Det amerikanske boligmarked er kollapset. Siden boligmarkedet toppede i andet kvartal af 2006, er huspriserne i USA faldet med 10,2 procent. Og bare fra fjerde kvartal af 2007 til første kvartal af 2008, er huspriserne faldet med hele 5,4 procent (S&P/Case-Shiller® Home Price Indices) Antallet af tvangsauktioner eksploderede i første halvår af 2007 med 55procent i forhold til første halvår 2006 og udviklingen fortsætter med 60 procent flere tvangsauktioner i februar 2008, end februar 2007. I alt er der i februar måned 223.651 amerikanske hjem under tvangsauktion. Statistisk betyder det, at én ud af hver 557 amerikanske hjem blev sat på tvangsauktion i februar (RealityTrack 13. marts 2008) og effekten af de dårligste lån spreder sig nu til det almindelige lånemarked.
Dollaren i frit fald
Verdens børser følger slavisk de seneste udmeldinger om den amerikanske økonomi. Det sker både fordi USAs forbrugere har været hele verdens vækstlokomotiv, ved at importere i vilde mængder (dermed er der samtidigt blevet skabt et gigantisk underskud på den amerikanske betalingsbalance I 2007 var underskuddet på 3.380,1mia kroner eller, hvad der svarer til 5,1 procent af USAs BNP. Et faktum der i sig selv svækker den amerikanske dollar). Men også fordi vi, ligesom de fleste andre vestlige lande, grundlæggende står overfor de samme problemer i den danske økonomi. Nemlig enorm privat gæld og et boligmarked på vippen af nedgang. Derfor kan vi regne med, at den økonomiske nedgang der sker i USA, også vil brede sig hertil. Alene den historiske svækkelse af dollaren har stor betydning.
Børsen skrev 13. marts 2008:
” Med udgangspunkt i en dollarkurs på 5 kr. skønner A.P. Møller-Mærsk, at 2008 byder på et overskud på 18-20 mia. kr. Falder dollarkursen 10 pct., rammes selskabets bundlinje med en negativ effekt på 2 mia. kr. Dollarkursen er lige nu godt 5 pct. lavere end udgangspunktet for prognosen, og A.P. Møller-Mærsk er derfor allerede 1 mia. kr. bagefter.”
Inden for det sidste år er dollaren faldet 15 procent overfor euroen (og dermed kronen) og knap halvdelen af faldet er sket efter årsskiftet (børsen.dk 18.marts 2008) Og det ser ikke ud til at stoppe her.
Forventningerne snyder
På det seneste har der været flere udmeldinger om firmaers forventninger til 2008, der har været knapt så forfærdelige, som man kunne frygte. Men her er der heller ingen hjælp at hente:
”»Forventningerne til 2008 er alt for optimistiske, både hos selskaberne og analytikerne. Det er en situation som ikke kan vare ved. Efter vores beregninger, så skal indtjeningsforventningerne justeres ned med 10 pct. i Europa og Norden og op til 15 pct. i USA…« siger Morten Kongshaug, aktiestrateg i Danske Bank. (Børsen 18/3 2008)”
Det er ord, der kommer fra en finansmand (de samme folk der ikke mente der ville komme krise i USA) så vi kan regne med, at det er det mest konservative skøn.
Hvad blev der af regeringens ’’overophedning’’?
I Danmark står vi nu selv på kanten af økonomisk krise, selv om regeringen på det ynkeligste forsøger at overbevise os om, at økonomien går for godt og problemet i virkeligheden er, at økonomien er ved at blive overophedet. Sjovt nok passer det fint med regeringens krav om, at de offentligt ansatte skal dæmpe deres lønkrav. Men efterhånden er det vist kun regering selv der tror på sine febervildelser. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skrev bland andet i AErådets prognose, marts 2008: vending i dansk økonomi:
”-normal konjunkturvending – ikke mangel på arbejdskraft-
Der har været megen snak om, at det er mangel på arbejdskraft, der har ledt til en halvering af den økonomiske vækstrate fra 3,9 pct. i 2006 til 1,8 pct. I 2007. Vi mener ikke mangel på arbejdskraft generelt har været nogen større vækstbremse for dansk økonomi i 2007, men at udviklingen derimod afspejler en generel afmatning, hvor boligmarkedet, det private forbrug og investeringerne gearer ned i lyset af stigende renter, stagnerende boligpriser og en konjunkturel mætning …”
Men ikke nok med, at vi kan se frem til nedgang og alt, hvad det medfører af arbejdsløshed etc. Samtidig stiger priserne på alle basale varer. Det skyldes primært de udviklede kapitalistiske landes energiske forsøg på at drive økonomien fremad ved at pumpe ’fiktive’ penge ud i samfundet; blandt andet gennem lån i opskruede boligpriser. Samtidig er særligt den enorme efterspørgsel på energi ikke blevet modsvaret af stigende udbud. Særligt energiprisstigningerne slår nu igennem prissætningen på andre almindelige varer: ”
Ifølge det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks HICP stiger inflationen i Danmark fra 3,0 i januar til 3,3 i februar. Det er den højeste inflation i det tidsrum, det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks er opgjort.” (børsen.dk 19. marts 2008).
Det sætter unægtelig de 2,8 procent årlig lønstigning, som regeringen vil give de offentligt ansatte over de næste tre år, i et noget andet lys. Det vil sige, at de rent faktisk ikke får lønfremgang, men reallønstilbagegang. Og det, oven i en boligkrise vi kan se frem til vil bringe mange arbejderfamilier på fallittens rand.
1929 rumler i kulissen
At tingene faktisk er dødsens alvorlige, er nu svært at benægte, selv for de mest jubeloptimistiske borgerlige økonomer. Senest har den nobelprisvindende økonom Joseph Stiglitz sagt, at vi er i den værste finansielle krise siden børskrakket og den store depression i 30’erne (børsen.dk 19. marts 2008).
Ligesom i 1929 har de finansielle markeder de sidste år været præget af voldsomme pyramidestrukturer, der sammen med massiv lånefinansieret spekulation har ’gearet’ afkastene (for flere selskaber med faktor 1 til 30) og skabt gigantiske kursgevinster ud af selv mindre stigninger. Problemet er, at denne gearing nu virker med omvendt fortegn når markederne generelt falder. Det betyder, at selv mindre fald fuldstændigt kan udslette store firmaers aktiver. Det var blandt andet, hvad vi så i 1929 og det er, hvad vi ser i dag og vil se endnu mere af i den nærmeste fremtid. Hvis vi lægger det sammen med tendensen til inflation og et boligmarked der truer med at bringe millioner af arbejdere verden over i bundløs gæld, så ser det ikke for lyst ud. Det kapitalistisk økonomiske system har spillet fallit.
Økonomien og klassekampen
Den økonomiske nedgang vil få effekt på klassekampen. De senere år i Danmark har været præget af fantastiske magtdemonstrationer fra arbejderklassens og ungdommens side, i forsvaret for velfærden. Men stadig har kampene ikke for alvor været ’inde på livet’ af arbejderklassen. Kampene har været for at få del i kapitalisternes fremgang. Parolerne om, at der er ’penge nok i statskassen til velfærd’, vil imidlertid hurtigt blive ubrugelige, efterhånden som krisen tager for sig. Kampene vil gå fra de store fælles endagsdemonstrationer, med sang og musik, til en mere bitter stemning. Samtidig vil spørgsmål som retten til arbejde, retten til en løn der ikke udhules af prisstigninger og et sted at bo, træde i forgrunden.
Vi står overfor en gammeldags cyklisk krise i den kapitalistiske økonomi. Og resultatet vil være gammeldags klassekamp og polarisering i endnu højere grad, end vi har set indtil nu. Marxisterne vil være klar til at intervenere i arbejderklassens og ungdommens kampe og kæmpe for de socialistiske idéer i arbejder- og elevbevægelsen. For kun de socialistiske idéer kan vise en vej frem, når vi står ansigt til ansigt med kapitalismens fallit.
