Regeringens ydelseskommissions anbefalinger kommer ikke til at lave et generelt løft af mennesker på kontanthjælp, men vil blot omfordele penge blandt fattige. Det skaber problemer for Enhedslisten, da regeringen blot holder sig til deres aftale fra forståelsespapiret.
Mandag den 31. maj udkom Ydelseskommissionens anbefalinger til et nyt kontanthjælpssystem, som den socialdemokratiske regering havde bestilt. Det er tydeligt, hvem den socialdemokratiske regerings kommission går efter: indvandrere, flygtninge, enlige, langtidsledige, mennesker med kort uddannelse, samt psykisk sårbare unge. Eksempelvis vil unge på kontanthjælp med skizofreni eller borderline efter kommissionens anbefalinger opleve, at deres indkomst falder fra 10.400 kr. i dag til 6.850 kr., og dermed miste 3.550 kr. om måneden i disponibel indkomst. Der er eksempler på andre unge i den situation, som vil miste over 5.000 kr. om måneden.
Ifølge regeringen er hensigten med en ny reform at sænke antallet af børn, der vokser op i fattigdom. Derfor er de store træk i kommissionens anbefalinger at tage penge fra enlige og give dem til forsørgere. Men, for at sige det på godt dansk, er det pis og papir. For det første fordi reformen af kontanthjælpssystemet skal være udgiftsneutralt. Det vil sige, at resultatet bliver, at regeringen vil tage fra nogle fattige og give det til andre fattige, som dog stadig forbliver meget fattige.
For det andet fordi, selv hvis det kun drejer sig om antallet af fattige børn, så bliver resultatet af kommissionens forslag intet andet end en bevarelse af status quo. Ifølge Ydelseskommissionen vil dens forslag løfte 4.000-6.000 børn ud af fattigdom.
Men kommissionen lægger samtidig op til, at det midlertidige børnetilskud skal frafalde. Børnetilskuddet blev vedtaget i september 2019 og skulle imødegå børnefattigdom hos familier, der blev ramt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Ifølge JyllandsPosten har det midlertidige børnetilskud skubbet 6.000-7.000 børn ud af fattigdom. Hvis kommissionens forslag blive vedtaget, vil det derfor betyde flere fattige børn, end som det er nu med det midlertidige børnetilskud. Når den socialdemokratiske regering dækker sig ind under at ville tage flere børn ud af fattigdom, er det derfor ren humbug.
Regeringen fortsætter ned ad den samme racistiske vej
Den socialdemokratiske Peter Hummelgaard modtog kommissionens anbefalinger med stor begejstring, hvilket ikke er nogen overraskelse, siden det var regeringen, der selv bestilte dem. Det er værd at notere, at ministeren derudover bemærkede, at en reform af kontanthjælpssystemet også skal spille sammen med et andet forslag fra regeringen om “en 37 timers arbejdspligt for nytilkomne udlændinge og andre med et fortsat integrationsbehov”, som regeringen vil forhandle på et senere tidspunkt.
Dette er endnu et af regeringens racistiske forslag, som for tiden kommer som perler på en snor. Forslaget passer sammen med Ydelseskommissionens anbefalinger om, at antallet af år med ophold i Danmark fortsat skal afgøre ens kontanthjælpssats. Udover det direkte racistiske i en 37 timers arbejdspligt for arbejdsløshedsunderstøttelse kun møntet på “udlændinge” kommer det også til at betyde lønpres for arbejderklassen som helhed.
Arbejdere i arbejde skal konkurrere med mennesker, der netop er kommet til landet, som skal arbejde 37 timer om ugen for ca. 6.000 kr. Det er fuldstændig vanvittigt løntrykkeri. Sidst lyder den luftige formulering om “andre med et fortsat integrationsbehov” som endnu et angreb rettet mod muslimer og brune mennesker, ligegyldigt hvor længe de har boet i Danmark.
Regeringens angreb på én gruppe, “udlændinge”, bliver en rambuk til at ramme hele arbejderklassen. Når politikerne skaber så forfærdelige og ydmygende forhold for arbejdsløse indvandrere, ender de med at blive så desperate, at de nødes til at tage hvilke som helst jobs, som lægger et pres på løn- og arbejdsforhold for hele arbejderklassen.
Enhedslisten kritiserer … sin egen præmis?
Men tilbage til Ydelseskommissionen anbefalinger: Hvordan gik folketingets mest venstreorienterede parti, Enhedslisten, til kommissionen? Desværre helt som forventet.
Her i dagene efter anbefalingerne blev fremlagt, lagde partiets politiske ordfører, Mai Villadsen, flere opslag op på Facebook. Hun skrev intet om, at dette var et angreb på indvandrere. Det er bemærkelsesværdigt nok i sig selv, men desværre ikke overraskende. Taktikken fra Enhedslistens folketingsgruppe virker til at være at bruge minimal energi på at bekæmpe Socialdemokratiets racistiske angreb og krydse fingre for, at ingen bemærker, at den taktik i realiteten betyder en accept af regeringens racisme.
Men nok om hvad hun ikke skrev. Hvad Mai Villadsen rent faktisk skrev på Facebook, var blandt andet:
“Regeringen har bundet sin kommission til den tonedøve præmis, at der ikke må tilføres én eneste krone til at hjælpe de fattigste mennesker i Danmark. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt.”
Problemet er blot, at det har Mai Villadsen og resten af folketingsgruppe vidst hele tiden. De vidste det, da kommissionen blev nedsat i december 2019. De vidste det allerede efter folketingsvalget i 2019, da de tiljublende bød den nye regering velkommen. Fordi folketingsgruppen fra Enhedslisten var med til at underskrive det såkaldte forståelsespapir, som på ingen måde bandt regeringen til at lave et ordentlig system for mennesker på arbejdsløshedsunderstøttelse.
Lige fra Mette Frederiksens regerings fødsel har Enhedslistens folketingsgruppe bundet sig til regeringen igennem forståelsespapiret, og nu udfører regeringen blot det, der stod i papiret. For der stod ikke noget om generelt set at løfte mennesker på kontanthjælpslevestandard, kun at kontanthjælpsloftet skulle “erstattes” af noget andet, som skulle forhindre “offentlige ydelser i ubegrænset omfang”.
Damned If You Do, Damned If You Don’t
Folketingspolitikerne fra Enhedslisten virker til at have malet sig selv op i et hjørne. Hvis de accepterer den udgiftsneutrale præmis, ender det med at tage penge fra nogle fattige mennesker blot for at give dem til nogle andre fattige. Hvis Enhedslisten kræver flere penge til forhandlingerne, kan Mette Frederiksen og Peter Hummelgaard forhandle en aftale med de borgerlige i stedet, som socialdemokraterne har sagt, at de er villige til.
Men hvis det sidstnævnte bliver tilfældet, har Mai Villadsen truet med at udløse valg, som potentielt set kan bringe de borgerlige tilbage til magten. Vil arbejdere og unge mene, at det her er det rigtige spørgsmål at få regeringen til at falde på? Når Enhedslisten indtil nu har accepteret alt andet Mette Frederiksen har foretaget sig mere eller mindre ukritisk og selv skrevet under på forståelsespapiret, som regeringen nu implementerer? Som det ser ud lige nu, er det mere end tvivlsomt.
Umiddelbart virker truslerne om valg mest af alt som en melding, der skulle styrke Mai Villadsen internt i Enhedslisten til årsmødet i partiet. Jo længere regeringen trækker disse forhandlinger i langdrag, jo svagere kommer denne trussel om nyvalg også til at stå. Det er ikke utænkeligt, at regeringen kalder Mai Villadsens bluff, indgår forlig med de borgerlige eller får Enhedslisten til at falde til patten.
Enhedslisten giver venstredække
Sammenlignet med resten af regeringsperioden står Mette Frederiksen ikke lige så stærkt, og der er en mulighed for, at hun på nuværende tidspunkt har en interesse i at stryge Enhedslisten med hårene og give dem en smule flere penge til forhandlingerne for at undgå et valg her og nu. Men selv hvis det blev tilfældet, er det svært at forestille sig, at Socialdemokraterne ikke kræver, at der til gengæld bliver taget nogle penge fra en anden gruppe i omlægningen af kontanthjælpssystemet. Hvem skal det være? Indvandrere? Psykisk syge unge? Langtidsledige? I dette scenarie får Enhedslisten æren af at være med til at bestemme, hvem regeringen skal give kniven.
I den bedste af alle de verdener inden for den parlamentariske logik som toppen af Enhedslisten sværger til, ville det optimale hypotetiske scenarie for øjeblikket være, at regeringen tillod nok penge til, at der kunne drysses lidt ud over alle grupper i kontanthjælpssystemet, eller at der som minimum ikke blev taget penge fra nogle enkeltgrupper. Men selv i det drømmescenarie for Mai Villadsen og Co. vil det stadig været ekstremt begrænset, hvor mange penge der ville tilføres, og det vil komme efter årevis med nedskæringer på kontanthjælpsområdet.
Sådan en reform af kontanthjælpssystemet vil stadig bevare det som et umenneskeligt system, der slider arbejdsløse og deres familier op, og som er med til at smadre løn- og arbejdsforhold for alle arbejdere, fordi risikoen for at ryge på kontanthjælp truer som piskeslag bag deres ryg. Når Enhedslistens parlamentariske taktik altid er at stemme for den mindste forbedring – uanset hvor mikroskopisk den er – ender de med at tage ansvar for hele systemet og legitimere det. Selvom de bagefter går ud og siger, at det burde være bedre, så kan de ikke komme uden om, at de har godkendt det med deres stemmer.
Medmindre regeringen laver en aftale med de borgerlige, ender Enhedslisten i alle de andre scenarier med at agere venstredække for kontanthjælpssystemet, som vedholder mennesker i fattigdom. I denne konkrete sag kommer Enhedslisten til at få tæt på ingenting igennem, men kommer til gengæld til at gøre Mette Frederiksen en kæmpe tjeneste ved at fremstille hende som mere venstreorienteret, end hun og hendes regering er.
Det bliver tilfældet, så længe de accepterer Ydelseskommissionens anbefalinger som udgangspunkt for forhandlingerne. Enhedslisten burde nu som udgangspunkt afvise alle kommissionens forslag, da de på mest reaktionær vis er med til at holde mennesker i fattigdom og spiller dem ud mod hinanden. Det kommer desværre nok ikke til at ske, men i stedet er det mest sandsynlige, at partiets folketingsgruppe endnu en gang giver Mette Frederiksen et politisk rygstød, som betyder, at der reelt set ikke er nogen opposition til venstre i Folketinget.
Fakta: Ydelseskommissionen og dens anbefalinger
Ydelseskommissionen blev nedsat i december 2019 af den socialdemokratiske regering og dens støttepartier med en opgave om at komme med anbefalinger til, hvordan kontanthjælpssystemet kunne ændres, og hvordan der kunne findes en erstatning for kontanthjælpsloftet, samtidig med at det ikke skulle være muligt at modtage ubegrænsede ydelser fra det offentlige. Kommissionens anbefalinger skulle være udgiftsneutrale og måtte heller ikke svække beskæftigelsen.
De anbefalede afskaffelse af kontanthjælpsloftet, af 225-timersreglen, af særlig støtte for kontanthjælpsmodtagere, af aktivitetstillægget og af særlige satser for psykiske sygdomme og graviditet.
I stedet skal systemet forenkles med to satser: grundsats på 6.600 kr. og en forhøjet sats på 10.450 kr. Den forhøjede sats kan optjenes gennem uddannelse, arbejde og ophold i landet, og der indføres derudover tillæg for personer med børn.
Læs Ydelseskommissionens pressemeddelelse med et overblik over dens anbefalinger her.