Så er Finanslovsdebatten for alvor gået i gang og SF har meldt sig på banen med et ”spareforslag”, som skal danne grundlag for velfærdsforbedringer. ”SF vil sikre bedre velfærd i Danmark. Derfor præsenterer SF 25 konkrete spareforslag, som tilsammen vil frigøre 13,6 mia. kr.” (SF.dk). Der er brug for penge til velfærd. SFs imponerende og flotte fremgang i den seneste tid bygger lige præcis på, at de har været de mest klare og konsekvente forsvarere af velfærden.
Velfærden er ikke noget, der er kommet af sig selv, men noget som arbejderklassen har tilkæmpet sig gennem årtier. I sidste ende handler klassekampen om, hvem der skal have det samfundet producerer; arbejderne eller kapitalisterne.
I det henseende er SF ledelsens spareforslag uheldigt, fordi det prøver at lappe på den danske kapitalisme hist og her. De fleste af spareforslagene rammer de rigeste i samfundet, men eksempelvis indføres der også eksempelvis gebyrer ved udeblivelse fra planlagt operation og undersøgelse. Sådanne forringelser har SF overhovedet ikke brug for at forslå; det står i kontrast med de klare krav om bedre velfærd. Der er ikke brug for en spareplan, men for en plan for genopretning af den offentlige sektor.
Men der skal jo penge til, kunne man svare? Lad os se nærmere på sagen.
Samlet set finder spareforslaget 13,4 mia. kr. i 2015. Det er peanuts, hvis de nødvendige forbedringer af folkeskolen, ældreplejen, den offentlige transport osv. skal gennemføres. Der er råd til velfærd. Men det er kapitalisterne, som sidder på pengekassen.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har på det seneste forslået, at beskatningen af erhvervslivet skal sættes tilbage til før den borgerlige regering og åbenlyse huller lukkes. Opsummeret ser regnestykket sådan her ud:
Loft over indbetalinger til pensioner som udbetales løbende på over 100.000 kr.: 3 mia. kr.
Tilbagerulling af sænkelser i selskabsskatten korrigeret for andre skattestigninger på erhvervslivet bl.a. i forbindelse med indgreb mod kapital fonde: 2,2 mia. kr.
Tilbagerulling af støtte til landbruget: 1,7 mia. kr.
Afskaffelser af en række nye erhvervsstøtte ordninger: 3.5 mia. kr.
Afskaffelse af skattefrifrynsegoder som private sundhedsforsikringer, aktieordninger, internet mv.: 1,5 mia. kr.
I alt: 11,9 mia. kr.
(Kilde: AEs ”Økonomiske Tendenser 2008” og ”Fordelling og Levevilkår 2008”)
Samlet set kan de samme penge, som spareplanen forslår sparet i det offentlige, altså hentes ved bare at normalisere beskatningen af erhvervslivet. Vi kan lade tankerne flyve og tænke på, hvor mange penge vi ikke kunne få, hvis vi reelt hævede selskabsskatten (i dag kun 25 pct.), genindførte formueskat, indførte aktieavanceskat, lod være med at forære A. P. Møller nordsøolien, hævede skatten på de 250.000 rigeste med månedslønninger over 50.000 kr. osv. osv.
Vi taler uden problemer om et trecifret milliardbeløb. Vi taler masser af velfærd. Men alt dette er kun muligt, hvis ikke kapitalismens snævre rammer accepteres; de må brydes.
