Billede: Wikipedia.dk

Det netop indgåede budget for Københavns Kommune er blevet kaldt for intet mindre end et ”socialistisk eksperiment” af Liberal Alliances Lars Berg Dueholm. Samtidig har Enhedslistens Morten Kabell udtalt, at ”budgetaftalen gør byen mere solidarisk, mere rød og mere grøn.”Vi har sat os for at tjekke hvad der er op og ned i det budget, som Socialdemokraterne, SF, Det Radikale Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti indgik i september måned.

 Virkeligheden i hovedstaden

Hver måned flytter der i gennemsnit 1000 personer til København. De realiteter, folk møder, er langt fra lutter lagkage;

Bolignød: Ifølge Danmarks Statistik må de omtrent 80.000 studerende i København kæmpe om 11.000 kollegie- og ungdomsboliger, hvilket giver et underskud på næsten 70.000. Hertil kommer de mange tilflyttere, som ikke er studerende. Ifølge Cheføkonom i BRF kredit, Ulrikke Ekelund, vil der komme til at mangle 45.000 boliger i København i 2023. Konsekvensen af den store boligefterspørgsel er en situation med stigende boligudgifter og potentielt langt flere hjemløse.

Arbejdsløshed: Der er langt flere fuldtidsledige i København end i landet som helhed, og i maj 2013 havde København den niende højeste ledighed blandt landets 98 kommuner. 7,7 procent arbejdsløse i forhold til 5,5 på landsplan. Samtidig er der stor mangel på praktikpladser, på trods af enorme anlægsarbejder som f.eks. den nye metrolinje.

Løndumping og livsfarligt arbejdspres: I de seneste mange år har Københavns Kommune sendt den ene opgave efter den anden i udbud. Såvel rengøring, madudbringning, affaldshentning m.v. er blevet udliciteret til private firmaer, som både presser lønnen i bund og forøger arbejdstempoet. Et eksempel er de ansatte, der gør rent på de københavnske skoler, som efter sidste års udlicitering nu må knokle for at nå det samme arbejde på godt den halve tid, til en tyver mindre i timen.
Årtiers nedskæringer i den offentlige sektor afstedkommer synlige konsekvenser som nedslidning og helbredsmæssige problemer for de kommunalt ansatte.

Faldende service: ”Vi har i de sidste fire år oplevet besparelser i kommunerne i en størrelsesorden, som vi aldrig nogensinde har oplevet før”, har Professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Poul Erik Mouritzen udtalt til Berlingske. I København er der også skåret ned på velfærden de sidste mange år. Derudover betyder Budgetloven fra 2012 helt konkret, at staten kan sanktionere kommunerne krone for krone med op til tre milliarder kroner, hvis de overskrider loftet over de aftalte budgetter. Som følge af dette brugte København sidste år en halv milliard mindre, end budgettet tillod, af frygt for at komme til at overskride rammerne og blive ramt af de meget hårde økonomiske straffe. Konsekvenserne af de mange års besparelser mærkes af såvel ansatte som alle os der får en ringere velfærd. Forældre til børn i daginstitutioner beretter bl.a. om, at de i stigende grad får besked om at hente deres børn tidligt eller helt holde dem hjemme på grund af for lidt personale.

Stigende ulighed og fattigdom: Antallet af københavnere, der lever under fattigdomsgrænsen, svarer til hele Helsingørs befolkning (Jørgen Petersen, Arbejderen).

Hvad blev man spist af med i budgetaftalen?

Budgetaftalen accepterer den ramme, som regeringen og Kommunernes Landsforening aftalte i februar 2013 i forbindelse med fremlæggelse af ”VækstplanDK”. Denne ramme betyder en nedjustering af kommunernes serviceudgifter på 2 mia. kr. i 2014  (med andre ord nedskæringer), fortsat nulvækst og et tilsvarende udgiftsloft for perioden 2014-2017, jf. budgetloven, mod et tilsvarende højere niveau for anlægsinvesteringer i 2014. I alt vil vækstplanen spare 12 mia. i det offentlige forbrug frem mod 2020.Denne ”vækstplan”, som giver skattelettelser til byens erhvervsliv, betyder samtidig forringelser på SU'en og for de arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere, der fra nytår bliver tvunget ud i ”nyttejobs”.

Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet er opsparingerne i kommunerne vokset med 38 procent fra 2009 til 2012, og samlet ligger der 34,4 milliarder på kistebunden ude i kommunerne. Københavns Kommune har ni milliarder, som politikerne ikke må bruge, fordi regeringen har forpligtet sig til at opfylde kravene i EU's Finanspagt om lav offentlig vækst.

I denne situation vedtog Borgerrepræsentationen i København et budget med følgende indhold:

Boliger: 640 nye almene boliger og 605 ungdomsboliger.

Skoler: Der bliver overflyttet penge fra fritidsklubber til skoler, sådan at skolereformen kan udmøntes. Samtidig bliver der penge til nybygning og renovering af skoler, men kun til at dække det større antal børn i kommunen. Derudover er der blevet penge til en forbedret madordning.

Metrolinje: Der blev givet et tilskud til en ny metrolinje til Sydhavnen.

Besparelser: ”Budgettet for 2014 indeholder effektiviseringer på i alt 344 mio. kr. København skal være en endnu mere veldrevet kommune, hvor medarbejderne har lyst til at yde deres bedste, så vi kan opnå mere velfærd for de samme penge”, skriver man i budgetaftalen. Enkelte ting kan måske reelt løses billigere ved omlægninger og øget digitalisering, men hovedsageligt bliver der skåret ned på bemandingen, sådan at de tilbageværende skal løbe hurtigere for færre penge.

Dvs. der er givet peanuts i forhold til de generelle besparelser, som budgettet gennemfører.

Behov for et socialistisk alternativ

Budgetaftalen for Københavns Kommune 2014 har på ingen måde løst de massive udfordringer som byen står med. Enhedslisten har denne gang valgt at optræde ”ansvarligt” og ”pragmatisk”, ud fra en idé om at de ellers ville kunne blive angrebet frem mod kommunalvalget. Liste Ø skriver ellers i deres valgmateriale, at de skal turde fremsætte systemoverskridende visioner for København og Danmark.  Det er en kærkommen lejlighed til at byde ind med nogle enkelte bud på, hvad socialister i borgerrepræsentationen bør kæmpe for.

Revolutionær boligpolitik: De 1200 nye almene boliger og kollegieværelser er en dråbe i havet i forhold til det massive behov der er.  Kommunen bruger næste år 200 mio. kr. på de nye boliger. Til sammenligning er der ifølge konsulentfirmaet CBRE de sidste 2 år blevet investeret for omkring 10 mia. kr. i kontorbygninger i København. Og i samme periode har godt 9 procent af kontorerne stået tomme. Disse kunne hurtigt overtages og omdannes til lejligheder. Danmarks Statistik oplyser endvidere, at der findes knap 15.000 tomme lejligheder i byen og i hele Region Hovedstaden står der 36.274 ubeboede boliger, hvilket betyder, at godt 4 pct. af alle boligerne i regionen er ubeboet. Det viser Danmarks Statistiks Boligopgørelse for 1. januar 2013. Udover at fremføre krav om overtagelse af spekulanternes tomme bygninger og boliger kunne socialister også rette fokus på de tomme byggetomter.

Dette har en kandidat for Enhedslisten i København, Lars Hostrup-Hansen, også foreslået; ”På ruinerne af de tomme grunde kan der bygges energivenlige, almene, billige boliger”. Hvilket er det eneste rigtige at kæmpe for, i stedet for som nu, hvor man undskylder de manglende boliger med, at kommunen mangler grunde at bygge på og at man ikke kan stille krav til de private bygherrer. Til det må Enhedslistens svar være, at hvis de private ikke kan magte opgaven, så må kommunen ekspropriere de tomme grunde og starte et kommunalt byggeselskab, der kan bygge billige almene boliger. Der vil kunne give arbejde til masser af arbejdsløse håndværkere, praktikpladser til lærlinge og kommunen vil kunne bygge både billigere og bedre end de private, når der ikke skal skabes profit. Socialister må først og fremmest være ansvarlige over for de mange københavnere, der mangler et tag over hovedet.

Bryd budgetaftalen:  Det ser ud til at der igen vil være etrødt flertal i København efter kommunalvalget. Arbejderpartiernes absolutte flertal i kommenen må bruges til at føre arbejderpolitik. Årtiers nedskæringer på velfærden må bremses og rulles tilbage. Som Københavns Forældreorganisation har udtalt, så er ”det ikke nok at Frank Jensen skaffer en masse nye pladser til børn i København, der skal også være kvalitet og hænder i pladserne”. Københavns Kommune, herunder politikerne, må som ansvarlig arbejdsgiver sikre, at medarbejderne arbejder under forhold som ikke gør dem syge og som fremmer trivslen og arbejdsglæden på arbejdspladserne. Flere ansatte på de kommunale arbejdspladser vil, udover at mindske arbejdsløsheden, betyde langt bedre velfærd og langt færre udgifter til sygedage og problemer med nedslidning og tvungen førtidspension.

Bekæmp arbejdsløsheden, ikke de arbejdsløse: Enhedslistens hovedparole ved valget i København er ”Et job til hver”. Liste Ø betoner selv vigtigheden af parolen i og med den ”slår vores vision fast som modsætning til kapitalismens logik, hvor arbejdsløshed er godt, da det holder lønningerne nede”. Socialisterne i borgerrepræsentationen skal ikke være bange for at bruge de nødvendige midler til at gøre kravets gennemførelse realistisk: ansætte flere ogfordele arbejdet i kommunen gennem en kortere arbejdsdag uden lønnedgang.

Rul udliciteringerne tilbage: Det er en skandale, at politikere fra SF og Socialdemokraterne har medvirket til tvungen løndumping for tusinder af københavnere, efter at adskillige kommunale opgaver er blevet udliciteret. Den københavnske fagbevægelse krævede ved sidste kommunalvalg et stop for alle udliciteringer. Dette krav må rejses igen af Enhedslisten, samtidig med at et nyt rødt flertal skal forpligte sig til at rulle de gennemførte udliciteringer tilbage.

Sådanne tiltag vil helt sikkert blive mødt af en enorm entusiasme fra menig mand og kvinde, og virke som inspiration for folk i landets andre kommuner.
Det er det program, som Enhedslisten bør kæmpe for, i stedet for at indgå i budgetaftaler som lapper på systemet. Det kan i realiteten kun gennemføres, hvis Enhedslistens kommunalpolitikere nægter at operere inden for de stramme rammer i den aftale, som Corydon og resten af regeringen har påtvunget landets kommuner. Kampen om velfærden i kommunerne må ses som et led i en større kamp. Det kræver en mobilisering af arbejderne og de unge i København og resten af landet, for at få statskassen åbnet. Regeringen vil argumentere med, at der ikke er penge i statskassen – Enhedslisten må svare ved at forklare, at pengene til velfærden må komme ved at rulle selskabsskattelettelserne tilbage, højere beskatning af de rigeste og ikke mindst nordsøolien, som første skridt i en nationalisering af de vigtigste dele af økonomien.

For som der står i det nuværende principprogram for Enhedslisten fra år 2003, så er ”gode argumenter og gode frokoster bag lukkede døre overordnet set ikke vejen frem. Reformer får man gennemført ud fra en styrkeposition. Og en styrkeposition opnår man kun ved folkelig mobilisering, organisering og aktion, strejker, demonstrationer, ideologisk og kulturel kamp, civil ulydighed osv.” Heri ligger det vigtigste arbejde for partiets medlemmer.

Til kamp for et rødt København!