Der er ingen om, at det er et kæmpe skridt fremad for bevægelsen, at både unge, studerende og tillidsfolk var samlet til møde for at diskutere deres fælles kamp. Et initiativ som Socialistisk Standpunkt har argumenteret for igennem flere år.
Mangel på demokrati
Men desværre blev potentialet ikke udnyttet af arrangørerne. Tværtimod. Oprindeligt havde man talt om et massemøde med flere tusind deltagere, hvilket ville have muliggjort at de almindelige medlemmer af fag- og elevbevægelsen kunne have besluttet hvilken vej bevægelsen skulle gå.
Imidlertid lader det til at dette perspektiv skræmte toppen af Fagligt Ansvar og Genstart Danmark (samarbejde mellem SFU, DSU, SUF og Ungdomsfagbevægelsen).
Derfor blev der sat adgangsbegrænsning på 510 personer, og det blev ikke opreklameret. Men det mest graverende var, at mødet intet kunne beslutte. Styringsgruppen for 2. september-initiativet havde simpelthen på forhånd afgjort at der ikke skulle tages afstemninger, der skulle ikke debatteres ændringsforslag og slet ikke forslag til yderligere udtalelser, end den styregruppen havde forhandlet sig frem til.
Det er intet mindre end en skandale! Det viser helt klart hvad disse personer i ledelsen for bevægelsen mener om de menige medlemmer. Vi skal bare møde op, klappe af deres taler, spise vores sandwich og så klappe igen når deres dokumenter skal til ”afstemning”.
Medlemmer af Socialistiske Standpunkt havde ugerne inden konferencen vundet flertal for to forslag til udtalelser i Metal Ungdom Lyngby og Elevrådet på Ålborg Tekniske skole, med støtte fra formand og flere bestyrelsesmedlemmer i malerfirmaet SBM’s værkstedsklub. Den første omhandlende behovet for at indkalde til en national demonstrationsdag på folketingets åbningsdag, efterfulgt af en national tillidsmandskonference(link). Den anden var en solidaritetserklæring med de kommunalt ansatte i kommunerne landet over, der i øjeblikket kæmper mod de kommunale besparelser(link). Den sidste også støttet af Metal Lyngby. Ydermere stillede Jeppe Krommes-Ravnsmed fra Roskilde et forslag til udtalelse om, at man måtte presse LO til at samle de kommunale protester, til en samlet kamp(link).
Alle disse blev af styregruppen udelukket fra behandling. At noget sådan ville ske havde vi (desværre) en anelse om inden konference. Derfor var forslagene blevet trykt i flere hundrede eksemplarer og uddelt ved indgangen.
Elevbevægelsen kører solo
I starten af mødet, var en række taler, heriblandt formanden for BUPL der fortalte om de massive nedskæringer i kommunerne. Også formanden for EEO, Rasmus Gudmandsen, talte, og gjorde klart at Elevbevægelsen allerede havde arrangeret en demonstration d.3. oktober kl.16.00, og at intet omkring denne var til forhandling, men at de enkelte fagforeninger kunne tilslutte sig individuelt. Det var altså helt klart at elevbevægelsen ikke ønskede Fagligt Ansvars tilslutning. På den måde kommer elevbevægelsen, bevidst eller ubevidst, til at lægge en bremse på velfærdsbevægelsen, og udvandede yderligere konferencen, i og med at den ingen indflydelse fik overhovedet.
Debatten forsøgt afledt
Da tiden kom til at debattere hvilken vej velfærdsbevægelsen skulle gå, blev deltagerne delt op regionsvis, for at kunne ”debattere regionale netværk og aktioner”. Altså var det endnu en måde at få ledt deltagernes opmærksomhed af ufarlige veje, væk fra spørgsmål som strejke og nationale protester. Det lykkedes dog ikke helt. På trods af at der på forhånd var plukket bureaukratvenlige tovholdere ud til at styre debatten i de enkelt grupper, vendte diskussionen sig gang på gang mod behovet for en samling af de kommunale kampe, og flere gange blev der talt for at man skulle afholde demonstrationen den 3. kl. 12.00, med deraf følgende arbejdsnedlæggelser.
Denne debat var der dog ikke meget at spore af i tovholdernes rapporter fra de enkelte grupper.
Til allersidst var der sat tid af til fælles diskussion. Her var tre medlemmer af Socialistisk Standpunkt oppe og forsvare de ”forbudte” forslag til udtalelser og kritisere manglen på demokrati i bevægelsen.
Kun et enkelt medlem af de tre arbejderpartier der var til stede, forstod vigtigheden af at tage arbejdsnedlæggelser i brug i kampen. Det var Jette Gotlieb fra enhedslisten. Desværre var hendes indlæg i debatten ikke kendetegnende for Enhedslistens generelle linje, der mildest talt virkede lettere svingende. Blandt andet var det Finn Sørensen der forklarede mødet, at man jo nok kunne forstå hvorfor vi overhovedet intet måtte beslutte, men skulle overlade de vigtige spørgsmål til vores alvidende ledere. Det kan man da kalde at lægge sig på maven for reformisterne.
Resultatet
Resultatet af mødet blev at Anders Olesen (talsmand for Fagligt Ansvar) måtte tage et skridt tilbage, under pres fra mødet, og love at indføre en sætning i mødets anbefalinger, om at deltage i elevbevægelsen demonstration d.3. oktober.
På trods af ledernes manøvre, var det tydeligt gennem hele mødet, at der er ved at ske noget. Stemningen har ændret sig. Hvornår har man sidst set et møde med lokale fagforeningsfolk og mellemledere i fagbevægelsen, hvor der seriøst bliver diskuteret at mobilisere til landsdækkende arbejdsnedlæggelser? Presset fra bunde, begynder så småt at krybe ind på arbejderbevægelsens ledere. Dog er der endnu et stykke fra at snak bliver til handling, men der ingen tvivl om, at protesterne i kommunerne, hvis de ansatte begynder at tage strejkevåbnet i brug, kan være startskuddet for en massiv landsdækkende bevægelse, som i sidste ende kan vælte den borgerlige regering.
