12., 13. og 14. November fandt den 12. nationale kongres for den spanske studenterorganisation sted i Madrid. Studenterorganisationen (Sindicato de Estudiantes) er den vigtigste elev- og studenterorganisation i Spanien. Det er en revolutionær organisation, ledet af marxister, som står for den socialistiske omdannelse af samfundet, og bruger kamp og mobiliseringer som sit vigtigste redskab til at avancere.
Denne kongres fandt sted op imod en ny politisk baggrund, efter arbejderbevægelsens sejr imod Popular Party-regeringen (det store borgerlige parti i Spanien, red.) – den herskende klasses direkte repræsentant. Den nye socialistparti-regering (PSOE), er bleven bragt til magten som et resultat af massemobilisering af arbejdere og unge, som i otte år led under konsekvenserne af højrefløjsregeringen: Nedskæringer, angreb på leveforholdende, repression og løgne. Af disse årsager er arbejdere og unge mennesker helt klare på spørgsmålet om hvad de går imod: Vi vil ikke have forringelser i vore levestandarder, så en håndfuld store selskaber og banker kan profitere.
Den nye regering har taget nogle små skridt i den rigtige retning, men disse har tydeligvis ikke været nok. Samtidig har PSOE regeringen accepteret EU’s direktiver som skubber på for afviklingen af de statsejede skibsværfter som endnu ikke er bleven privatiseret. Socialistpartiet kan ikke tjene to herrer på samme tid. Det er enten på arbejderne og de unges side, som stemte det til magten, eller også er det på de rige og mægtiges side.
Kongressen lavede en status på studenterorganisationens rolle i at mobilisere imod den foregående højrefløjsregering. Dette var meget vigtigt, fordi ungdommen, ledet af studenterorganisationen, var i forreste linje i kampen imod PP-regeringens uddannelsespolitik, imod den imperialistiske krig, imod den barske politiske manipulation efter 11. marts terroristangrebene i Madrid, og i mange andre kampe. Samtidig diskuterede kongressen de udfordringer som elev- og studenterbevægelsen står over for: Behovet for at fortsætte kampen for en reform af uddannelsessystemet der gavner elever og studerende fra arbejderklasse-familier, og for ordentlige jobs efter de studerende har afsluttet deres studier.
Der var 130 elever og studerende tilstede på kongressen, fra alle steder i landet: Katalonien, Baskerlandet, Galizien, Andalucien, etc. Inklusive fire nye regionale afdelinger af studenterorganisationen, som er blevet opstartet de sidste to år siden den foregående kongres, som viser organisationens fremskridt. Ydermere, var en repræsentant fra den venezuelanske ambassade tilstede, som bragte hilsner til kongressen og forklarede de fremskridt som den Bolivariske revolution har opnået indenfor uddannelsesområdet. Kongressen vedtog en resolution, til støtte for den venezuelanske revolution, som en del af den internationale “Hands Off Venezuela” kampagne, som SE (Sindicato de Estudiantes, red.), aktivt støtter op om med offentlige møder, forsamlinger, osv. Der var også inviteret gæster fra lærernes fagforeninger og en ledende kammerat fra den italienske komittee til forsvar for offentlig ejet uddannelse (Committee to Defend State Education, CSP). Hilsner blev også modtaget fra revolutionære marxistiske aktivister i den marrokanske studenterbevægelse.
En række ungdoms-, studenter- og faglige organisationer fra Spanien og internationalt sendte også hilsner til kongressen. Kongressen skænkede også en rørende hyldest til Marcelino Camacho, den historiske leder af CCOO (Spansk fagforbund, svarer til LO, red.), som spillede en vigtig rolle i kampen imod Francos diktatur og som altid har støttet studenterorganisationen i kampe og på kongresser. Denne rutinerede kammerat talte i plenum til kongressen og modtog en mindetavle, og blev belønnet med en velfortjent stående ovation.
Under debatten diskuterede vi også den irakiske befolknings tragedie, som står over for og yder modstand imod verdens mægtigste krigsmaskine – en krigsmaskine som forsøger at reducere Irak til stenbrokker. En resolution blev vedtaget, som bakkede op om modstanden imod besætterne og imod massakren i Fallujah. Vi vedtog også en resolution til støtte for kammerat Cesar Zelada, der krævede hans øjeblikkelige, betingelsesløse løsladelse, så han kan vende tilbage til Peru. Hierarkiet i den katolske kirke fik også en bemærkning….men en negative en, eftersom de nu forsøger at mobilisere deres kræfter for at ligge pres på den nye socialistparti-regering, for at sikre sig at deres privilegier efterlades uberørte. Studenterorganisationen vil ikke tillade at biskopper og præster bestemmer regeringens politik, og vil modvirke dette med mobiliseringer og kamp.
På arbejderbevægelsens side
Et af de store punkter på kongressen var diskussionen af de problemer som arbejderungdommen står over for, vores fremtid på arbejdsmarkedet og vores alternativ til disse problemer: Behovet for at ændre samfundet. En række fagforeningsledere deltog i denne debat.
Vi diskuterede også, på detaljeret vis, skibsværftsarbejdernes kamp, som studenterorganisationen har deltaget aktivt i, ved at mobilisere studenterungdommen til støtte for arbejderne. Denne konflikt skaber en meget alvorlig trussel til hele regioners levebrød, som afhænger af disse skibsværftsarbejderes job. Et medlem af den marxistiske tendens, El Militante, som er en ledende fagforeningsaktiv i denne sektor, talte til kongressen og tilbageviste de såkaldte ”argumenter” som EU og finansministeriet bruger. Kongressen vedtog en resolution i solidaritet med skibsværftsarbejdernes kamp.
På kongressen talte et ledende medlem af kommunistpartiet også, som forsvarede behovet for at partiet vendte tilbage til Lenins virkelige ideer, samt en fagforeningsleder fra landarbejderne, som beskrev de forfærdelige forhold som denne del af arbejderne står over for.
Kongressen var ekstremt nyttig til at styrke organisationen. Deltagelsen var god, og der var livlige debatter, som gjorde at vi kan væbne os selv teoretisk for at imødegå de begivenheder som vil finde sted i den kommende periode. Socialistpartiets Zapatero-regering må vælge enten at regere, enten til fordel for arbejderne og ungdommen som valgte ham , eller til fordel for de mægtige, de multinationale, og de som ønsker at lukke skibsværfterne og fastholde den katolske kirkes privilegier.
Studenterorganisationen kræver at PSOE regeringen reformerer uddannelsessystemet, til fordel for elever og studerende fra arbejderklasse-familier, som en del af en general ændring til arbejderklassens fordel. Konklusionen på kongressen var lige præcis at den eneste måde hvorpå anstændige leveforhold kan sikres for alle, er igennem den revolutionære omdannelse af samfundet. Studenterorganisationen vil fortsætte med at være ungdommens instrument til at kæmpe imod kapitalisme og udbytning.
