Også i økonomien kører regeringen frontalt imod arbejderklassen. Regeringens liberalisering af lånemarkedet og nationalbankens konstante sænkning af renten i de seneste mange år, har pumpet den spekulative boble på boligmarkedet og det spekulative opsving i økonomien. Det har tvunget tusinder af familier til at tage enorme lån som de ingen reel mulighed har for at betale tilbage. De eneste der har gavn af dette er bankerne, boligspekulanterne og resten af den danske kapitalistklasse.

Gigantiske overskud

Og hvor meget gavn er det egentlig, at disse damer og herrer har haft af disse tider? Her er nogle eksempler: Danske Bank, der er et af Danmarks største selskaber, havde i 1994 et overskud på 818 mio. kroner. I 1995 var det steget til 3,6 mia. kroner og i 2006 var dette steget til 15.3 mia. kroner. Det vil altså sige, at deres overskud var blevet 20 gange større. Det gik også godt for A.P. Møller gruppen, der også ejer en stor del af Danske Bank. De fik et overskud på 2,5 mia. kroner i 1997 - i 2007 var deres overskud steget til 18,6 mia.

Omfordeling fra fattig til rig
På den anden side er reallønnen for den normale arbejder kun steget med 1,6 procent i gennemsnit siden midten af firserne. Det oplyser Sydbank.
Men den borgerlige regering har ikke ment, at rekord-overskud og lave lønstigninger har været nok. De har for eksempel sat Selskabsskatten ned fra 30 til 25 procent. Dette har givet selskaberne 2,2 mia. kroner mere om året.

Gavebod til bankerne
Selv dette har heller ikke været nok. De danske banker har i 20 år høstet frugterne af et økonomisk opsving, som arbejderklassen har skabt. Nu, hvor krisen banker på, er det åbenbart også arbejderklassen, der skal bære byrden for den. Den borgerlige regering har vedtaget en hjælpepakke til de danske banker, der i disse dage er pressede af krisen. Aftalen betyder, at der oprettes en fond til at opkøbe finansielle konkursboer. Bankerne skyder de første 35 mia. kroner i fonden, men alt udover dette bliver betalt af staten – det vil sige af den skat, der kommer fra arbejderklassens hårdt tjente løn!

Dette er ikke tilfældigt. De borgerlige partier repræsenterer kapitalisterne. Det vil sige den gruppe af mennesker der kontrollerer de største virksomheder og igennem disse, hele økonomien. Alle de angreb, som den borgerlige regering udfører, bygger på disse damer og herres konstante jagt på profit.

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.