Det er ikke nogen hemmelighed at S-SF-R regeringen har skuffet baglandet voldsomt. Til trods for at SF og Socialdemokratiet kom til magten med løfter om at forbedre velfærd og at gå til kamp mod arbejdsløsheden, så har de i deres regeringsperiode gjort det modsatte. De har underlagt sig liberalistisk teorier og at løsningen på krisen er at sænke lønniveauet, hvilket er fejlagtigt fra start til slut. Der er intet belæg for at lavere lønudgifter vil føre til flere investeringer og dermed flere arbejdspladser. Tværtimod kan man se at situationen i sydeuropa, hvor der er voldsomme besparelser og lønfald, er blevet værre ikke bedre.

Regeringen forsøger nu under forhandlingerne om finansloven at presse Enhedslisten til at blåstemple forringelser og besparelser ved at true med at lave finanslov med Venstre. Dette har ført til at Enhedslisten har åbnet op for at man ikke længere vil kræve en løsning på dagpengeområdet. Men dette er en farlig politik. Hvis Enhedslisten bukker under fra regeringens pres vil de i de fleste arbejderes øjne ikke være bedre end SF og Socialdemokratiet. Dermed vil de sætte den enorme fremgang partiet har oplevet over styr og forstærke den politikerlede der nu er stærkt stigende. Da Enhedslisten reagerede voldsomt mod den borgerlige skattereform og truede med at fjerne sig som regeringens støtteparti oplevede partiet enorm fremgang. Over 800 mennesker meldte sig ind i partiet på en uges tid og der var også fremgang i meningsmålingerne. Den fremgang havde partiet ikke set hvis de var gået med til skattereform.


Akutpakken
Regeringen har nu i samarbejde med Dansk Arbejdsgiverforening, kommunerne og regionerne fremlagt en plan for at skabe 12500 akutstillinger. Aftalen betyder at de private og offentlige arbejdsgivere har underskrevet en hensigtserklæring om at de vil ansætte 12.500 af de arbejdere der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Problemet er bare at mange arbejdsgivere og borgmestre bagefter har udtalt at de vil ansætte dem der er bedst egnet, og dermed ikke nødvendigvis de folk der står til at ryge ud af dagpengesystemet. Det er derfor stærkt tvivlsomt at aftalen vil have en særlig stor effekt. Derudover er der i mange kommuner ansættelsesstop. Problemet med akutstillingerne er at det ikke skaber nye jobs. Hvis det skulle redde nogle fra at ryge ud af dagpengesystemet vil de bare føre til at andre så vil risikere at ryge ud. Løsningen kan kun være en garanti om at ingen må ryge ud af dagpengesystemet.

Dertil kommer, at flere arbejdsgivere nu varsler nye fyringsrunder. Danske Bank har netop annonceret, at man vil lukke flere bank-filialer rundt omkring i landet og dermed fyre 3.000 ansatte. Elgiganten DONG, har besluttet at afskedige 600 arbejdere. Ifølge de seneste tal, er arbejdsløsheden steget i det sidste kvartal med 1.400 nye ledige. Med andre ord ser det meget dystert ud for dansk økonomi.

Nedgang i løn ingen løsning
Problemet med dagpengeforringelserne er at målet med dem netop er at presse de arbejdsløse til at tage et hvilket som helst job, til en hvilken som helst løn. På den måde vil man skabe et eksplosivt lønfald og i teorien forbedre konkurrenceevnen. Men det er en håbløs strategi at danske arbejdere skal kunne konkurrere med tyske og polske lønninger. Hvis man vil forbedre konkurrenceevnen er den eneste vej frem at kapitalisterne investere i ny teknologi, en ting de danske kapitalister har forsømt i mange år.

Enhedslisten bør ikke ryste på hånden. Hvis regeringen ønsker borgerlige fianslove må de lave dem med de borgerlige partier. Det kan aldrig blive Enhedslisten opgave at skulle medvirke til besparelser på arbejderklassens tilkæmpede rettigheder. Gør de det vil partiet have mistet sin eksistensberettigelse. Det er ikke nogen hemmelighed at de Radikale har fået deres vilje det første år de har været i regering. Derfor er der vel heller ikke noget urimeligt i, at Enhedslisten snart får tilgodeset deres krav. Hvis regeringen nægter dette og i stedet kræver at videreføre og forstærke den tidligere borgerlige regerings nedskæringspolitik, så bør det være Enhedslisten frit for at fjerne støtten til regeringen. Det er klart, at det bedste ville være hvis regeringen begyndte at føre arbejderpolitik. Men vil den ikke det, kan det ikke være Enhedslistens opgave at holde hånden under regeringen. I stedet må man lave en kampagne i arbejderbevægelsen og elevbevægelsen der klart kræver at regeringen fører en rød politik. Dette ville uden tvivl føre til øget fremgang for partiet.

Den nye finanslov vil teste alle tendenser og politikere - ikke mindst SFs nye formand Anette Vilhelmsen, som kom til magten på en protestbølge i baglandet. Nu er hun blevet minister i regeringen og skal føre R og S diktater ud i livet. En finanslov med massive besparelser - og med forringelser af kontanthjælpen, som der også er lagt op til - vil uden tvivl skuffe mange af dem der kæmpede for et formandsskifte i SF. Opgaven for socialister i både SF og Enhedslisten, er ikke bare at arbejde for på overfladiske ændringer, men at kæmpe for en grundlæggende anderledes politik - en socialistisk arbejderpolitik.