Nej til tvangsarbejde
Krisen i den kapitalistiske økonomi bliver nu brugt som undskyldning for, at unge arbejdsløse skal sendes ud i løntrykkeri. Regeringen har foreslået, at unge på kontanthjælp skal sættes til at arbejde på fuld tid for deres kontanthjælp. Det vil svare til en timeløn på omkring 40 kroner før skat. Det vil lægge et stort pres på lønningerne i ordinære ansættelser, og det er ikke svært at forestille sig, at landets kommunaldirektører (der i gennemsnit tjener 125.000 om måneden) vil bruge det som anledning til at fyre personale i massevis for derefter at sætte dem til det samme arbejde til slaveløn.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har fremlagt denne model til forhandling i de såkaldte trepartsforhandlinger, der skal foregå senere i år. Trepartsforhandlingerne vil foregå mellem regeringen, arbejdsgiverne og fagforeningerne. Regeringens forslag om tvangsarbejde bør møde hård modstand fra fagbevægelsen, da det vil betyde økonomisk ruin og ydmygende forhold for medlemmerne.
De borgerlige partier har ikke overraskende bakket helhjertet op om beskæftigelsesministerens forslag. Regeringen og de borgerlige partier peger på, at udgifterne til kontanthjælp er steget med fire milliarder siden krisen begyndte i 2008. Nu kan man indvende, at det ikke er de arbejdsløses skyld, at den kapitalistiske økonomi ikke fungerer, men man kan også se på, at DONG, der plejede at være statens ejendom, rent faktisk har tjent knap fire milliarder i overskud i de første ni måneder af 2011. Med andre ord ville udgiften til den øgede kontanthjælp være dækket, hvis staten igen overtog styringen af det store energiselskab.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen siger til Ugebrevet A4, at de næsten 50.000 unge under 30, som kapitalismen i dag har henvist til en fornedrende tilværelse som kontanthjælpsmodtagere, skal i uddannelse. Hun siger imidlertid intet om, at arbejdsgiverne ikke vil sørge for, at der bliver oprettet praktikpladser til de tusindvis af unge, der prøver at uddanne sig. Hun nævner heller ikke, hvor arbejdspladserne til de unge, der har gjort deres uddannelse færdig, skal komme fra.
Som det er i dag, bliver unge kontanthjælpsmodtagere presset til at begynde en uddannelse som de ikke er interesserede i, og som der ikke er praktikpladser til. På den måde optræder de ikke i statistikken over arbejdsløse, men deres situation er ikke forbedret det mindste. Alle sådanne hovedløse tiltag bør øjeblikkelig stoppes.
Problemet er mangel på arbejdspladser som følge af kapitalismens misregimente, og det kan ingen programmer for tvangsarbejde eller tvangsmæssig uddannelse rette op på – det kan kun løses af et program for offentlige arbejdspladser, der tjener et fornuftigt formål og til overenskomstmæssig løn.
Bekæmp tvangsarbejde
Det er det glade vanvid, at en såkaldt rød regering fremfører en politik med tvangsarbejde. Selv Enhedslisten har i princippet accepteret ministerens forslag, selv om partiet siger, at det ikke vil være med til at underbyde folk, der har overenskomst. Hvordan man vil sende unge arbejdsløse ud og arbejde for 40 kroner i timen uden at underbyde overenskomsterne, er imidlertid meget uklart. Det er der en naturlig grund til: det kan ikke lade sig gøre. Regeringens forslag er et forslag om tvangsarbejde på slavevilkår til en løn, der er uanstændig, usolidarisk og helt igennem skandaløs.
