Den 16. november 1958 blev Aksel Larsen ekskluderet fra Danmarks Kommunistiske Parti, DKP. Han havde selv været formand for DKP, og Aksel Larsen var, sammen med Arne Munch-Petersen, en af de første kommunister, der var blevet valgt til folketinget. Det var med andre ord en af de mest betydningsfulde skikkelser i partiet, der blev udelukket. Det var kulminationen på en proces, hvor DKP’s ledelse igennem længere tid havde kvalt al intern kritik og benyttet sig af organisatoriske manøvrer for at undgå, at partiets medlemmer rejste politiske uenigheder.

De stalinistiske ledere i DKP anså ikke politiske uenigheder for en styrke. I stedet for at byde intern diskussion velkommen som et middel til at hæve det politiske niveau i partiet og skærpe argumenterne, så de på kritiske partimedlemmer som fjender, der skulle knuses, om nødvendigt ved at udelukke dem fra partiet. Sådan en opfattelse er karakteristisk for egenrådige ledere, der anser partiet som deres personlige ejendom i stedet for et levende organ, hvor meninger brydes, fløje argumenterer imod hverandre, og partiet bygger sig stærkt på grundlag af levende diskussioner og fælles kamp for arbejderklassens vilkår og for at virkeliggøre partiets program.

Et levende parti
I modsætning til den stalinistiske tradition med et bureaukratiseret, centralistisk partiapparat, bygger SF – som Aksel Larsen efter udelukkelsen fra DKP var med til at oprette – på en åben debatkultur. Vi ser i SF’s principprogram, at partiet bygger på marxisme, men samtidig at partiets forståelse af marxisme adskiller sig afgørende fra den stalinistiske forvanskning af de socialistiske ideer.

SF’s principprogram siger som noget af det første:

”Globaliseringen finder i øjeblikket sted på et liberalistisk grundlag, der styrker de kapitalistiske markedskræfter og de transnationale selskaber. Men udviklingen kan ændres - hvis vi vil. Det forudsætter et opgør med kapitalismen og folkelig opbakning bag en ny social udvikling, hvor hensynet til menneskelig og social udvikling og ansvarlighed overfor miljøet vejer tungere end kortsigtede økonomiske interesser.

SF's udgangspunkt er en udogmatisk socialisme, der har sit udspring i arbejderbevægelsens kampe og i den marxistiske samfundsforståelse.”

I modsætning til den stalinistiske tradition, etablerede SF fra begyndelsen et åbent internt klima, hvor medlemmernes ideer, bekymringer og tanker åbent kunne fremlægges. Partiet tolererede fra begyndelsen, at medlemmerne diskuterede med hinanden i netværk på tværs af partiforeningerne, og det har i SF altid været accepteret og påskønnet, at medlemmerne er aktive i andre bevægelser, foreninger og interessegrupper: fagforeninger, folkelige bevægelser, miljøorganisationer, studiekredse, solidaritetsbevægelser og så videre. Det har altid været en styrke for partiet, at medlemmerne engagerer sig bredt i samfundet, skriver bøger og artikler og blander sig i foreningslivet. Det er en sund tradition, som er værd at værne om.

Eksklusioner i SF
For nylig er 13 SF’ere blevet udelukket fra partiet, fordi SF’s forretningsudvalg har overbevist sig selv om, at man ikke må støtte avisen Socialistisk Standpunkt. De ekskluderede har spurgt om, hvad det mere præcist er, man ikke må mene eller gøre som SF’er. Desværre har forretningsudvalget ikke været i stand til at give et svar. Ingen dokumentation er blevet fremlagt. Ingen forklaring er blevet givet til medlemmerne. Ingen partiforeninger – ikke engang de partiforeninger, som de berørte medlemmer er tilknyttet – er blevet taget med på råd.

I skrivende stund har mindst fem andre partimedlemmer en trussel om eksklusion hængende over hovedet. Forretningsudvalgets begrundelse for at ville udelukke endnu flere medlemmer fra partiet er igen den samme, som med de 13 – en ”tilknytning til Socialistisk Standpunkt”.

Flere af de ekskluderede SF’ere har spurgt, hvad de skal gøre for at undgå, at forretningsudvalget udelukker dem fra partiet. Skal de opsige deres abonnement på Socialistisk Standpunkt? Skal de holde op med at sælge avisen til deres kollegaer og klassekammerater? Skal de afstå fra at skrive artikler i avisen? Skal de afstå fra at give interviews til avisen? Skal de undgå at deltage i møder, og arrangementer som avisen arrangerer – for eksempel demonstrationer imod det iranske præstestyre eller debatmøder om den økonomiske krises betydning for fagbevægelsen? Skal de afstå fra at støtte udgivelsen af avisen økonomisk? Igen: forretningsudvalget har ikke givet et svar. Det er meget beklageligt, for i virkeligheden betyder det, at de medlemmer, forretningsudvalget har set sig sure på, ikke reelt kan forsvare sig selv eller rette op på eventuelle fejltagelser og misforståelser.

Næstformanden vil afskaffe programmet
I SF er der som sagt tradition for, at alle kan fremføre deres meninger uden at frygte for, at det skal have kedelige konsekvenser (andet end at deres argumenter bliver modsagt af andre). Alle partiets medlemmer har på papiret stadig denne ret. Men der er desværre en tendens til, at ”nogle er mere lige end andre”.

SF’s næstformand Jakob Nørhøj har tidligere foreslået, at SF’s principprogram skulle afskaffes. Heldigvis blev dette forslag ikke vedtaget. Ethvert medlem af SF er naturligvis i sin gode ret til at mene, at hele partiets politiske arv og socialistiske traditioner skal kyles overbord. Men det betyder også, at man må have ret til at mene, at partiets program og principper skal fastholdes. Og at man har lov til at sige det og skrive det i artikler på nettet og på tryk. Der må være lige rettigheder for alle medlemmer af partiet.

Socialistisk Standpunkt og SF
Socialistisk Standpunkt blev oprettet i 2001, og er nu udkommet i snart ni år. Avisen har altid forsvaret arbejderklassen og dens organisationer. Avisen har opfordret til, at læserne bliver aktive i arbejderbevægelsen og styrker den med et socialistisk program for udbygning af velfærden og demokratisk kontrol med de vigtigste dele af økonomien.

Lederen i avisens første udgave forklarer, hvad avisen vil:

”Den (Socialistisk Standpunkt) er organ for den marxistiske tendens i den danske arbejderbevægelse og udgives af en gruppe arbejdere og unge, der er aktive i bevægelsen og ønsker at forbinde de daglige krav og kampe imod forringelser og for forbedringer med kampen for et fuldstændigt brud med kapitalismen og opbyggelsen af et demokratisk socialistisk system.”

Lederen forklarer i øvrigt, at avisen er modstander af den højrekurs, som toppen i Socialdemokratiet og fagbevægelsen har været bannerfører for i den sidste periode. Dernæst understreger lederen, at avisen går imod den stalinistiske forfalskning af socialismen:

”Socialistisk Standpunkt står for den ægte socialisme, der i sin natur bygger på demokrati og internationalisme. Udviklingen i Østlandene demonstrerer klart stalinismens fallit, men samtidig også at forsøget på at genindføre kapitalismen kun har gjort situationen endnu værre og forårsaget katastrofer og nedgang uden sidestykke i verdenshistorien. Alternativet til stalinisme er ikke kapitalisme, men ægte socialisme med arbejderdemokrati og internationalisme.”

Disse ting – og de andre politiske pointer i lederen – er fuldstændig i tråd med SF’s program og bedste traditioner. Ingen kan hævde andet.

Et nyt parti?
SF’s forretningsudvalg har skabt mere forvirring end klarhed i de sager, hvor de har uekskluderet partimedlemmer med henvisning til ”tilknytning til Socialistisk Standpunkt”. Ikke alene har forretningsudvalget konsekvent nægtet at svare på, hvilken ”tilknytning” der er tilladt og ikke tilladt, og hvilke ”tilknytninger”, de i øvrigt mener, er forbudt. De har også – uden at fremlægge nogen som helst dokumentation – hævdet, at Socialistisk Standpunkt er en ”partilignende” organisation. Hvad de bygger dette på – og hvad dette kryptiske begreb overhovedet betyder – er der tilsyneladende ingen, der kan få at vide.

Socialistisk Standpunkt har aldrig været et parti, og har aldrig haft ønske om at blive et nyt parti. Tværtimod vil enhver, der har læst avisen, vide, at avisen altid har sagt, at der ikke er brug for nogen som helst nye partier. Der er ikke brug for at splitte arbejderbevægelsen og arbejderbevægelsens stemmer – tværtimod er der brug for, at arbejderbevægelsen står sammen imod arbejdsgiverne og deres politiske repræsentanter i de borgerlige partier.

Socialistisk Standpunkt har siden sommeren 2008 opfordret alle klassekæmpere til at styrke SF og SFU ved at stemme på partiet, føre kampagne for organisationerne, melde sig ind og deltage i arbejdet. Ville et andet parti nogensinde gøre det? Hvis Socialistisk Standpunkt ønskede at trække SF’s medlemmer og støtter over til et nyt parti, så ville det enkleste jo være at lave et nyt parti at trække dem over til. Men det har aldrig nogen sinde været avisens hensigt – tværtimod. Og videre endnu: på trods af forretningsudvalgets hovedløse eksklusioner af partimedlemmer, der abonnerer på Socialistisk standpunkt, sælger avisen eller på anden måde er ”tilknyttet”, så fortsætter avisen med at opfordre sine læsere til at gøre alt for at styrke partiet ved det kommende kommunalvalg og videre frem. Kan forretningsudvalget overhovedet ønske sig nogen mere energiske og entusiastiske støtter?

Socialistisk Standpunkt opfordrede til at støtte SF’s kandidater ved valget til EU-parlamentet. Det var på trods af, at avisen – ligesom mange af SF’s medlemmer – er modstander af EU, og at kandidaterne var tilhængere. Men den fløj af partiet, som ønsker en anden EU-linje, er i øjeblikket i mindretal, og det må man acceptere. Det vigtigste var at styrke partiets positioner. Men det betyder også, at der må være fuld frihed til at rejse kritik af vores EU-parlamentsmedlemmers arbejde og deres politiske linje.

Alle må inddrages
Alle partimedlemmer må inddrages i diskussionerne om, hvilket arbejde, partiet laver i EU. Spørgsmålet om, hvilken gruppe, partiet er del af i EU, er noget, som hele partiet må afgøre. SF har traditionelt været en del af den venstreorienterede GUE-gruppe sammen med det franske kommunistparti PCF, det tyske Die Linke, det græske Synaspismós, Letlands Socialistparti, det spanske kommunistparti, det portugisiske kommunistparti samt det svenske Vänsterpartiet. Men Margrethe Auken valgte på egen hånd at skifte over til den såkaldte ”Grønne gruppe”, hvor SF’s repræsentanter nu sidder sammen med en række ”grønne” og nationalistiske partier (blandt andet fra Katalonien, Wales, Skotland, Flandern og Korsika). Ingen af disse partier har udspring i arbejderbevægelsen.

Også arbejdet i Folketinget, kommunerne og regionerne må diskuteres af hele partiet. SF’s deltagelse i forsvarsforliget vakte stor utilfredshed og bekymring blandt partimedlemmerne. SF har altid været et anti-militaristisk parti. SF har altid været modstander af NATO. SF har altid været modstander af Afghanistan-krigen. Alligevel valgte folketingsgruppen at indgå i den borgerlige regerings forsvarsforlig. Forliget gav 3,5 milliarder ekstra til det danske militær. Det er det glade vanvid. Ifølge Danmarks Lærerforening vil det koste 3,3 mia. at istandsætte de nedslidte skoler. De ekstra milliarder, som går til det danske militær kunne dermed snildt bruges til at istandsætte de nedslidte skoler.

Det er beklageligt, at SF’s forretningsudvalg i det hele taget har fået den idé at bruge tid på at udelukke partimedlemmer i stedet for at bruge energien på at inddrage alle partiets medlemmer i partiets diskussioner om, hvordan vi bedst vælter de borgerlige. Der er brug for, at alle partiets medlemmer og støtter samler sig om kampen imod de borgerlige. For at føre den kamp mest effektivt, er der brug for, at samtlige medlemmer bliver inddraget i diskussionerne, så alle kan få skærpet deres argumenter, og så partiets politik bedst muligt afspejler de bekymringer, ønsker og krav, der kommer fra arbejdspladserne.

Drej partiet til venstre
I øjeblikket står SF bomstærkt i meningsmålingerne. EU-valget var en succes, og alt tyder på, at kommunalvalget vil være endnu en sejr for partiet. Det næste skridt bliver at smide de borgerlige på porten og få en S-SF-regering, der kan gøre op med de borgerliges ødelæggelse af velfærden, tilbagerulle nedskæringer og privatiseringer, og begynde opbyggelsen af et solidarisk velfærdssamfund. Den massive omfordeling fra arbejderklassen til overklassen, som de borgerlige har stået i spidsen for, må stoppes og rulles tilbage. Al dansk krigsdeltagelse må ophøre. Der må skabes arbejde til alle. Kort sagt er der masser at tage fat på.

Der er brug for at sikre, at en regering med SF ikke bliver ”blot endnu en regering”, der fastholder status quo. Der er brug for, at SF udgør en synlig, venstreorienteret opposition inde i regeringen. I virkeligheden er det ikke så kompliceret: der er brug for at SF fastholder sin egen politik.

I andre europæiske lande har vi set, at det har ført til katastrofe for socialistiske partier, hvis de har accepteret kapitalismens rammer og medvirket til privatiseringer og nedskæringer. Vi har set, at forskellige socialistiske partier har accepteret krigsdeltagelse, accepteret af diskriminerende lovgivning over for indvandrere og accepteret angreb på kommunernes økonomi. Det har været tilfældet med Socialdemokratiet i Tyskland, kommunistpartiet i Frankrig, Rifundazione Communista i Italien og (i noget mindre grad) Sosialistisk Venstreparti i Norge. Alle partier er gået tilbage, efter de har deltaget i regeringer, der har været domineret af den socialdemokratiske højrefløj og en linje med klassesamarbejde.

Især i Italien og Frankrig har tilbagegangen, der er en følge af højredrejning, været katastrofal. Dette må ikke ske for SF. Der er brug for allerede nu at diskutere, hvordan dette kan undgås. Socialistisk Standpunkt har argumenteret for, at partiet bedst bliver styrket gennem et venstresving i partiet og ved størst mulig mobilisering af medlemmerne i partiets arbejde og politiske beslutningsproces.

Fej de borgerlige af banen
Socialistisk Standpunkt har argumenteret for, at partiets fremgang må cementeres og udbygges gennem klar opposition til de borgerlige og deres overklasse-politik. Eksempler kan være:

• De tusindvis af tomme spekulations-ejendomme i København og andre store byer må overtages af staten og omdannes til billige, almennyttige boliger.
• Der må sættes gang i offentlige investeringer. En rapport for Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) konkluderede sidste år, at der er et samlet efterslæb på mellem 100 og 200 mia. kr. – og at jernbaner, veje og kloakker er så nedslidte, at de ikke kan varetage deres funktion uden kraftige investeringer.
• Den økonomiske spændetrøje på kommunernes økonomi må brydes. Staten må levere de nødvendige midler, og pengene må hentes fra overklassens profitter og formuer.
• Lukningstruede virksomheder må overtages af staten og drives under arbejdernes egen kontrol. Kompensation skal kun gives efter beviseligt behov.
• Det er uacceptabelt, at klimavenlige virksomheder som Vestas og Lindø lukker produktion, når der er god brug for de ting, de laver. Arbejdspladserne må fastholdes gennem nationaliseringer. Kompensation skal gives efter beviseligt behov.
• Det er vanvid, at almindelige mennesker skal betale for, at den kapitalistiske kasino-økonomi ikke fungerer. Der må være fuld kompensation ved arbejdsløshed, så ingen arbejderfamilier skal gå fra hus og hjem på grund af en krise, som de borgerliges system har skabt.
• Banksektoren har vist sig at være håbløst uansvarlig. Den må overtages af staten og underlægges demokratisk kontrol. De enorme formuer, som er tjent på spekulation, må konfiskeres og bruges til velfærd.

Det er disse krav – sammen med andre vigtige spørgsmål – som SF’s forretningsudvalg burde sætte øverst på deres dagsorden. Vi har ikke brug for, at vores partis kræfter bliver brugt på ødelæggende eksklusioner og udbredelse af et klima af frygt, hvor mange medlemmer – og der er ikke så få – ikke tør gå imod ledelsens højredrejning på væsentlige punkter. Mange SF’ere tør ikke give interviews til Socialistisk Standpunkt, fordi de frygter for, om forretningsudvalget vil ekskludere dem. Mange medlemmer tænker, at forretningsudvalgets begrundelse om ”tilknytning til Socialistisk Standpunkt” blot er en dårlig undskyldning for at skille sig af med kritiske røster nu, hvor partiet forhåbentlig snart kommer i regering.

Venstrefløjen i SF må allerede nu begynde at diskutere, hvilken politik, der skal præge partiet og sikre, at en kommende regeringsdeltagelse bliver brugt til at gennemføre SF’s politik. Det må diskuteres, hvordan vi kan forhindre et efterfølgende valgnederlag på grund af Socialdemokraternes lederes højrekurs, som vi har set det i Tyskland, Frankrig, Italien og andre steder.

Det er kun logisk, at der er politiske uenigheder og diskussioner i et parti som SF. Uenighederne vil i fremtiden blive endnu tydeligere, hvis SF’s ledelse i en kommende regering bøjer sig for presset fra krisen i den kapitalistiske økonomi og gennemfører nedskæringer på arbejderklassens leveforhold og velfærd.

I diskussionerne om, hvordan vi styrker SF og bedst opruster partiet ideologisk, vil Socialistisk Standpunkt deltage. Socialistisk Standpunkt og de SF’ere, der støtter avisen, vil fortsætte med at arbejde for at styrke SF, uanset hvor mange partimedlemmer, forretningsudvalget udelukker gennem organisatoriske manøvrer. Uanset hvor mange gange, næstformanden og forretningsudvalget forsøger at smide SF’s program i skraldebøtten, vil Socialistisk Standpunkt og avisens støtter fortsætte med at arbejde for, at SF’s program bliver gjort til virkelighed.