De 282 irakere, som de borgerlige vil tvangs-deportere er i overhængende fare. Flere har oplevet, at deres familiemedlemmer i Irak er blevet massakreret af dødspatruljer og sekteriske militser. Menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International har kraftigt advaret imod at sende flygtningene tilbage til Irak. De vurderer – ganske korrekt – at der er stor fare for, at mange af flygtningene ikke vil overleve. De afviste irakiske asylansøgere har også modtaget en erklæring om støtte fra Dansk Socialrådgiverforening.

Den afviste asylansøger Ali fortæller til www.kirkeasyl.dk: ”Jeg mistede min bror i Irak for to uger siden. Han blev dræbt fordi han har samarbejdede med de amerikanske styrker. Hvis jeg bliver tvunget til Irak risikerer jeg samme skæbne.”

En anden asylansøger, Ahmed, fortæller samme sted: ”Jeg kom til Danmark som et lille barn. Jeg har levet hele mit liv i Danmark og taler kun dansk. Jeg ved slet ikke hvad Irak er for et land. Jeg er meget bange.”

Det er blot to af skæbnerne. Men de illustrerer meget godt den kynisme, som de borgerlige besidder.

Masemord på Iraks folk
Som sædvanlig er de borgerlige politikere fløjtende ligeglade med uskyldige menneskers liv. Men hvordan kunne det være anderledes? Det var de samme politikere, der kynisk deltog i George Bushs angrebskrig mod Irak. Denne krig havde ifølge lægetidsskriftet The Lancet i løbet af blot to år kostet over 600.000 civile irakere livet. Alle besindige vurderinger af de irakiske tabstal lyder, at ikke under en million irakere er blevet dræbt på grund af den kriminelle invasion. Den danske borgerlige regering er medskyldig i dette ufattelige blodbad. Derfor kan det ikke overraske nogen, at de er ligeglade med nogle få hundrede irakeres liv og skæbne.

Imperialisternes forbrydelser
Skandalerne i denne sag har stået i kø. FN har sagt, at det er uansvarligt at deportere flygtninge til Irak. Vi må huske på, at det var det selvsamme FN, der stod bag massemordet på Iraks børn i 1990’erne. I 1996 anslog UNICEF, at omkring 4.500 irakiske børn døde hver måned som følge af sanktionerne. Sanktionerne omfattede forbud mod at Irak kunne importere en række varer. Blandt de ”dødbringende” varer på listen var: blyanter, blyantspidsere, snørebånd, materiale til ligklæder, hygiejnebind, shampoo, vandrensningskemikalier, vatpinde, kanyler, medicinske udgivelser, gazebind, koboltkilder til røntgenmaskiner, engangshandsker til kirurger, epilepsimedicin, kirurgiske instrumenter, udstyr til dialyse, medicin mod halsbetændelse, granit, udstyr til tekstilfabrikation, tandpasta, tandbørster, toiletpapir, tennisbolde, børnetøj, neglelak og læbestift.

Det absurde og dobbeltmoralske i disse sanktioner var åbenlyse. Før krigen mod Kuwait i 1990 var Saddam Hussein Vestens gode allierede, og han blev ivrigt støttet af USA, England og Saudi Arabien i krigen mod Iran. USA forsynede ham med en frisk sending kamphelikoptere kort efter hans giftangreb mod den kurdiske by Halabja 17. og 18. marts 1988, hvor mere end 5.000 kurdere blev dræbt. Washington sendte dengang en meddelelse ud, hvor de hævdede, at giftgassen muligvis var blevet anvendt af Iran – hvilket var en åbenlys løgn.

De borgerlige politikere i Danmark følger dermed blot en ”hæderkronet” borgerlig tradition, når de vil sende irakiske flygtninge i døden.

Menneskerettigheder
Menneskerettighedsgrupper som Amnesty International har åbent kritiseret den borgerlige regering i en ny pressemeddelelse:

”De voldsomme krænkelser af menneskerettighederne, og de mange drab på civile i Irak, Gaza, Sri Lanka og Pakistan har sendt hundredetusinder på flugt. Men det vigtigste for den danske regering er tilsyneladende at lukke grænserne for flygtninge, tvangshjemsende 282 irakiske asylansøgere til en usikker fremtid og udvise terrormistænkte til torturlande, uden at de får en retfærdig rettergang”.

Sandheden er, at de borgerlige politikere ikke er sat i verden for at tjene menneskerettigheder. De borgerlige partier er oprettet af de danske kapitalister for at tjene den danske overklasses interesser. De borgerlige partier er økonomisk støttet af bankernes interesseorganisation Finansrådet, Danmarks Rederiforening (som især repræsenterer Mærsk), Dansk Industri samt individuelle virksomheder som Danske Bank, Skandinavisk Tobakskompagni, A.P. Møller Mærsk og andre.

Den danske overklasse gør skamløs brug af racisme for at splitte arbejderklassen. Racismen tjener til dels til at retfærdiggøre imperialistiske krigseventyr, men i lige så høj grad til at splitte arbejderklassen på hjemmefronten langs nationale skel. Denne borgerlige politik er ikke isoleret til Danmark, men findes også i Sverige, hvor den borgerlige regering også har deporteret irakiske flygtninge tilbage til blodbadet i Irak. Det er altså ikke fordi, den danske regering er specielt ”umenneskelig” i sig selv – ”umenneskeligheden” består i, at det er en borgerlig regering.

Der er brug for en anden kurs. Der er brug for, at SF og SFU, sammen med resten af arbejderbevægelsen, tager de irakiske flygtninges krav op som led i en generel kampagne imod den borgerlige regering. Det er kun ved at komme af med de borgerlige, at det kan sikres, at ingen deporteres til et land i blodigt kaos.