Baggrund: De glemte arbejdskampe i Danmark
- Detaljer
- Skrevet af Marxistiske Studerende
Baggrundspjece: Hvem har ikke hørt om den “danske model” eller politikere og fagforeningsfolks lovprisning af det danske arbejdsmarked. De danske arbejdere er (stadig) velorganiserede og fagforningerne er stærke. Konflikter er noget der løses over forhandlingsbordet - det er den danske model - får vi at vide.
Men det er absolut ikke den fulde sandhed. Det normalt fredelige danske klassesamarbejde mellem arbejdsgivere og fagtop er adskillige gange siden 1985 blevet rystet i sin grundvold af arbejderklassens (og i et enkelt tilfælde endda statens/arbejdsgivernes) direkteintervention. Den danske arbejderklasse har gang på gang vist sit klasseinstinkt og kampvilje i imponerende bevægelser. Men, som nedenstående gennemgang viser, er det kendetegnende at alle bevægelserne er sket på trods af fagbureaukratiet. Årsagen er den simple, at fagbureaukratiet er fuldstændig sammensmeltet med dels arbejdsgiverne, med hvem de deler dagligdag og levestandard, og dels statsapparatet. Disse store konflikter har gang på gang vist, at regler og love ikke er andet end papir, når klassekampen spidser til.
Fagbureaukratiet, arbejdsgiverne og satsapparatet ser bare helst at vi glemmer disse “uheldige” episoder. Men som revolutionære nægter vi ikke bare at glemme, men gør tværtimod alt hvad vi kan for at holde erfaringerne i live og drage alle konklusioner af dem. Ikke mindst i lyset af, at meget peger på, at vi er på vej mod en storkonflikt i den offentlige sektor netop i disse første uger af 2018. Første skridt i at forstå dynamikken i den danske arbejderbevægelse er naturligvis at danne sig et overblik over de store arbejdskampe i den moderne danmarkshistorie, hvilket er formålet med dette dokument.
Marxisme og feminisme
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
De sidste år har vi set en opblomstring af bevægelser mod sexisme og kvindehad. Da Trump blev indsat som præsident, samledes mere end 5 millioner i women’s marches over hele USA i de måske største demonstrationer i landets historie. Da Polens regering ville stramme den allerede ekstremt stramme abort-lovgivning, måtte den give op overfor en massebevægelse med demonstrationer og strejker. Senest har vi set #metoo sætte fokus på det massive omfang af chikane, som kvinder oplever. Og det er blot et par eksempler på bevægelser imod kvindeundertrykkelse. I år på 8. marts var der indkaldt strejker i flere lande for ligeløn, mod sexisme og mod vold mod kvinder.
Bekæmp kvindeundertrykkelse - bekæmp kapitalismen
- Detaljer
- Skrevet af IMT
Udtalelse fra den Internationale Marxistiske Tendens 8. marts
Over hele verden er kvindeundertrykkelse blevet sat på dagsordenen. I dag – på kvindernes internationale kampdag - er der blevet indkaldt til strejke i flere lande og i mange flere lande finder der demonstrationer og møder sted.
I de sidste par år har vi set store bevægelser for kvinders rettigheder, f.eks. ved indsættelsen af Trump, i Polen mod stramningen af abortlovgivningen, bevægelsen mod vold mod kvinder i Argentina og Mexico blandt andre. Vi har også set hvordan Den Katolske Kirke i Irlands reaktionære ideer led nederlag i spørgsmålet om homo-ægteskaber. Det er al sammen tegn på en generel radikalisering i samfundet. Arbejdere, og især unge, begynder at bevæge sig for at ændre deres liv og handle mod enhver form for undertrykkelse eller diskrimination.
OK18 Lockout - terningerne er kastet
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Onsdag formiddag skete det. Første side i regeringen og centraladministrationens drejebog er blevet vendt. Danmark har kurs mod den største konflikt på det offentlige område i Danmarkshistorien - og staten er den aggressive part med deres lockout af 120.000 statsansatte. KL og regionerne vil følge efter om kort tid. Ingen, hverken arbejdere eller unge kan stille sig på sidelinjen. Der er klassekamp på dagsordenen.
OK18 storkonflikt: “Den danske model” mod ukendt farvand
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
Storkonflikt i den offentlige sektor er ikke en normal ting og det er slet ikke “normalt”, at regeringen og embedsapparatet anlægger en så offensiv tilgang, som vi har set siden lockouten mod lærerne i 2013. Meget tyder på, at vi er vidner til et begyndende brud i det institutionaliserede klassesamarbejde, den såkaldte “danske model”.
Leder: Which side are you on?
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Da lærerne blev lockoutet i 2013 stod den socialdemokratisk ledede regering i spidsen for frontalangrebet. Det er derfor ikke overraskende, at de nu, hvor den borgerlige regering er godt i gang med det samme, er helt tavse, hvad angår overenskomstforhandlingerne.
I stedet er Socialdemokraterne godt i gang med at piske en hysterisk stemning op med det ene mere uhyrlige og racistiske forslag om flygtninge og indvandrere efter det andet: alle asylansøgere skal sendes til lejre i Afrika, daginstitutioner skal tvinges til at servere svinekød osv. Socialdemokraterne blæser til det de kalder en “moderne frihedskamp”.
Regeringen vil knuse DSB
- Detaljer
- Skrevet af Rosa F. Kappel
Regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre besluttede i december, at Københavns S-toge skal gøres førerløse, og at driften af S-togene derfor skal udbydes til private selskaber. Disse to beslutninger er drastiske og har konsekvenser på hver deres måde. Med udlicitering af S-togsdriften til private selskaber, skal S-togene skabe profit. Det vil betyde højere billetpriser og generelle forringelser. Strækninger eller tidspunkter, som ikke ses som rentable, vil blive langt dyrere eller nedlagt. Dem, der har muligheden, vil vælge at benytte bil i stedet for. Udlicitering af S-tog er et skridt på vejen mod at udlicitere hele togdriften, og det er et skridt på vejen mod at ødelægge den offentlige transport.
Greb om begrebet: Hvad betyder ‘fremmedgørelse’?
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
‘Fremmedgørelse’ beskriver i marxistisk forstand en tilstand, hvor mennesker opfatter deres omgivelser som noget væsensforskelligt fra dem selv og uforståelige i sig selv.
Marx’ ide om fremmedgørelse har især med tressernes “nye venstre” fået en uforholdsmæssig stor plads i den akademiske verdens behandling af Marx’ ideer, muligvis fordi diskussionen herom kan holdes på et tilstrækkeligt abstrakt plan og dermed på afstand af spørgsmålet om klassekamp, revolution og socialisme.
Men hos Marx er fremmedgørelse ikke et fænomen man kan tage isoleret ude af kontekst, men én af mange konsekvenser af det kapitalistiske samfund.
Stormen på Børsen 1918
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Den 11. februar 1918 blev Københavns Børs stormet af en demonstration af arbejdsløse, der tævede aktiespekulanterne med fastelavnskøller. Nok den mest spektakulære politiske aktion i Danmarkshistorien. I denne måned er det 100 år siden; men Stormen på Børsen skulle blot blive starten på et år, hvor den socialistiske revolution stod på dagsorden i Danmark.