Bush er kommet for at besøge vores statsminister Anders Fogh. De to er åbenbart blevet ”best pals”, efter at Fogh fulgte Bush i krig i Irak. Men Bush er absolut ikke velkommen.

Den borgerlige regerings sande ansigt
At den borgerlige regering, med Anders Fogh i spidsen jubler over at Bush kommer til Danmark, viser deres sande ansigt. Men når alt kommer til alt er Bush og Fogh to alen af samme stykke. De repræsenterer begge de store virksomheder, og fører en politik der tilgodeser deres interesser. Dette så vi både i forhold til krigen i Irak, men også på andre områder.
Den borgerlige regering har, siden den kom til magten i 2001, ført en politik med skattelettelser til de rige, nedskæringer på velfærden, øget arbejdsløshed, hetz mod flygtninge og indvandrere osv. Den borgerlige regering har ført en arbejdsgiverpolitik helt i Bush’ billede. Og da Fogh valgte at lade Danmark gå med i krigen i Irak var det da også for at sikre gode kontrakter til danske firmaer, og holde et godt forhold til USA, som verdens førende imperialistiske magt.

Bush er ikke velkommen
Siden år 2000 er yderligere tre millioner amerikanere røget under fattigdomsgrænsen, så over 34 mio. nu lever i fattigdom i verdens rigeste land. Bush’ politik har været at give skattelettelser til de rige og skære ned på de få sociale ydelser for de arbejdende amerikanere. Samtidig snakker han om at afskaffe den fri abort o.l. – en fuldstændig reaktionær politik, baseret på en ekstremt højreorienteret religiøs ideologi.
En af grundende til at Bush gik i krig var at fjerne opmærksomheden fra de hjemlige problemer. Den amerikanske økonomi ser på overfladen sund ud, men under overfladen hober statsunderskuddet og gælden sig op, og truer med at underminere verdens mægtigste økonomi. Det eneste, der har fået økonomien til at løbe rundt, har været forbrug baseret på gæld – men nu begynder renten at stige, og gælden skal betales tilbage med renter. Det ser ud til at krigen i Irak truer med at give bagslag for Bush. I stedet for en hurtig overstået krig, er situationen i Irak endnu mere kaotisk nu, end under krigen, flere amerikanere er slået ihjel efter krigens officielle ”afslutning”, og den ene skandale efter den anden toner frem i medierne, for eksempel Abu Graib. For første gang er der nu et flertal imod krigen i USA, og denne utilfredshed kan, sammen med de forværrede økonomiske forhold blandt amerikanerne, gøre livet hedt for Bush.

Hvorfor blev Bush og Fogh genvalgt
Mange danskere (og amerikanere) undrede sig over at Bush kunne blive genvalgt; er amerikanerne virkelig så højreorienterede. På samme måde undrede mange danskere sig over, at Fogh kunne vinde valget i februar – efter de utallige protester imod hans politik. Men at Bush og Fogh begge kunne vinde skyldes absolut ikke, at almindelige amerikanere og danskere er blevet højreorienterede, men manglen på et reelt alternativ. Mange danskere så demokraterne som et meget bedre valg end Bush, men sandheden er at det var et valg mellem pest eller kolera. Den demokratiske præsidentkandidat John Kerry er selv en stor forretningsmand, og ”lovede” fortsættelse af krigen i Irak, en hårdere linie overfor Venezuela, og han var fuldstændig i lommen på store amerikanske virksomheder. For den amerikanske arbejderklasse var der altså intet reelt alternativ. Hvad der er brug for i USA er et arbejderparti, baseret på fagforeningerne.
Også ved det det danske valg var det manglen på et reelt alternativ, der sikrede Fogh sejren igen. Men Danmark viser også, at det ikke er nok at have arbejderpartier – de må også føre den rigtige politik. Hos arbejderpartierne i Danmark, har det været svært
at se hvordan de har tænkt sig at skabe bedre forhold for de danske arbejdere. Det største arbejderparti, Socialdemokraterne, har fremført det ene forslag efter det andet til nedskæringer i velfærden, og ingen af partierne er kommet med reelle løsninger på
arbejdernes problemer; arbejdsløshed, udflytningen af arbejdspladser, nedskæringer, boligmanglen osv.

Arbejderklassen må tage magten
Det bliver mere og mere tydeligt, at både Bush og Fogh er forsvarere af et system, der bliver stadig mere krampagtigt. Et økonomisk system der ikke kan skabe jobs eller fremgang i økonomien – et system hvor krige er nødvendige for at sikre økonomiske interesser. Et system hvor krigsindustrien tjener fede profitter, mens der skæres ned på velfærden. Et system hvor det er de store virksomheder der bestemmer. Det er tydeligt at en sådan politik ikke gavner arbejderne – hverken i USA eller Danmark. Hvad der er brug for er arbejderpartier der fører arbejderpolitik. Den eneste vej frem for at opbygge velfærden, stoppe krige osv. er at det ikke længere er de store virksomheder der bestemmer over økonomien, men arbejderne – det store flertal. At arbejderne overtager de største virksomheder og demokratisk planlægger hvordan ressourcerne skal bruges – kort sagt et socialistisk samfund.
At være imod Bush betyder ikke at være imod amerikanerne - tværtimod. Kampen for en politik til gavn for det store flertal kan kun vindes af de danske, amerikanske og hele verdens arbejdere, i en fælles kamp, mod den fælles fjende; de store virksomheder og deres politiske repræsentanter, hvad enten de hedder Fogh, Bush eller noget tredje.

Imod imperialistiske krige!

Imod nedskæringer!

Imod arbejdsgiverpolitik!

Ud med Bush – Ud med Fogh!

Arbejdere i alle lande, foren jer!

Vejen frem er socialisme!