EU's nye forfatningstraktat mangler ikke fine ord, målsætninger eller alt det andet der skal få EU's borgere til at stemme for den, i de lande hvor den kommer til folkeafstemning, heriblandt Danmark. Humanismen bliver angiveligt brugt som udgangspunkt for en traktat der både sikrer den nye og mere fasttømrede union en hær og slår fast med syvtommerssøm at medlemsstaterne skal føre sin økonomiske politik efter ”princippet om en åben markedsøkonomi med fri konkurrence.” (bl.a. Art. III-69)

Det er der i sig selv ikke noget nyt i. Det har borgerlige stater altid haft som mål, ligesom de også (i hvert fald i det meste af Europa) har baseret på borgerlige humanistiske rettigheder, ytringsfrihed, ligestilling, ”frihed, lighed og solidaritet” som de skriver i formålsparagraffen, indledningen til den forfatningstraktat der skal sikre at de borgerlige stater over hele Europa forbliver borgerlige.

Medlemsstaterne forpligtiger sig til en del ting. Bl.a. liberaliseringer af tjenesteydelser, dvs. økonomisk politik i fuld overensstemmelse med bl.a. Verdensbanken og WTO (verdenshandelsorganisationen), og til glæde for alle de kapitalister der kunne tænke sig at tjene en formue på f.eks. Danmarks vandforsyning. Privatisering har alle steder ført til en katastrofe for medarbejdere og brugere, fordi en virksomhed nu skal tjene profit på samfundsmæssige opgaver. Arbejdspresset og tempoet er blevet sat op og servicen er i de fleste tilfælde blevet meget dårligere.

Tidligere har vi kun skullet brokke os til én regering, når de forsøgte at sælge ud af danske tjenesteydelser til f.eks. Arriva. Nu er det blevet mere centraliseret. Socialister er ikke imod EU fordi det er et internationalt projekt og et overstatsligt samarbejde. Vi går ind for socialistisk Europa, hvor økonomien er centraliseret og planlagt under arbejdernes demokratiske kontrol.  Men en centralt styret kapitalistisk magt med hær, udenrigsminister, centralbank og domstol, der har indskrevet i selve sit grundlag at den vil sælge ud af hvad som helst, er absolut noget vi går imod.

SFs rolle

Denne interne EU-udvidelse, med flere kompetenceområder osv. er lige præcis hvad mindretallet af SFs hovedbestyrelse (17 ud af 38), med bl.a. Morten Homann i spidsen, har argumenteret imod, og desværre hvad et stort flertal af SFs medlemmer stemte for i slutningen af 2004. SFs formand, Holger K. Nielsen, der tidligere var fremme med sloganet ”Holger og konen siger nej til unionen”, har nu endnu en gang givet køb på socialistiske principper og stillet sig i spidsen for kampagnen internt i SF for den aftale han havde indgået med regeringen, det ”Nationale kompromis”. Et kompromis Holger K. brugte til at bløde traktaten lidt op med, med fine ord om hvor meget SF nu får at sige. Men det er kun en aftale, ikke et juridisk bindende dokument. Som Nej-siden i SF fastslår: ”i sidste ende er det EU-domstolen, der skal fortolke aftalen”.

Venstrefløjen i SF førte en brav kamp, men tabte den. Presset fra formanden, rygterne om en eventuel splittelse af partiet hvis det blev et nej, og de fine borgerlige fraser fra Ja-siden om forfatningstraktatens indskrivning af borgerlige rettigheder, ”progressive værdier” som de så fint kalder det, samt at ”EU bliver mere demokratisk”, bl.a. gennem større indflydelse til Europaparlamentet, har været argumenter i debatten.  Der har også været snak om at EU skulle blive en modpol til USA. Det er absurd for et parti der kalder sig socialistisk at slå på den slags argumenter. Socialister har til alle tider været imod imperialisme, hvad enten det gælder den amerikanske imperialisme eller europæiske. Vi går ikke ind for en ny imperialistisk supermagt – vi er helt imod de imperialistiske krige og oprustningen, og kæmper for en socialistisk verden hvor arbejderne ikke behøver kæmpe mod hinanden.   De 21 medlemmer af SFs hovedbestyrelse har solgt medlemmerne et ja til en traktat der er alt, alt andet end socialistisk. Hvordan det passer ind i Socialistisk Folkepartis grundlag, var der stor hovedrysten over, i bl.a. SFU der bakkede op om Nej-siden. Her må man rose de SFUere der indså at Holger K. er ude på et sidespor.

                       

Folkeafstemningen

Problemet med at SF nu bakker op om aftalen med Regeringen, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre, er at det vil gøre det nemmere for den EU-positive fløj i dansk politik at føre en kampagne for et ja blandt den danske arbejderklasse, hvor de nu vil kunne sige at det er et ”meget bredt forlig, se selv at både regeringen og opposition er med i det”. Arbejderen vil så skulle lytte til nationalistiske argumenter fra Dansk Folkeparti der snakker om danske værdier og Danmarks grundlov, eller til de efterhånden ret små EU-modstanderkoalitioner. Fair valgkamp?

SF og liberaliseringer

Sandsynligheden for et ja til forfatningstraktaten har altså vokset betydeligt med SFs ja, hvilket vil medføre at SF har været med til at stå bag en traktat der kommer til at stå for flere liberaliseringer. Umiddelbart ville man tro at det gik imod hvad SF stod for, men nej. SF har i samme tråd opfordret EU til at liberalisere landbruget mere, for at komme af med ” den største planøkonomi, der er tilbage i verden i dag” (www.sf.dk). I illusionen om den ”humane kapitalisme” der kan holdes i skak med reformer, beder SF EU om at nedtrappe den protektionistiske landbrugsstøtte, så vi kan få den frihandel der nok skal være med til at redde bønderne i 3.verdenslandene. Problemet er at frihandel og liberaliseringer ikke betyder noget for kapitalismen som helhed, kun for småkapitalisterne i Danmark, der nu ikke vil få lukrative støtteordninger, men som skal til at konkurrere med fødevaregiganter som Nestlé og Unilever, der tilsammen står for langt over størstedelen af fødevarehandelen i Europa. Arla og Danish Crown vil ikke have de store problemer, da de selv er oppe og ringe blandt de dyre drenge i klassen, men mange andre og mindre firmaer vil ikke kunne stå distancen, og vil skulle bøje sig for prisdumpning, store reklamefremstød, opkøb og andre metoder de største firmaer bruger for at vinde de mindre firmaers markeder. Og det gør de uanset toldbeskyttelse og landbrugsstøtte, det har bare hjulpet dem godt på vej. Men at tro på at sukkerbønderne i Afrika kommer til at tjene specielt godt på at sukkertilskudsordningerne er blevet fjernet, er at stikke sig selv blår i øjnene. Disse liberaliseringer vil altså i endnu højere grad betyde at de store virksomheder jorder de små.

Socialister kæmper imod EU fordi det er de store kapitalisters samarbejde, som handler om hvordan de effektivt kan styre samfundet og maksimere profitterne. Derfor er vi imod EU og forfatningstraktaten, som er en del af det kapitalistiske samfund. Løsningen er ikke et Europa af uafhængige kapitalistiske stater, men derimod et Socialistisk Europa demokratisk styret af arbejderklassen. Dette kan kun opnås hvis socialister på tværs af landegrænser sammen kæmper imod kapitalismens forringelser, krige og privatiseringer og for en fundamental ændring af samfundet.


Et perspektiv er en grundlæggende nødvendighed for ikke alene at forstå, hvilke kræfter der har skabt den nuværende situation, men også for at forstå, hvad den fremtidige situation bringer. Med mindre man har en klar forståelse af den økonomiske situation, af klassernes forhold over for hinanden og af den politiske situation, vil man være ude af stand til at forberede sig på, hvad der kommer til at ske, og vise en vej frem.