration imod besparelserne. På mødet d. 30. august må den videre kamp imod forringelserne diskuteres. Det er arbejderne, der sørger for at samfundet kører rundt – og det er arbejderne der har magten til at sætte samfundet i stå. Kun ved at nedlægge arbejdet kan vi presse byrådet og regeringen, derfor må kravet om en 24-timers generalstrejke tages op.

Kampene må samles
Nogle tillidsfolk har udtrykt en lidt mat stemning og ikke rigtig troet på, at kampen kan lykkes. Men det eneste, der holder bevægelsen tilbage, er ledernes passivitet. Hvis LO mener det alvorligt, når de opfordrer til ”kommunalt oprør” og modstand mod nedskæringerne, må de tage initiativ til en 24-timers strejke for alle LO’s medlemmer og mobilisere til en omfattende modstand med krav om, at der ikke skæres en eneste krone på den offentlige velfærd.

Vi kan ikke leve med de gigantiske nedskæringer. Denne kamp er en kamp på liv og død for den offentlige sektor i Århus. Spørgsmålet er ikke, om vi har råd til at strejke og protestere. Spørgsmålet er, om vi har råd til at lade være. Kampen mod velfærdsafviklingen i Århus må forbindes med kampene rundt omkring i landet. Der er kampe masser af steder, så vi kan ikke bare gå hjem, men må i stedet slås sammen med de andre. Kun på den måde kan vi vende udvilklingen, bevare velfærden og ordentlige levevilkår.