I slutningen af september blev Astrid Tholstrup Larsen ekskluderet af SFU’s ledelse. Hun mener, at eksklusionen er uberettiget og en glidebane mod at ekskludere alle kritiske røster i ungdomspartiet.

Hun pointerer inden vi går i gang med interviewet, at hun godt ved, at det her interview i Socialistisk Standpunkt måske vil blive brugt imod hende som et yderligere argument for, hvorfor hun skulle ekskluderes, men som hun siger ”jeg synes det er vigtigt, at eksklusionen bliver kendt i SFU, og jeg ved ikke hvor jeg ellers skulle kunne forklare mig henne, så det også kom videre ud end til SFU’s ledelse. Jeg synes, at det en farlig udvikling, at ledelsen kan ekskludere folk uden nogen reel begrundelse.”

Hvordan kan det være, at du blev medlem af SFU?
For ca. et år siden besluttede jeg, at det kunne været godt, at blive partipolitisk aktiv, det er trods alt der den meste politiske aktivitet foregår. Jeg havde læst SFU’s program og syntes at det er meget fornuftigt og godt det, der står i det. Jeg synes at den borgerlige regering har været ved magten længe nok, og der er brug for et stærk alternativ, og der ser jeg SF som det bedste bud på det. Desværre er partiet gået væk fra nogle af de vigtige krav. For eksempel at man gik ind i forsvarsforliget og dermed støtter krigen i Afghanistan, som ikke tjener noget fornuftigt menneskeligt formål. Den linje vil jeg godt være med til at diskutere, så partiet ikke ender i en blindgyde. Det er vigtigt, at partiet er et reelt alternativ til de borgerlige.

Nu er du så blevet ekskluderet fra SFU – hvordan kan det være?
Ja, det ved jeg jo faktisk ikke. Der var en række af forskellige begrundelser. I det brev, jeg modtog fra ledelsen, stod der, at jeg blev ekskluderet, fordi nogen var af den ”opfattelse, at du [jeg] er medlem af, har tilknytning til eller sympati for kredsen omkring tidsskriftet Socialistisk Standpunkt”. På selve ledelsesmødet den 25. september, hvor jeg kom for at forsvare mig selv, kom der forskellige argumenter frem.

Først og fremmest antydede de, som stod for min eksklusion, at jeg var gået ind i SFU under falsk navn, fordi jeg har to efternavne, som jeg bruger sådan lidt på skift. Det er der vist mange, som gør.

De sagde, at jeg havde kontakt til og var venner med folk, som er med i Socialistisk Standpunkt. Og det er rigtigt, at jeg kender en del, som er med til at lave avisen. Min søster Laura Tholstrup, som er blevet ekskluderet fra SF, har skrevet flere artikler for avisen, og derfor har jeg flere gange mødt nogle fra avisen. Derudover mente de, at det var ulovligt at linke til hjemmesiden marxist.dk fra en blog, jeg havde i januar 2009. Det vidste jeg ikke, var ulovligt i SFU, men da Laura sagde til mig, at det synes ledelsen måske at det var, så stoppede jeg med det. Så blev der sagt, at ”nogen” – vi fik ikke at vide hvem – havde set mig sælge Socialistisk Standpunkt første maj. Men de må have set forkert, for jeg har ikke solgt avisen, bare gået rundt med min søster og hængt lidt ud.

Det sidste var, at en anonym kilde, som igen – ikke engang SFU’s ledelse må vide hvem er – påstår, at jeg har sagt til vedkommende at jeg ville gå ind i ungdomsorganisationer for at omvende folk! Helt ærligt så lyder det i mine øre helt skørt! Jeg kan ikke ”omvende” eller ”hjernevaske” nogen som helst. Men jeg kan, lige som alle andre, sige min mening og argumentere for mine holdninger. Men det er vel en del af grunden til at alle bliver politisk aktive.

Og det var så åbenbart nok til at få dig ekskluderet. Hvad mener du om de argumenter, der er blevet brugt for din eksklusion?
Jeg synes det er mærkelige og ikke særlige pålidelige argumenter. Der bliver brugt anonyme kilder og i virkeligheden synes jeg at alt det der er blevet sagt kunne bruges imod alle der er kritiske overfor ledelsen, fordi det er så ukonkret og uunderbygget. Så vidt jeg kan se, er jeg blevet ekskluderet for at kende folk fra Socialistisk Standpunkt, inklusive min søster. Men det synes jeg er et ret tyndt grundlag.

Der er jo ikke nogen som helst beviser for at jeg modarbejder SFU formål eller program, og det har jeg da heller aldrig gjort. Tværtimod, så håbede jeg at jeg kunne være med til at gøre SFU stærkere, da jeg blev aktiv i lokalafdelingen efter sommerferien. Faktisk så synes jeg, at det er ret mærkeligt, at det er ”ulovligt” i SFU at sympatisere med de ting, som der står i Socialistisk Standpunkt. Jeg har læst en del gode artikler, som jeg synes man kunne lære noget af. For eksempel synes jeg, at det, de siger, om at man ved at nationalisere de største virksomheder og banker kunne få mange flere penge til velfærd, fordi der ikke var nogen som skulle have profitten, er rigtigt, og det er noget, som man godt kunne lægge mere vægt på i SFU. Jeg kan ikke se, at der er en uoverensstemmelse mellem SFU’s formål om et socialistisk samfund og den politik, Socialistisk Standpunkt fremfører. Jeg synes også, at det er rigtigt, at man skal passe meget på med ikke at lade indvandrerpolitikken blive for præget af DF. Racisme er en grim ting og det splitter arbejderklassen i stedet for at samle den. Så jeg mener at SFU må være kritiske overfor SF’s linje på indvandrerspørgsmålet.

Du siger, at argumenterne for din eksklusion kunne bruges mod alle, som er kritiske overfor ledelsen. Hvad mener du med det?
På mødet var der nogen fra ledelsen, som sagde, at de synes det var lidt en gråzone at bruge anonyme kilder og sådan noget. Faktisk var der en del, som var skeptiske. Til det sagde Pelle Dam, formanden for SFU, at de aldrig havde været sikre i deres sag ved nogen af eksklusionerne. Det var bedre at være på den sikre side, sagde han. Altså med andre ord, hellere ekskludere én for meget end én for lidt. Det synes jeg viser meget godt, at alle som er kritiske overfor ledelsen eller som fremlægger en politik der minder om Socialistisk Standpunkts, risikerer at ryge samme vej som mig.

Men nu er du altså ude af SFU. Hvad har du så tænkt dig at gøre?
Jamen jeg synes jo stadig at SF og SFU er de vigtigste steder man kan være politisk aktiv. Det har jeg så ikke mulighed for, men jeg vil da stadig forsøge at opbygge SFU og opfordre mine venner til at blive medlemmer. Det kan også være at jeg kan være med i en fremtidig valgkampagne, hvor man ikke behøver at være medlem for at være med. I hvert fald har jeg ikke droppet SFU. Jeg støtter stadig, men vil blive ved med at sige min mening. Så håber jeg bare, at jeg en dag kan få lov at være medlem igen.