”Nu ser vi kampen mod den nye skolereform som en del af en meget større kamp. Det gjorde vi ikke i starten, men efterhånden begyndte vi at tænke lidt mere over det. Det kan jeg sige på hele gruppens vegne: at vi gerne vil have eleverne til at se, at der er noget galt. Målet er at stoppe skolereformen og at skabe en demonstrationskultur blandt skoleeleverne.”
En gruppe folkeskoleelever i København har stået bag en række protester mod skolereformen under navnet ”En stor mellemfinger til den nye skolereform”. De har både besat skoler, aktioneret og organiseret to demonstrationer med flere tusinde deltagere.
[Læs også: Folkeskolereformen: “Jeg tror ikke politikerne er klar over hvor dårligt det går”]
”Demonstrationerne blev meget større, end vi havde forventet”, fortæller en af de elever, der har været med til at organisere protesterne. Han synes ikke, at enkeltpersoner skal overskygge sagen, så derfor lader vi ham tale om sagen og ikke sig selv.
Kampen fortsætter
Folkeskoleeleverne har gjort, hvad Uddannelsesalliancen af elev- og studenterorganisationer endnu ikke har formået: at udvide kampen ud over en enkelt demonstration. Så snart en aktion er slut, annonceres næste skridt i kampen på facebook. Folkeskoleleverne har indset, at en enkelt demonstration langt fra er nok, og at det er nødvendigt at tage andre midler i brug end den traditionelle elevbevægelses ”korrekthed”.
”Vi kritiseres for at være politisk ukorrekte når vi fx laver direkte aktioner som at besætte en skole. Nogen har kaldt os revolutionære – det kan jeg måske godt relatere til – vi er i hvert fald lidt mere radikale end bare at skrive et klagebrev til Ellen Thrane. Vi er ikke bare politisk korrekte, for politikerne er ligeglade med det. Ellen Thrane har slet ikke kommenteret på demonstrationerne. Vi vil hellere, at folk bliver forargede og sure over at vi besætter en skole, end at de ikke føler noget. Vi må lære lidt af kampen mod rydningen af ungdomshuset: At det ikke er nok at demonstrere to gange om året.”
Folkeskoleeleverne ønsker at udvide kampen. De forsøger at få de andre elev- og studenderorganisationer med til en ny demonstration og også lærerne og forældrene efter sommerferien.
”Vi har fået solidaritet fra lærerne. Selvom de ikke har gjort noget konkret, så er det vigtigt, at de støtter os. Det betyder noget for os og gør det samtidig lettere, fx da vi besatte en skole.”
Et andet næste skridt er, at de gerne vil sprede kampen til flere byer. Ved sidste demonstration var der fx nogen i Skive, der delte flyers ud, der fortalte om demonstrationen i København.
”Det er en god måde at få spredt budskabet. Vi stoler ikke på medierne. Vi stoler mere på gaden og at komme ud til folk – fx bragte Ekstrabladet kun et billede fra sidste demonstration af folk med maskeringer og romerlys, og sådan var det jo ikke kun. De forvrænger virkeligheden. Derfor er det vigtigt at komme ud til folk selv”.
En ny organisation?
Folkeskoleelevernes traditionelle organisation, Danske Skoleelever (DSE) har ladt dem i stikken. Som vi har beskrevet tidligere, har DSE bakket helt op om folkeskolereformen og har fået millioner af den tidligere regering til ”oplysningsarbejde”. Det har resulteret i opstarten af en ny organisation for folkeeleverne. Den er ikke startet af dem, der har stået bag protesterne, men de synes, at det er en god ide med en organisation, der taler for alle folkeskoleelever og ikke bare ukritisk støtter folkeskolereformen.
”Regeringen og den tidligere regering sagde, at hvis vi var utilfredse, skulle vi tage det op i DSE. Og de brugte DSE til at sige, at deres politik blev støttet af eleverne. Det er måske grunden til, at vi ikke har kunnet vokse os større. Det er godt med en organisation når nu, der er en masse demonstrationer.”
Hvad den nye organisation bliver til, er det endnu for tidligt at sige noget om, men at DSE indtil nu har svigtet folkeskoleelevernes kamp mod reformen, er utvivlsomt.
Radikalisering
”Der er mange holdninger i vores gruppe, men vi er alle sammen enige om, at regeringen er noget lort. Men det er ikke bare den nuværende regering, der er et problem. Det var den tidligere regering, der lavede skolereformen. Lige meget hvilken regering vi har, er det virkelig meget de unge, der rammes. De skærer ned på uddannelse, SU, kontanthjælp – hvordan skal man kunne finde et sted at bo med så dyre boliger? Regeringen er meget kortsigtet. I stedet burde de se på, hvad der er aktuelt for unge og lade være at give de rige skattelettelser.”
Elevernes konklusioner stopper dog ikke der. For dem er det ikke bare et spørgsmål om småjusteringer af systemet, men selve systemet den er gal med.
”Personligt tror jeg ikke det kommer til at fungere i det her system. Det er svært at se forskel på politikerne. De er alle sammen enige om, at politiet skal have flere penge, og kontanthjælpen skal sættes ned. Det ”demokrati” vi har nu, virker ikke – det er noget helt andet, der skal til. Lige meget hvad folk stemmer, bliver bomberne ved med at falde, de rige bliver rigere og de fattige fattigere – det er ikke noget man kan ændre ved at stemme. Lige meget hvad man stemmer, også selvom det er blankt, så sker der ikke noget, så længe vi har den her stat. Man må gøre noget.”
Med deres aktioner og kamp indskriver eleverne sig i rækken af protester og bevægelser, der er skyllet over verden de sidste år. Det er et internationalt fænomen, at flere og flere indser, at systemet befinder sig i en blindgyde og flere lag, af især unge, radikaliseres og begynder at drage revolutionære konklusioner.
Revolutionære Socialister opfordrer alle til at bakke op om skoleelevernes kamp mod skolereformen. Men vi mener også, at det er nødvendigt at gå videre end det – kampen er langt større end enkeltsager, det er en kamp for et helt andet system. Kapitalisme kan i dag kun tilbyde nedskæringer og forringelser. Samtidig har alle politiske partier kastet enhver ide om at ændre samfundet overbord og er blevet en del af systemet. Arbejderbevægelsen blev grundlagt på Karl Marx’ ideer om et stats- og klasseløst samfund. Det er de ideer, kampen igen må bygges på. Vi opfordrer alle til at gå med i kampen for et helt andet system, for en socialistisk revolution.
