Den 17. september 2006 kunne Politiken informere sine ærede læsere om, at den årlige oktoberfest i München dagen forinden var blevet åbnet og at omkring 6 millioner mennesker forventedes, at ville deltage i denne årlige ølfestival.

En nyhed der i danske og internationale medier fik knap den samme opmærksomhed, var nyheden om, at op mod 2 millioner mennesker den 16. september var samlet i hovedstaden Mexico City i protest mod højrefløjens valgsvindel. Mere end 1 million af disse var repræsentanter fra alle dele af landet. Tilsammen udgjorde de en såkaldt National Demokratisk Forsamling (CND), hvis formål var at vælge en ny ”legitim” regering og præsident for deres land.

En begivenhed der indtil nu står som kulminationen på modstanden mod den valgsvindel, der ved præsidentvalget den 2. juli skulle sikre højrefløjspolitikeren Calderón sejren over den mere venstreorienterede Lopèz Obrador. En sejr, der nu er underkendt af CND, der har valgt Obrador som legitim præsident!

I de 48 dage mellem valget og CND har titusinder af Obrardor-støtter haft organiseret en teltby i centrum af Mexico City. Herved paralyserede de hovedgaderne, og millioner har deltaget i kæmpe demonstrationer og daglige forsamlinger (den største den 31. juli med 3 millioner deltagere).

De mexicanske massemedier, der kontrolleres af højrefløjen og Calderón har imidlertid konsekvent boykottet modstandsbevægelsen, og internationalt har dette i praksis også været tilfældet.

I modsætning til mange andre nyheder, der ikke bliver dækket, er nyhederne fra Mexico ikke ubetydelige og harmløse. Tværtimod holdes de tilbage på grund af deres revolutionære sprængfarlighed.

I en modstandsplan, som på CND blev vedtaget, er der planlagt en national aktionsdag mod privatiseringen af energiressourcerne (elektricitet og olie), en national aktionsuge i oktober til forsvar for gratis uddannelse, osv. Det viser klart, at bevægelsens karakter er gået udover spørgsmålet om valgsvindel og forsvaret for demokrati, og nu drejer sig mest om afvisningen af de højreorienteredes politik. En politik indbefatter privatiseringen af det statsejede olieselskab PEMEX og af et elektricitetsselskab, dannelsen af et to-delt uddannelsessystem på højere niveau, ødelæggelsen af det sociale sikkerhedssystem, og udslettelsen af de basale arbejderrettigheder, som er forankret i Forfatningen fra 1917 fra den mexicanske revolution.

Det blev på CND ligeledes besluttet, at Obrador skal danne en såkaldt ”legitim regering”, og at den vil blive indsat i Mexico City den 20. november, der er årsdagen for den mexicanske revolution. Det blev også besluttet, at bevægelsens næste højdepunkt vil blive en massiv mobilisering den 1. december, som skal ”forhindre indsættelsen af Calderón som præsident".

Der er en fare for, at udråbelsen af Obrador som præsident bare vil forblive ord. For at denne nye "regering" bliver en rigtig regering, må den på et tidspunkt støde sammen med og erstatte Calderóns regeringen. En situation med dobbeltmagt, (som der eksisterer elementer af i Mexico i dag), kan ikke vare ved i en længere periode, uden at den ene vinder over den anden.