Besættelse og klassekamp: Opstanden - 6. oktober 1943 til 19. september 1944
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fem ud af syv i serien ”Besættelse og klassekamp”.
De tyske nazister griber til deres mest yndede redskab, når det gælder at bekæmpe modstandsbevægelsen og undertrykke befolkningen: Terror. Effekten er imidlertid den modsatte af det ønskede: modstandsbevægelsen får i stedet sit folkelige gennembrud. De københavnske arbejdere kaster sig frygtløst ind i kampen mod besættelsesmagten og vinder en historisk sejr. Nazisternes magt smuldrer.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 4 | del 6 | del 7
Illusionen om det demokratiske statsapparat
- Detaljer
- Skrevet af Jonas Foldager
To vigtige bøger om den danske centraladministration er siden 2011 kommet på gaden. Den ene ”Javel, Hr. Minister – Topembedsmænds magt og ministres afmagt” af Susanne Hegelund (SH) og Peter Mose (PM) og den anden ”Mørkelygten – Embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta” fra 2014 af Jesper Tynell (JT). Især den sidste er meget gennemarbejdet, og dens afsløringer river tæppet væk under nogle af de mest grundlæggende myter om det danske folkestyre. Læst med marxistiske øjne er de to bøger tilsammen en glimrende illustration af, hvorfor det borgerlige statsapparat ikke bare kan overtages af arbejderne, men må sønderbrydes og noget helt andet sættes i stedet.
Kina og verdensøkonomien i 2016: ”Sælg alt”
- Detaljer
- Skrevet af Daniel Morley (Socialist Appeal, UK)
Mindre end et kvarter efter åbningen blev det kinesiske aktiemarked lukket af en automatisk nedlukning. Denne blev udløst to gange den første uge efter nytår som følge af drastiske fald på mere end 7%. ”Automat-afbryder”-mekanismen blev indført af regeringen for kun fem måneder siden efter lige så dramatiske fald. Den kinesiske regering har nu suspenderet dette tiltag. Det sker ikke ud fra en nyfundet tillid, men ud fra endnu et panikanfald.
Besættelse og klassekamp: Oprøret - 23. marts 1943 til 6. oktober 1943
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del fire ud af syv i serien 'Besættelse og klasskamp'.
I eftertiden er sabotagen blevet fremhævet som mere eller mindre den eneste modstand der blev givet til den tyske besættelsesmagt. Hundredevis af radikaliserede og modige unge blev dræbt i sabotageaktioner med lille militær effekt. Virkeligheden er, at det var den danske arbejderklasse som på egen hånd, gennem masseopstand, generalstrejker og revolutionære bevægelser, tvang samarbejdsregeringen fra magten og satte besættelsesmagten under pres.
Gå til: del 1 | del 2 | del 3 | del 5 | del 6 | del 7
Besættelse og klassekamp: Kommunisterne - Socialdemokratiets fjende nummer ét
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Del tre ud af syv i serien 'Besættelse og klassekamp'. Her om perioden 22. juni 1941 til 23. marts 1943.
Da Nazityskland angreb sovjetunionen fik det vidtrækkende konsekvenser for krigen og ikke mindst for klassekampen i Danmark. De danske kommunister blev forbudt og der blev igangsat en klapjagt hvor det danske politi, Gestapo og Socialdemokratiet konkurrerede om hvem der kunne sende flest i KZ-lejr. DKP gik under jorden og igangsatte modstandskampen, men de fandt sig snart sammen med nogle usædvanlige alliancepartnere…
Gå til: del 1 | del 2 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
Overgrebene i Køln og behovet for klasseenhed
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Der er kommet langt over 500 anmeldelser til politiet i Køln om overgreb og forulempelser nytårsnat. Præcis hvad der skete, er stadig uklart. Om vi nogensinde får et klart billede af begivenhederne, er yderst usandsynligt, da fortællingen om nytårsnat i Køln allerede er blevet en del af højrefløjens racistiske propaganda.
Udtalelse: Folkeskoleeleverne viser vejen
- Detaljer
- Skrevet af Revolutionære Socialister
Den nye folkeskolereform har betydet væsentligt ringere forhold for folkeskoleeleverne og lærerne. Ulideligt lange skoledage og dårligt forberedt undervisning.
Danske SkoleElever (DSE) har spillet en overordentlig reaktionær rolle og har bakket fuldt op om den tidligere regerings elendige reform, imens al kritik fra elverne er blevet holdt nede.
Derfor er det så meget desto mere vigtigt, at elever i initiativet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform” selv har arrangeret protester, med deltagelse fra tusinder af elever, i opposition til hvad der skulle være elevernes ”egen” organisation DSE.
Besættelse og klassekamp: Forræderiet - 9. april 1940 til 22. juni 1941
- Detaljer
- Skrevet af Kalle Kühlmann
Anden del af syv i serien 'Besættelse og klassekamp': Besættelsen af Danmark den 9. april blev anledning til en kraftig offensiv fra landets arbejdsgivere imod den danske arbejderklasse. Socialdemokratiet med Stauning i spidsen støttede op om systemet og tvang arbejdsløse til Tyskland for at arbejde for tysk industri. Dele af borgerskabet legede med tanken om statskup og de danske nazister troede, at deres magtovertagelse var nær. Men arbejderklassen havde andre planer.
Gå til del 1 | del 3 | del 4 | del 5 | del 6 | del 7
Folkeskoleaktivist: vores kamp er del af noget større
- Detaljer
- Skrevet af Marie Frederiksen
Interview: "Personligt tror jeg ikke det kommer til at fungere i det her system. Det er svært at se forskel på politikerne. De er alle sammen enige om, at politiet skal have flere penge, og kontanthjælpen skal sættes ned. Det ”demokrati” vi har nu, virker ikke – det er noget helt andet, der skal til. Lige meget hvad folk stemmer, bliver bomberne ved med at falde, de rige bliver rigere og de fattige fattigere – det er ikke noget man kan ændre ved at stemme. Lige meget hvad man stemmer, også selvom det er blankt, så sker der ikke noget, så længe vi har den her stat. Man må gøre noget.”