Billede: Bjarne Corydon (Pressefoto, Finansministeriet).
I september konkurrerede politikerne om at ville forbedre erhvervsskolerne. I hvert fald i ord. For regeringens finanslovsforslag indeholder besparelser på erhvervsskolerne for mere end en milliard kroner. Og naturligvis ikke én eneste ekstra praktikplads.
Sådan er det hele vejen igennem med regeringen. Flotte ord, anstrengte smil og en kniv i ryggen på dem, der har valgt den. Den officielle politik fra regeringen er støtte til, at slagteriarbejderne går ned i løn. At arbejdsforhold og tryghed smadres for lærerne, SAS-folkene og de fleste andre. At de syge og handicappede også skal gøres fattige.
En af de seneste uhyrligheder er, at den med den såkaldte "produktivitetskommission" som undskyldning vil gøre op med overenskomsterne i det offentlige. Alene det sidste burde få en samlet fagbevægelse til at ringe med alarmklokkerne og gå til samlet forsvar imod angrebene. Regeringen, dens borgerlige allierede og alle de såkaldte "eksperter" (som ikke forudså krisen og stadig ikke forstår et hak af det hele) presser ubønhørligt på for ringere levevilkår for de danske arbejdere og deres familier.
De siger, at hvis man blot giver erhvervslivet bedre vilkår for at skrabe profit til sig, så vil alting blive bedre. Problemet er imidlertid, at det – som det meste andet, der kommer fra den kant – ikke passer. Danmark har aldrig tidligere i historien haft et så stort overskud på betalingsbalancen som nu.
Det skyldes, at de danske virksomheder eksporterer massevis af varer. I perioden maj-juli steg eksporten 1,2 procent i forhold til året før. Det rekordstore overskud på eksporten i forhold til import sker samtidig med, at den danske overklasse kører korstog imod lønninger og levestandard under "konkurrenceevnens" hellige banner.
Men kapitalisternes hunger efter profit er som bekendt umættelig, og de vil aldrig høre op med at klynke, klage og forlange, at alle andre hensyn må vige for, at folk med værdipapirer i pengeskabet og bankkonti i eksotiske lande kan få en endnu højere profit end det allerede er tilfældet i dag. Det kommende vinterhalvår vil blive præget af tre store sværdslag: kommunal- og regionsvalget i november, spørgsmålet om regeringens finanslov – og sluttelig forhandlingerne om nye overenskomster på det private område.
Hvad angår kommunalvalget, så handler det om at bryde med de rigide rammer og de diktater, som regeringen har udstukket. Tilbagerulning af alle udliciteringer, stop for fyringer, flere ansatte, mere renovering og nybyggeri samt genopretning af velfærden bør stå øverst på dagsordenen. Enhedslisten er det logiske valg selv om det desværre er alt for udbredt, at partiets kandidater vikler sig ind i aftaler og forlig, der indebærer nedskæringer på velfærden. Hvad angår finansloven er det nuværende forslag uspiseligt. Det er tydeligt, at man ikke kan komme igennem med fornuftige krav, så længe de Radikale har noget at skulle have sagt.
Der er brug for et kursskifte i arbejderpartierne, så man vender de Radikale og deres borgerlige politik ryggen. Med den borgerlige politik, den fører, har regeringen dødsdømt sig selv. Den er rasende upopulær, og det er blot et spørgsmål om hvornår og hvordan, den skal slutte sine dage. Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at Enhedslisten holder sig fra at indgå i et forlig, der blåstempler alle de svinestreger, regeringen har begået i årets løb.
Der er derimod brug for en appel om en alliance med venstrefløjen i Socialdemokratiet og SF samt den aktive del af fagbevægelsen. En appel om en alliance, der bygger på krav, der forbinder sig til arbejdere og unges hverdag. Det gælder for både kommunalvalg, finanslov og overenskomstforhandlinger, at Danmark ikke kan regeres, hvis ikke arbejderklassen giver lov til det. Danmark går i stå, hvis arbejderklassen beslutter sig for det. Det, der mangler, for at denne styrke kan bruges, er en venstredrejning og en socialistisk politik i arbejderbevægelsen. Det handler kampene i dette vinterhalvår om. Det handler denne avis om. Og det er det, der gør det nødvendigt at blive aktiv socialist.
