SF står til at komme i regering for første gang. De tusinder af arbejdere og unge, der stemmer på partiet, ser det som en historisk mulighed for at rette op på den borgerliges bloks angreb på almindelige menneskers ve og vel over de sidste ti år. Men det fremlagte regeringsprogram for en ny S-SF-R regering viser at denne historiske mulighed ikke vil blive udnyttet – tværtimod ser det ud til, at forhåbningerne vil blive knust – med katastrofale følger for SF.
Politikken der forsvandt
Toppen i SF fremlagde lige før valgudskrivelsen 12 valgløfter, med en række konkrete forslag om fx millionærskat, flere lærere i folkeskolerne og fjernelse af kontanthjælpsloftet, og det centrale hovedforslag om 60.000 flere arbejdspladser på 3 år. Forslagene er sådan set gode nok. Men det, der springer i øjnene, er dog alt det, der ikke står noget om; hvordan skal der skaffes 60.000 jobs? Hvad med de yderligere ca. 120.000 arbejdspladser, der er mistet siden krisen? Hvad med alle den borgerlige regerings nedskæringer og angreb – skal de bestå? Hvordan skal krisen stoppes?
SF-toppen har fuldstændig afskrevet et opgør med kapitalismen og det faktum, at en lille elite i dansk erhvervsliv kan skalte og valte med arbejderklassens velbefindende, mens de selv skovler rekordstore profitter ind.
Fusion med Socialdemokratiets højrefløj
Gennem de sidste år har SF indgået flere og flere aftaler som bryder med partiets grundlæggende politik om at kæmpe for bedre forhold for arbejderklassen og de svageste i samfundet. Toppens højredrejning er sket for at berolige borgerskabet om, at hvis de kommer i regering, vil de være ”ansvarlige” og lægge al snak om socialisme på hylden. De 12 valgløfter viste meget tydeligt, at selv når SF fremlægger politik selv, har borgerskabet intet at frygte. Under valgkampen er det gået endnu videre. I et interview med Information 28. august svarer Villy Søvndal på spørgsmålet om, hvorvidt han vil sige om, det vil gøre en forskel, om man stemmer S eller SF: ”Nej, det vil jeg ikke. Så kommer vi ud i noget, der efter min bedste opfattelse vil svække sandsynligheden for at få en ny regering.” Med andre ord har toppen i SF fusioneret politisk med højrefløjen i Socialdemokratiet.
Stem SF – opbyg en venstrefløj
Socialistisk Standpunkt opfordrer til at stemme på en af de mere venstreorienterede af SFs kandidater, fx Özlem Cekic og Trine Mach i København, men først og fremmest opfordrer vi folk til at blive aktive i SF og der opbygge en venstrefløj og kæmpe for en socialistisk politik. Det er ikke en støtte til partitoppens højredrejning eller førte politik de sidste år. Partier er en foranderlig størrelse og der er ingen tvivl om, at de folk, som omkring velfærdsbevægelserne blev tiltrukket af SF, ønsker et andet samfund, med velfungerende sundhedsvæsen, gode uddannelser og en tryg alderdom for alle og uden brugerbetaling – ikke den politik som toppen fører nu. SF gik frem fordi de blev set som et alternativ til Socialdemokraterne, der indgik aftaler med den borgerlige regering om nedskæringer.
Lige nu, synes det som om partiet er svøbt i en uigennemtrængelig mur af bureaukrati og mange har derfor opgivet deres forhåbninger til SF. Men den situation vil ændre sig, når klassekampen igen blusser op. Der er brug for at opbygge en venstrefløj i partiet, der give den masseutilfredshed, der uden tvivl vil komme til udtryk i partiet, et organiseret udtryk. At opbygge en venstrefløj kræver et klart program og organisering – det er på tide, at det arbejde startes.
Ingen regeringsdeltagelse
Udsigten til regeringsdeltagelse har betydet, at toppen af SF har kunne holde nogenlunde ro i baglandet – for nu. Problemet er ministertaburetter intet er værd i sig selv. Enhver deltagelse i en regering med de radikale, enhver regeringsdeltagelse på et program, der accepterer kapitalismens rammer, vil betyde en katastrofe for partiet. Prisen er allerede alt, alt for høj – alle SFs principper er blevet sat over styr, partiets politik er fuldstændig underlagt højrefløjen i Socialdemokratiet.
Socialistisk Standpunkt mener, at SF skal afvise at deltage i en regering med de Radikale – en sådan regering kan aldrig føre socialistisk politik. SF skal kun i regering på et program for forbedringer af forholdene for arbejderklassen og ungdommen. Det vil sige, at SF må holde sig udenfor en regering på Fair Løsning og de andre forslag der indtil nu er fremlagt. Borgerskabet ser frem til, at en S-SF regering gennemfører de massive angreb, der er nødvendige under kapitalismens krise. Ligesom i Grækenland og Norge vil det fuldstændig miskreditere arbejderpartierne, især SF som det mindste af de to arbejderpartier i regeringen, og bane vejen for en ny langt mere brutal borgerlige regering i fremtiden.
Klassekampen vil komme på dagsordenen. Det er som del af denne kamp, at SF har sin plads. Det er på landets arbejdspladser og skoler, at SF må opbygge sine baser, og hente opbakning, til at kunne danne en arbejderregering på et socialistisk program
