I denne måned er det syv år siden, at borgerskabet i Venezuela, med hjælp fra amerikansk imperialisme, igangsatte et kup mod den valgte og populære præsident Chávez. Bag kuppet stod toppen af borgerskabet med formanden for Venezuelas arbejdsgiverforening, Pedro Carmona, i spidsen. Kuppet blev støttet af reaktionære dele af hæren og de private medier spillede en stor rolle ved at manipolere med hvad der egentlig var i gang.

Men det reaktionære borgerskabs triumf varede kun kort. Mindre end 36 timer efter kuppets start bar det faldet sammen igen. Masserne var spontant strømmet ud i gaderne for at forsvare deres demokratisk valgte præsident.
Dette markerer et meget vigtigt vendepunkt i den venezuelanske revolution. Masserne trådte for alvor ind på scenen som de virkelige hovedrolleindehavere i den venezuelanske revolution.

Kuppets nederlag fejret på ambassaden
I denne anledning havde den venezuelanske ambassade i København inviteret til et arrangement, hvor filmen ”No Volveran” blev vist for de omkring 40 deltagere. Filmen er produceret af den internationale Hands off Venezuela-kampagne, og den er blevet vist for tusindvis af unge og arbejdere verden over. Desuden er den for nyligt blevet vist på nationalt tv i Venezuela.

Venezuelas charge d’affaires, Roger Corbacho, bød deltagerne velkommen og understregede behovet for at diskutere processerne i den venezuelanske revolution. I den anledning fremhævede han filmen som et fremragende eksempel på dokumentation af de levende processer i revolutionen. Han sagde, at han muligvis ikke var enig i alt, der blev sagt i filmen, men at det ikke var det afgørende – det afgørende, sagde han, er fortsat at udbrede diskussionen om, hvordan revolutionen kan gå fremad.
Venezuelas charge d’affaires, Roger Corbacho, bød deltagerne velkommen

Repræsentanter for den danske del af Hands off Venezuela-kampagnen var inviteret til at introducere filmen. Rasmus Jensen, som er national koordinator for kampagnen, indledte med at sige, at det for det første er vigtigt at diskutere revolutionen. Både fordi de venezuelanske masser står overfor afgørende skridt før revolutionen vil blive ført til ende og derfor behøver opbakning, men også fordi revolutionen viser og inspirerer unge og arbejdere i resten af verden til at kæmpe. Og de to elementer hænger sammen. Kun ved at revolutionens ideer spredes til hele verden kan den forsvares. Det vil sige, at den bedste måde at forsvare den venezuelanske revolution på, i f.eks. Danmark, er ved, at vinde folk til de revolutionære ideer og kæmpe for socialisme her.

”No Volveran” viser hvad en revolution er
Rasmus Jensen forklarede derefter, at filmen viser i praksis hvad en revolution er. En revolution er når flertallet bevæger sig for at ændre samfundet. Når de tager skæbnen i deres egne hænder og bliver bevidste om deres egen betydning i forhold til samfundet.
Omkring 40 interesserede i alle aldre deltog på mødet

Den viser, hvordan almindelige mennesker begynder at deltage i styringen af deres lokalområde igennem de oprettede lokalforsamlinger og hvordan spørgsmålet om arbejderkontrol bliver konkret på nationaliserede og besatte fabrikker.
Men filmen gør det også klart at revolutionen ikke har vundet endegyldigt. Revolutionen har taget store skridt i den rigtige retning, men stadig er der mange uløste opgaver. Størstedelen af økonomien kontrolleres stadig af kapitalisterne og bruges i høj grad til at sabotere revolutionen. Så længe økonomien ikke er kontrolleret af de venezuelanske masser er intet af det tilkæmpede sikret.

God modtagelse af filmen og god debat
Filmen fik en god modtagelse af de ca. 40 fremmødte. Blandt andet deltag ambassadørerne fra Cuba, Bolivia og Nicaragua samt folk fra Hands off Venezuela, Dansk-Cubansk Venskabsforening og andre med tilknytning til ambassaden.
Flere af deltagerne havde kommentarer og spørgsmål til filmen og den aktuelle situation i Venezuela. Charge d’affaires Roger Corbacho styrede debatten og gav sit syn på situationen i Venezuela. Han er meget interesseret i situationen omkring de besatte fabrikker og forklarede, at det var nødvendigt at disse kampe ikke blev isolerede på enkelte fabrikker.
Bolivias ambassadør blandede sig i debatten og roste filmen

Bolivias ambassadør roste filmen og sagde, at den var meget inspirerende. Han nævnte, selv om der er andre forhold i Bolivia end i Venezuela (for eksempel mere fattigdom og generationers undertrykkelse af den oprindelige befolkning), så er arbejdernes kamp for at forandre samfundet – som filmen skildrer – væsentlig på tværs af grænser.

Rasmus Jensen, fra Hands off Venezuela, fortalte at den besatte fabrik Sanitarios Maracay, som er med i filmen desværre er blevet ryddet og at arbejderne på fabrikken desværre tabte deres kamp. Han forklarede, at situationen omkring de fabrikker vil blive ved med at være usikker, så længe oligarkiet stadig ejer de vigtigste dele af økonomien. Derfor, forklarede han, må revolutionen fuldføres ved at ekspropriere de vigtigste dele af økonomien under arbejderkontrol.

Hands off Venezuela-kampagnen i Danmark vil gerne rette en varm tak til charge d’affaires Roger Corbacho og resten af personalet på den venezuelanske ambassade i København for et godt møde og en god debat. Vi ser frem til fremtidigt samarbejde og håber, det der vil blive mulighed for at holde lignende arrangementer, for at diskutere den aktuelle situation og hvilke opgaver revolutionen står overfor. Både for at styrke solidaritetsarbejdet i Danmark, men også for at sprede de revolutionære ideer i den danske arbejderklasse og ungdom.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.