Indenfor hele det pædagogiske arbejdsfelt har man måttet sande, at Anders Fogh, Bertel Haarder og resten af det parlamentariske flertal i folketinget mener det alvorligt, når de siger, at de fører værdikamp. De fører nemlig i denne sammenhæng, en kamp mod de pædagogiske værdier; retfærdighed, udvikling i centrum, tid og råd til omsorg og ligestilling – selve det pædagogiske indhold og grundlag.
Pædagogisk praksis er både overvejelsen over, hvad børn skal lære og opdrages til, men også overvejelsen over, hvordan og på hvilken måde, det skal ske.
Den linje regeringen fører, lægger vægt på test, udenadslære og langt mindre tid til leg.
De har lavet gennemgribende ændringer af pædagoguddannelsen. Fremtidens uddannelse kommer til at lægge ensidigt vægt på, at man skal være en slags førskolelærere, der hovedsageligt skal forberede børnene på de mange års skolegang, der venter forude. Men der er andet i livet end skole. Og enhver kan se, at børn ikke behøver at blive undervist for at lære at tale, gå og lege. I stedet bør de studerende uddannes til at udvikle børn, ældre, unge og dem midt i mellem.
Velfærdskommissionen og heldagsskolen
Regeringens velfærdskommission har forsynet Fogh, Haarder og deres fæller med en række skyts til yderligere forringelser. Bl.a. foreslår kommissionen, at børnene de tre første år i folkeskolen, skal tilbringe meget længere tid på undervisningsbænken, end tilfældet er nu. Helt konkret vil de gøre Skole ’Fritids’ Ordningen (SFO) obligatorisk og lægge op til at den bruges som rum for lektielæsning og ekstraundervisning, i stedet for boldspil og klatring i træer.
Desuden snakker kommissionen om at specialisere læreruddannelsen og lægge større vægt på evaluering af såvel børnene som den enkelte skole. Hele ideen med test afspejler deres idé om at se børnene som fremtidige produkter til gavn for erhvervslivet. De skriver selv også meget rammende:
”Evaluering er ikke kun relevant for undervisningssektoren, men er i forhold til en lang række offentlige serviceydelser forudsætningen for at kunne afgøre, om man ”får nok for pengene”.”
Vi befinder os i en tid, hvor modeordene hedder ”effektivitet” og ”dokumentation”. Disse business-ord sniger sig ind på pædagogområdet. Både på uddannelsen og på de pædagogiske arbejdspladser. Men disse ord passer dårligt ind i det pædagogiske arbejde, fordi man ikke arbejder med ting, der kan måles og vejes. Der arbejdes med mennesker og menneskelige værdier.
Pædagogikkens begravelse…
Vi skal sammen kæmpe for at fastholde og udvikle de pædagogiske værdier. De Pædagogstuderendes Landssammenslutning (PLS) har igennem længere tid stillet sig i spidsen for denne kamp. Den 29. november samledes over 2000 pædagogstuderende fra hele landet på Christiansborg slotsplads, hvor de ”begravede pædagogikken”. Det var ikke, som man ellers kunne få indtrykket af, en komplet sørgmodig manifestation, men tværtimod en virkelig positiv demonstration fuld af sang, livsmod og vilje til at fortsætte og udvide kampen for de pædagogiske værdier og et andet samfund. Udover at kunne mærke følgerne af regeringens værdikamp, så oplever ansatte indenfor det pædagogiske område også konsekvenserne af forringede normeringer m.m. Der er rigeligt at kæmpe for.
Dette må være det først skridt i kampen for en genoplivning af pædagogikken. Det er en sag som de pædagogstuderende ikke kan klare alene. Både pædagogernes fagforeninger og resten af fagbevægelsen må índdrages i kampen og sætte magt bag ordene. Det gælder vores børn og derfor vores alles fremtid!
