I slutningen af august meddelte lederne for Socialdemokratiet og SF, at de to arbejderpartier har indgået et ”ægteskab” – en samlet front for et klart, venstreorienteret alternativ til den borgerlige regering. Det er et meget positivt skridt, som alle i arbejderbevægelsen må hilse velkomment. Der er god brug for en enhedsfront mellem Socialdemokratiet og SF.

Den økonomiske krise er en katastrofe for den danske arbejderklasse. Antallet af lærlinge, der ikke kan få læreplads, er eksploderet. Antallet af arbejdsløse er i hastig vækst. Store, traditionelle arbejdspladser lukker eller skærer ned på stribe. Vi behøver blot at nævne Sauer-Danfoss, MAN, Diesel, Lindø og SAS. Ikke nok med, at det rammer tusindvis af arbejderfamilier, der muligvis skal gå fra hus og hjem, rammer det også organiseringen i arbejderklassen hårdt, fordi det er rygraden i den danske fagbevægelse, der rammes af krisen.

Arbejdsgiverne udnytter krisen
Arbejdsgiverne er allerede ude og kræve lønstop eller direkte lønnedgang til overenskomsterne næste år. Dansk Arbejdsgiverforenings direktør Jørn Neergaard Larsen har allerede ”lovet” sine overklasse-venner i den borgerlige regering, at der ikke vil komme lønstigninger. Det er tydeligt, at kapitalisterne skruer bissen på og forbereder sig til store slag.

Villy Søvndal
I denne sammenhæng er der brug for fuld enhed i arbejderbevægelsen. Der er brug for enhed på den faglige front for at kæmpe kravene om lavere arbejdstid og højere løn igennem, så arbejderne bliver holdt skadesløse for krisen. Der er brug for enhed på den politiske front for at sikre, at vi kan få en ny regering, der vil gøre op med den borgerlige politik.

Højrekurs giver nederlag

For aktive i SF og resten af arbejderbevægelsen står kampen mod den borgerlige regering øverst på dagsordenen. Især SF bliver af de bedste aktivister set som et middel til forsvar imod arbejdsgivernes fyrings-vanvid og andre angreb samt imod de borgerliges angreb på resterne af velfærdsstaten. Men SF og resten af arbejderbevægelsen lever ikke i et tomrum. Socialdemokratiets ledelse er et eksempel på, at årevis med højredrejning har skadet partiet. Partiet har i en længere periode accepteret privatiseringer, angreb på velfærden og krigsdeltagelse i fremmede lande. Højrekursen har sat Socialdemokratiet i en historisk svag position, hvor en så lav tilslutning som 25 procent nu bliver anset for et ”godt resultat”.

Pres på SF
Det pres, som Socialdemokratiet har været underkastet, er et pres fra arbejdsgiverne og det borgerlige statsmaskineri med al dets prestige og privilegier. Dette pres er SF ikke immun overfor. Lederne af SF er under massivt pres for at kaste de socialistiske principper over bord og holde sig inden for ”markedsøkonomiens” rammer. Hvis lederne fortsætter den tilpasning til Socialdemokratiets højrefløj, som de har gennemført indtil videre, vil der på et tidspunkt komme en krise i SF. Allerede nu ser vi begyndelsen på en brudflade mellem højre- og venstrefløjen i partiet. Der er brug for at støtte og styrke denne venstrefløj for at undgå, at højrefløjen fører partiet i krise. For aktive i partiet er det nødvendigt at kæmpe for at bevare partiets socialistiske grundlag.

Arbejdspladser må beskyttes
For at beskytte samfundet imod arbejdsløshed må de lukningstruede virksomheder overtages af staten. Her ses SF-plakat fra 1978
Vi glæder os – ligesom resten af SF – over den styrke, som partiet har opnået. Vi glæder os over progressive tiltag som for eksempel millionærskatten. Men alle sådanne tiltag vil blive mødt med massiv modstand og sabotage fra arbejdsgiverne, de borgerlige partier og det bureaukratiske apparat i ministerierne. Der er brug for at tage alle nødvendige skridt for at fastholde arbejdspladser, udvide velfærden og beskytte levestandarden imod virkningerne fra krisen i den kapitalistiske økonomi. Et oplagt skridt vil være, at staten overtager alle lukningstruede virksomheder og driver dem under arbejderkontrol. Alle regnskabsbøger må åbnes for at sikre, at spekulanter og andre parasitter ikke fører værdier ud af selskaberne. Alle selskaber, der er blevet privatiseret i den tidligere periode (DONG, TDC, Post Danmark, DSB og andre), må igen blive offentlig ejendom og underkastes demokratisk arbejderkontrol.

Mobilisér til støtte for SF
Men en klar modstand hos SF imod privatiseringer, virksomhedslukninger og andre uhyrligheder vil ikke blot blive mødt med modstand fra arbejdsgiverne og deres politiske repræsentanter i den borgerlige regering. Også de socialdemokratiske ledere vil i første omgang gå imod sådanne tiltag. SF’s ledere må appellere til medlemmerne af Socialdemokratiet og fagbevægelsen om at støtte disse tiltag gennem mobilisering fra neden. Det vil gøre det, de nu siger, er umuligt, muligt.

Det er ikke nemt at være SF’er. Vi må modstå presset fra de borgerlige. Vi må samle fuld støtte til at få valgt partiets repræsentanter ved kommunalvalget og til det folketingsvalg, som vil komme. Disse positioner må bruges til at forsvare arbejderklassens rettigheder og levestandard.

Tilkæmpet velfærd i fare

Marxister bliver ofte beskyldt for at ville for meget for hurtigt. Vi bliver beskyldt for at føre ”de rene hænders politik”. Men det er én ting at leve med, at økonomien domineres af en lille håndfuld aktionærer – altså at leve med kapitalismen – når systemet er i fremgang, og der er råd til at forbedre flertallets levestandard, at sænke arbejdstiden og udvide velfærden. Det er en ganske anden ting at acceptere kapitalismens rammer i en tid, hvor vi er i den dybeste krise siden 1930’erne, og der ikke engang er råd til at fastholde de fremskridt, som blev gjort i 1960’erne. For kapitalismen er det blevet et vigtigt krav, at de sociale fremskridt fra tidligere tider skal destrueres.

Brug for venstresving i SF
Det højborgerlige engelske finansmagasin The Economist sagde i sin udgave 25. juni, at tiden med offentlig pension nu er overstået. Ud fra det kapitalistiske systems synspunkt er der ikke råd til at opretholde sådanne ”luksusgoder” i den vestlige verden. Den grundlæggende konflikt: at kapitalismen ikke hår råd til tidligere sociale forbedringer og at arbejderne ikke har råd til at undvære dem, er en opskrift på eksplosioner i fremtiden. Her må SF’s ledere tage klar stilling til forsvar for arbejderne, de unge og pensionisterne.

Der er ledere i SF og resten af arbejderbevægelsen, som taler om, at marxisme skulle være ”gammeldags”. Som om, at der skulle være noget som helst ”moderne” ved lukning af arbejdspladser, lønnedgang, privatiseringer og nedskæringer i kommunerne. Det virkelige gammeldags er de bestående ejendomsforhold, som har kastet samfundet ud i dyb krise. Den nye enhedsfront mellem SF og Socialdemokratiet må bruges til at tage de nødvendige skridt i retning af at afløse dette håbløst forældede kapitalistiske system med et socialistisk demokrati, hvor økonomiske kriser, bolignød, arbejdsløshed og fattigdom kun hører til på et museum ved siden af stenøkser og bronzesværd.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.