30 okt. – 1. nov.
københavn
Revolution Festival ’26
3 dage imod de herskende idEer
30 okt. – 1. nov. · København
Kapitalismen i 2026 er folkedrab, krig, nedskæringer og racisme. Overalt ser vi den gamle verdensorden falde fra hinanden, og dens forfald skaber elendighed for millioner på hele jorden. Kapitalismen tager fremtiden fra en hel generation. Vi vil tage fremtiden tilbage!
Derfor samles vi hundredvis af unge og arbejdere i København til Revolution Festival for at diskutere de ideer, som kan ændre verden.
Mens den herskende klasse opruster for hundredvis af milliarder kroner i krigsmaskiner, opruster vi også. Vi opruster med de ideer, som den herskende klasse frygter; de ideer, der er nødvendige, hvis vi skal skabe en verden, der er til for det store flertal. Vi opruster i de marxistiske ideer!
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Hvordan bekæmpes højrefløjen?
Fredag · 19:00 · Scene 1
Beskrivelse offentliggøres snart.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Imperialismen i dag: Krig, krise & revolution
Lørdag · 10:00 · Scene 1
I over 100 år har vi levet i imperialismens tidsalder. Men imperialismen har haft mange konkrete udtryk, og i dag står den mere nøgen end i mange år.
USA’s relative forfald og Kina’s fremmarch er billeder på en verden, der ikke længere fungerer på samme med som tidligere. Vi er vågnet op til en ny virkelighed, hvor krig, krise og revolution er på dagsordenen, og det er mere nødvendigt end nogensinde, at vi forstår, hvorfor denne udvikling sker, og hvordan vi skal agere i den som kommunister.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

“Menneskelig natur” – en barriere for socialisme?
Lørdag · 10:00 · Scene 2
Uanset hvem man spørger, bliver “menneskelig natur” brugt som et forsvar for, hvordan samfundet er – eller bør være.
Som marxister må vi bekæmpe de idéer, der dominerer i dag, og vise, at mennesker, ligesom samfundet, er historiske og foranderlige.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Historisk materialisme: For at forandre verden må vi forstå den
Lørdag · 10:00 · Scene 3
Beskrivelse offentliggøres snart.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Til forsvar for den permanente revolution
Lørdag · 10:00 · Scene 4
Fra Bangladesh til Madagascar har unge og arbejdere væltet regeringer og vist, hvilken kraft masserne besidder.
Men de har også vist, at selv den mest heroiske kamp ikke kan løse samfundets grundlæggende problemer uden et brud med kapitalismen. Det er kernen i Trotskijs teori om den permanente revolution, som voksede ud af erfaringerne fra revolutionen i 1905 og blev bekræftet af Oktoberrevolutionen i 1917. Efter Lenins død blev teorien et hovedmål for Stalin og det voksende bureaukrati, som satte socialisme i ét land op imod international revolution med katastrofale konsekvenser. At forsvare Trotskijs arv er at væbne fremtidens revolutioner med det perspektiv, der kan føre dem til sejr.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Kunst, kultur & klassekamp
Lørdag · 13:00 · Scene 1
Marxister karikeres ofte som nogen, der reducerer alt til økonomi. Men det kunne ikke være længere fra sandheden.
I de første år af Sovjetunionen viste bolsjevikkerne i praksis, at kommunister kæmper for langt mere end bedre lønforhold; vi kæmper for en verden hvor menneskehedens enorme kulturelle potentiale kan blive sat fri fra klassesamfundets lænker og for et samfund, hvor alle kan udfolde sig som hele mennesker. Vi må forstå, forsvare og føre den bolsjevistiske tradition videre – for endegyldigt at sikre menneskehedens, kulturens og kunstens frigørelse.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Marx’ revolutionære filosofi
Lørdag · 13:00 · Scene 2
Karl Marx og Friedrich Engels udviklede deres revolutionære filosofi gennem et studie af hele menneskehedens udvikling.
De brugte deres dialektiske materialisme til at udvikle en videnskabelig forståelse af, hvordan det kapitalistiske samfund fungerer. Det er en bunden forudsætning, at vi har en korrekt forståelse af det system, som vi vil bekæmpe og erstatte med noget nyt. Det var også pointen med Marx’ og Engels’ filosofi; for dem handlede det ikke om at sidde og tænke store tanker afskåret fra virkeligheden. De ville bruge filosofien som et våben i kampen for kommunisme. Som Marx berømt sagde: “Filosofferne har kun fortolket verden, men det handler om at forandre den!”
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Hvordan fascismen sejrede i Italien
Lørdag · 13:00 · Scene 3
Fascismens sejr var en af de mørkeste perioder i menneskehedens historie.
Den revolutionære bølge efter Første Verdenskrig led nederlag og blev erstattet af den mest forfærdelige reaktion, undertrykkelse og fuldstændige likvidering af arbejderklassens organer. Men fascismen opstod ikke ud af ingenting. Hvis vi vil forstå hvordan den kunne sejre, må vi forstå den i dybden. Ikke bare dens overfladiske træk, men dens klassebasis og de omstændigheder der fødte den. Ser vi ind i en fascistisk trussel idag? At kunne besvare dette spørgsmål kræver en forståelse for hvad fascisme er, og det er centralt for at forstå kommunisters nuværende opgave.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Marxism & Multipolarity: Imperialism in the 21st Century (ENG)
Lørdag · 13:00 · Scene 4
The United States is still the premier imperialist power today. However, its premiership is in decline, and so is Europe’s power on the global stage.
New powers are coming forward to take advantage of these changing relations like China and Russia. With the decline of US imperialism, many on the left today are seeing these rising powers as the best means of fighting reactionary US imperialism. Communists support the fall of imperialist powers, but that does not mean that we should support the rising powers of Russia and China. How can we understand the changing relations, and what is the role of communists in fighting imperialism today?
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Socialdemokratiets storhed og fald
Lørdag · 15:30 · Scene 1
Socialdemokratiet blev oprindeligt stiftet med det udtalte formål at kæmpe for arbejderklassens overtagelse af produktionsmidlerne og den politiske magt i samfundet.
Partiets stifter, Louis Pio, var i personlig kontakt med både Karl Marx og Friedrich Engels og diskuterede perspektivet for socialisme i Danmark med dem. Alligevel degenererede partiet kort efter til at blive et reformistisk parti. Derfor rejser spørgsmålet sig: Hvordan gik Socialdemokratiet fra at erklære sig for en omstyrtelse af kapitalismen og indførelse af socialisme til at blive den stærkeste støttepille for dansk kapitalisme?
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Hvordan socialismen blev videnskabelig
Lørdag · 15:30 · Scene 2
En af marxismens helt store bedrifter er at vise at samfundet kan forstås og studeres ud fra en materialistisk basis.
På den måde er den i overensstemmelse med naturvidenskaberne, som studerer naturen for at finde dens lovmæssigheder. Men Marx og Engels var ikke de eneste som forsøgte at forstå samfundet materialistisk. Flere før dem havde prøvet, men de endte i hårdknuder. Det rejser spørgsmålet: Hvad gjorde Marx og Engels i stand til at løse disse hårdknuder og sætte studiet af samfundet på videnskabelig basis?
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

I kapitalismens kerne: En introduktion til marxistisk økonomi
Lørdag · 15:30 · Scene 3
Kapitalismen er et irrationelt system. Den skaber umådelig rigdom ved siden af elendighed, og vækst gennem krige, klimakatastrofer og tilbagevendende kriser. Hvorfor? Svaret findes inde i kapitalismens kerne.
Kapitalismen styres af love, som den er blind for. Hvis samfundets overflod skal underlægges en rationel plan efter menneskers behov, må kapitalismen derfor væltes. Første skridt er at forstå systemets indre love – frem for alt værdiloven. Det kræver en videnskabelig analyse. Det kræver marxistisk økonomi. Få en letforståelig introduktion her.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Iran 1979: Fra revolution til kontrarevolution
Lørdag · 15:30 · Scene 4
I 1979 væltede masserne monarkiet i Iran, der var tæt bundet til vestlig imperialisme. De tvang den forhadte shah i eksil, og organer for arbejderdemokrati sprang op.
Men uden en revolutionær ledelse, der kunne præsentere en vej frem for de undertrykte masser, fik revolutionen udtryk gennem reaktionære præster, som efterfølgende konsoliderede deres magt i et nyt diktatur med samme kapitalistiske udbytning. Resultatet blev et regime bygget på religiøs fundamentalisme, og historien viser nødvendigheden af, at et stærkt marxistisk parti står klar, inden magten er i gaderne.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Reformisme eller revolution: Hvordan opnår vi socialisme?
Søndag · 10:00 · Scene 1
Kommunister møder ofte påstanden om, at en socialistisk revolution er urealistisk.
Reformister vil i stedet fokusere på små, “realistiske” forbedringer for arbejderklassen, mens socialismen udskydes til en fjern fremtid. Men virker den reformistiske tilgang virkelig bedre, og er en revolution så urealistisk? I denne talk vil Johan Uhrskov svare på netop disse spørgsmål.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Marxisme & pacifisme: Vold, klassekamp & revolutionen
Søndag · 10:00 · Scene 2
Beskrivelse offentliggøres snart.
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Stalinismens katastrofale rolle i oprettelsen af Israel
Søndag · 10:00 · Scene 3
Da arbejderklassen tog magten i Rusland i 1917, blæste den nye arbejderstat, anført af Lenin og bolsjevikkerne, til kamp mod storrussisk nationalisme, zionisme, og antisemitisme.
Perspektivet var, at den kommunistiske revolution måtte bredes ud til resten af verden, at arbejdere og undertrykte i alle lande måtte forene sig på tværs af nationale og religiøse skel, imod kapitalistklassen. Senere, i 1947 under Stalins regime, stemte Østblokken imidlertid for oprettelsen af Israel og legitimerede dermed fordrivelsen palæstinenserne, til stor skade for den kommunistiske bevægelse. Hvad gik der galt? Og hvad betyder det for kampen for kommunisme i dag?
Revolution Festival 2026:
30. OKT. – 1. nov.

Revolutionær marxisme: Hvordan ideer kan forandre verden
Søndag · 12:00 · Scene 1
Beskrivelse offentliggøres snart.



