I årevis har EU-landenes ”løsning” af problemerne i EU været at udskyde dem. Men nu skal denne tøven være slut, mener Frankrigs Macron. Svaret på nationalisme og folkelig modstand mod EU er, ifølge Macron, yderligere integration. Men det liberale borgerskab puster til meget grundlæggende modsætninger.
Valgene i Frankrig og Tyskland er overstået og det er på tide med reform af EU, mener Macron og EU-bureaukratiet. Og rent økonomisk giver det mening. Historisk har en møntunion, som ikke har været kombineret med en politisk føderation, aldrig overlevet. Politik og økonomi hænger sammen. Men problemerne med at få Lissabon-traktaten igennem for 10 år siden har indtil i dag afholdt EU’s ledere fra at foreslå traktatændringer, af frygt for at modsætningerne landene imellem skal eksplodere.
Liberale utopier
Men i slutningen af september fremlagde det liberale borgerskabs darling Macron sin ”vision” for EU. Svaret på EU’s smuldrende tilstand er, ifølge ham, at sætte fart på føderalismen. Hans vision inkluderer blandt andet fælles militær-, asyl- og skattepolitik, højst sprængfarlige emner i de fleste medlemslande.
Macrons vision vil formentlig kræve traktatændringer. Traktatændringer som kun kan ske gennem konsensus landene imellem – noget der ikke just præger landenes relationer i EU for tiden, hvor blandt andet Polen bliver truet med at få frataget sin stemmeret på grund af landets udemokratiske regering.
Macron er, sin liberale drømmeverden til trods, da heller ikke helt blind for, at det vil være svært at gennemføre hans vision i alle 27 EU-lande. Derfor er det, ifølge Macron, nødvendigt at acceptere et ”EU i flere hastigheder”. Det er de facto allerede tilfældet, med lande som Storbritannien, Danmark, Sverige og de Østeuropæiske lande som har stået udenfor euroen eller Schengen. Men hidtil har det officielle mål været ”en stadig tættere union”, og at alle lande før eller siden skulle med på vognen. Med ideen om et EU i flere hastigheder bliver det officielt, at der er første- og andenklasses medlemslande i EU og splittelsen i EU vil blive institutionaliseret og styrket. Det vil være første skridt mod EU27’s opløsning.
Modsætningerne er virkelige
I sig selv er ideen om et forenet europæisk kontinent absolut progressiv og det eneste der giver mening økonomisk. Men lige så fornuftig ideen er, lige så umulig er den at indføre på kapitalistisk grundlag. Nationalstaterne og de følgende nationale interessemodsætninger landene imellem er en del af kapitalismen og kan ikke bare fjernes med et pennestrøg eller fromme ønsker fra det liberale pro-EU borgerskab. Modsætningerne kunne holdes nede, da der var økonomisk fremgang i Europa. Men med krisen i 2008 trådte de frem med fornyet kraft.
Presset fra den økonomiske krise er indtil videre lettet lidt og valgene i Tyskland og Frankrig er overstået. Men hvis det får det liberale borgerskab i EU til at tro, at krisen i EU er overstået, så står de til at få sig en ubehagelig overraskelse. Ingen af problemerne i EU er løst, men blot udskudt. Eksperimenter, som det, Macron har forslået, kan få alle de ophobede modsætninger til at eksplodere med ny kraft og udslette EU, som vi kender det.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 34, november 2017. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
