Nu skulle man måske tro, at der var tale om almindelig pengeafpresning, og at de skyldige nu var blevet arresteret og sat i fængsel. Den amerikanske regering har jo en politik om, at de ikke forhandler med terrorister. De tre mænd med mørke ansigter truede med, at millioner af amerikanske indbyggere kunne få smadret deres liv, hvis kravene ikke blev efterkommet. Millioner ville miste deres bolig og deres job. Tilværelser ville blive smadret, familier gå i opløsning. Derfor kunne man forvente, at folk, der på den måde afpresser det offentlige for penge, ville blive pågrebet af kampklædt politi med maskinpistoler, lagt i lænker med hætter over hovederne og muligvis ført til lejre som Guantanamo eller Bagram.
Ingen anholdte
Men der skete noget helt andet. Kongressen lyttede med stor alvor til te tre pengeafpressere. Kravene blev taget alvorligt, og meget tyder på, at de vil blive efterkommet med samme lydighed som en jagthund adlyder sin herre.
Lyder det besynderligt? Det har nok noget at gøre med, at de tre pengeafpressere ikke er almindelige småkriminelle. De er direktører i General Motors, Ford og Chrysler. De tre store bilfabrikanter fra Detroit.
De tre pengeafpressere: direktøren for Ford, General Motors og Chrysler.
Rick Wagoner er direktør for General Motors. Han er en af de tre pengeafpressere. I modsætning til andre kriminelle går han ikke med hættetrøje og kniv. Han bærer et hundedyrt, skræddersyet jakkesæt. Hans våben er den magt, hans virksomhed har over den amerikanske økonomi. Glem alt om, hvad de amerikanske vælgere bestemmer ved afstemninger. Det, der virkelig betyder noget, er hvad folk som Rick Wagoner dikterer. Når først finansfyrsterne og industrimagnaterne har plyndret statskassen for enorme milliardbeløb, kan politikerne lede efter penge til sundhed, uddannelse og social sikkerhed. De vil finde, at der desværre ikke er råd – uanset hvilke løfter, Barack Obama har givet i valgkampen.
Kamp om arbejdernes penge
De tre pengeafpressere forlangte 25 milliarder dollars som en del af den hjælpepakke på 700 milliarder dollars, som blev vedtaget for en måneds tid siden. Nu kæmper kapitalisterne indbyrdes om, hvem der skal have førsteret til byttet. Som gribbe kæmper de om ådslet. Bankerne kæmper imod industrikapitalisterne. Bilfabrikanterne imod forsikringsselskaberne og ågerkarlene. De eneste, der med sikkerhed bliver taberne i denne kamp, er arbejderne. De får regningen for pengeafpresningen.
Hvordan reagerede politikerne? Mange republikanere er så højreorienterede fanatikere, at de af ideologiske årsager ikke mener, at staten skal blande sig i økonomien. Den republikanske senator Mike Enzi sagde, at det skam også var fabrikanternes egen skyld, at de nu er truet af bankerot. Han sagde, at ”dyre overenskomster” havde skylden. Hans besked til fabrikanterne var, at de skulle til at skrue bissen på over for arbejderne, der må ned på et lønniveau under det, de får i Asien.
Vil Demokraterne tilgodese arbejderne?
Hvad så med Demokraterne? Disse forkæmpere for kapitalisme med et menneskeligt ansigt? De gør i øjeblikket alt i deres magt for at presse republikanerne til at stemme for at imødekomme pengeafpressernes krav. Iagttagere siger, at kravet nok først bliver efterkommet når Obama træder til som præsident i januar.
Hvilket slags demokrati er der tale om? Mange håber, at Barack Obama vil sørge for, at de ca. 50 millioner amerikanere, der ikke har råd til sundhedsforsikring og derfor ikke har råd til at blive syge, kan få behandling og adgang til lægehjælp uden at tænke på, om de nu har råd. Mange håber, at det vil ske. Men Obama er også nødt til at se på, hvor pengene skal komme fra. De amerikanske kapitalister har truet sig til at få udleveret 700 milliarder dollars. Derefter vil der ikke være meget tilbage til velfærd. Uanset hvem de amerikanske vælgere har stemt på, bliver de vigtigste beslutninger taget af bankerne og folk som de tre pengeafpressere fra Detroit. Når disse kapitalister først har taget, hvad de ønsker, kan skatteyderne bruge de smuler, der er tilbage.
Det er ikke kun USA - det er systemet
Lad os for en god ordens skyld sige, at det ikke kun er i USA, at disse tilstande hersker. Også i Europa har pengeafpresserne gode kår. Den tyske borgerlige regering har - sammen med de socialdemokratiske ledere - haft travlt med at skære ned på de offentlige budgetter og beskære understøttelsen til arbejdsløse. Men den tyske bilfabrikant Opel er nu i problemer, og derfor vil regeringen give Opel en milliard euro - cirka 7,5 milliarder kroner - i bistandshjælp.
Denne uhyrlige tilstand går under navnet ”demokrati” og ”frihed”. Men under kapitalismen er der kun demokrati for overklassen. Under kapitalismen er der kun frihed for pengeafpressere i jakkesæt. Landevejsrøvere med luksusvillaer, velplejet hår, tjenestefolk og Armani-jakkesæt.
