På Spidsen redaktionen har modtaget følgende læserbrev, som vi på alle måder må erklære som den fulde sandhed:

Jeg kan ikke forstå, hvad der er problemet med den offentlige transport. Togene kommer når de kommer, og desuden er det kun pendlerne, som bliver forsinket. Vi københavnere har ikke brug for andre end os selv. Vi har ikke brug for, at der kommer nogen, og stjæler vores jobs, og løber forvirret rundt på perronerne. Jeg siger til dem ude fra landet: ”stik hjem og malk nogle køer, og lad os om at gå i jakkesæt og spidse sko”. København er ved at barrikadere sig, udskillelsen af de svage pendlere er begyndt!

Desværre er priserne nu sat i vejret. En billet koster 8-9 kroner. Altså, jeg mener en børnebillet. Det er en absurd pris, så pendlerne har fundet på, at slæbe deres store fede biler med ind i København – frækt! De høje billetpriser er nu også et problem for indbyggerne i København. Busserne kommer aldrig til tiden, og nå de så gør, kommer de tre sammen. Det er buschaufførerne, som godt kan lide at få sig en shawarma sammen i deres pauser. Dette er nu ikke helt så holdbart, som de går og tror, for jeg skal tit med bussen sammen med resten af København, så jeg håber de snart letter røven. Det tager også alt for lang tid med bussen, fordi de kører åndssvage ruter, og folk hygger sig for meget med nødstopknappen.

bus
DSB har nogle problemer med det der asbest. For det er jo noget farligt stads, og det skulle jo egentligt havde været en hemmelig sag. Det har været kendt til siden i hvert fald 2003, men der er nok ingen, der opdager, at der drysser kræftfremkaldende dræberpulver i hovedet på de søde små uvidende borgere, som bruger den dyre og serviceprægede offentlige transport, eller den offentlige omvej, hvis man ser på forsinkelserne med S-togene. Desværre er mange af deres gode medarbejdere også døde af det, men det er der jo ikke noget at gøre ved. Man har selvfølgelig prøvet at skaffe sig af med de asbestisolerede toge, og det var da også en hæderlig feberredning at sende togene til Iran. Der sparede man 21 mio., fordi man ikke skulle rense dem, og vi i norden har da intet ansvar for sundheden i syd. Jeg tænker, at Iran ikke kan få nok kræftfremkaldende midler, atomprogrammer og toge dryssende med asbest. Der var ingen skrupler ved salget til Iran, måske undtagen at de nok ikke også ville overtage vores asbestfærger. Eller det skulle vist lige være, hvis vi monterede nogle masseødelæggelses våben på dem.

Del

Yderligere information

Denne side bruger cookies. Du kan se mere om dem HERVed din fortsatte brug af vores side accepterer du vores Persondatapolitik.