Mens krige og konflikter trækker alle overskrifter, raserer klimakrisen fortsat i et alarmerende tempo. Lige så alarmerende er fraværet af handling fra Christiansborg, hvor politikerne i årevis har forsøgt at greenwashe sig til stemmer. Det så vi senest i folketingsvalget, hvor samtlige partier pludselig satte rent drikkevand over alle andre mærkesager.

Hykleriet skriger til himlen. Det er de samme politikere, som gang på gang har sat virksomhedernes profit over miljøet og klimaet ved at holde hånden over de kulsorte kapitalister i Aalborg Portland, Mærsk, Cheminova og Nordic Waste. Politikernes ligegyldighed over for klimakrisen vækker stor frustration blandt mange, som naturligvis ønsker seriøs handling. 

I folketingsvalget kom det bl.a. til udtryk i form af opbakningen til de fem kandidater, som valgalliancen Jordskred havde opstillet inden for Alternativet og Enhedslisten. Fra at være en ukendt organisation ved dens oprettelse i starten af 2026 fik Jordskreds kandidater 12.019 stemmer tilsammen. Tre af dem blev valgt ind, og to andre er nu 1. suppleanter. Ifølge Jordskred selv er deres formål at udstikke en ny retning for klimabevægelsen; ved at vælge klimaaktivister fra klimabevægelsen ind i Folketinget, som sammen med en aktivistisk medlemsbase skal få indflydelse på den grønne omstilling. 

Som praktisk talt de eneste i valgkampen begrænsede Jordskreds fem kandidater sig ikke til spørgsmålet om rent drikkevand, men tog klimaspørgsmålet op. Det vakte entusiasme blandt mange og gav dem desuden en del medieomtale. 

Interessen for klimakampen og ønsket om handling har tydeligst udtrykt sig i form af Jordskreds medlemsbase, der tæller 1700 medlemmer. Det er ulig noget andre organisationer har kunne mønstre i årevis på så kort tid. 

Spørgsmålet er, om Jordskred faktisk viser en ny vej frem for klimabevægelsen, og hvad vi kan lære af de seneste år for at kæmpe for vores fremtid. 

Klimakamp og kapitalisme

Jordskred blev startet af aktivister fra klimabevægelsen, som korrekt har konkluderet, at der de seneste år ikke er blevet skabt den forandring, der er så bydende nødvendig for at løse klimakrisen. At Jordskred stiller deres egne kandidater op for Enhedslisten og Alternativet er i sig selv en afvisning af den politik, partierne har ført siden det såkaldte klimavalg i 2019, hvor de sammen med SF lovede at føre klimakampen videre på Christiansborg. 

Det var nemlig den umiddelbare kulmination på klimabevægelsen, som i 2018 tog fart, da millioner af især unge gik på gaden over hele verden for at kræve “System change, not climate change”. I Danmark mobiliserede demonstrationerne titusinder, bl.a. gymnasie- og folkeskoleelever, der strejkede fra undervisningen. Nye aktivistiske organisationer som Fridays for Future, Extinction Rebellion og Den Grønne Ungdomsbevægelse sprang frem. Sidstnævnte er grundlaget for Jordskred og opstillede tre af deres fem kandidater. 

Op til folketingsvalget i 2019, som politikerne stemplede som et “klimavalg”, skiftede lederne af klimabevægelsen det antikapitalistiske krav om systemforandring ud med det liberale krav om en klimalov. Som en appel til politikerne førte det kampen væk fra de store demonstrationer og ind ad de “sikre kanaler” på Christiansborg, hvor bevægelsen blev omklamret og uskadeliggjort af de etablerede partier, især Enhedslisten, SF og Alternativet. 

De tusinder af unge, som havde indset nødvendigheden af at bekæmpe klimaforandringerne ved hjælp af systemforandring, fik at vide, at kræfterne i stedet skulle bruges på individuelle handlinger som at stemme på de “grønne” partier, sortere skrald eller gå i genbrugstøj. Mange gik hjem, blev demoraliserede og droppede ud af politik. 

I dag er klimaloven ikke mere værd, end det papir, den blev skrevet på. Det har ingen forskel gjort, og man kunne grine af det, hvis ikke klimakrisen var så alvorlig. Vi har set skandalerne med Cheminova og Nordic Waste, mens Mærsk fortsat udleder lige så meget CO2 som resten af Danmark. På trods af klimalov, løfter og alverdens lovgivning på området slipper de kulsorte kapitalister af sted med rovdriften på Jordens ressourcer og ødelæggelse af miljøet for at skovle milliarder ind i profit. Nøjagtigt som før.

Hele problemet med klimakrisen er, at den ikke kan løses inden for kapitalismes rammer. For det er selve det kapitalistiske system, med dens konkurrence og jagt på profit, der er årsagen til rovdriften på klimaet. Så længe kapitalisternes private ejerskab over virksomhederne og deres rigdom består, vil disse interesser blive forsvaret på bekostning af Jordens og vores fremtid. 

Jordskred har ganske korrekt konkluderet, at der skal mere til at redde klimaet end en klimalov. Men uden en strategi for hvordan kapitalismen afskaffes, vil de ende i den samme parlamentariske blindgyde som klimaloven netop var resultatet af. Selv med de bedste intentioner og ambitioner vil klimaaktivisterne fra Jordskred inde i Folketinget ramme den samme mur af kapitalinteresser og bureaukrati, som har holdt den nødvendige grønne omstilling tilbage alt for længe. 

Forskningen viser, at den grønne omstilling vil kræve massiv investering og omlægning af virksomhedernes produktion, som vil koste dyrt. Under valgkampen så vi hvordan forslaget om en formueskat på blot 0,5 procent var nok til at adskillige kapitalister truede med at flytte deres virksomheder ud af landet. Hvis ny lovgivning forsøger at presse kapitalisterne til at lave den nødvendige grønne omstilling af produktionen, kan vi kun forvente at de igen vil bruge deres økonomiske magt til at true deres interesser igennem. 

For at lave den altafgørende grønne omstilling af økonomien, er det nødvendigt at nationalisere de største virksomheder og køre dem demokratisk under arbejderklassens kontrol. Det er forudsætningen for at gennemføre en plan for en grøn omlægning af hele økonomien.

Behov for planøkonomi

Den eneste måde at prioritere vores og Jordens fremtid er at ekspropriere den enorme rigdom, som de forurenende virksomheder og bankerne råder over, og investere massivt i den grønne omstilling. Det vil være første skridt i en grøn planøkonomi, som kan udnytte de ressourcer der skal til for at løse klimakrisen. Forskningen viser, at vi allerede har midlerne, men de bliver holdt tilbage af det nuværende system og de politikere, der forsvarer det. 

For at undgå at de 1700 medlemmer af Jordskred, der ønsker at bekæmpe klimakrisen, skal ende i samme blindgyde som tidligere, må klimakampen ikke begrænses til den parlamentariske arena og valgkampe. 

Klimakampen er ikke isoleret fra klassekampen, de er to sider af samme mønt. Og kampen mod klimaforandringer er en integreret del af kampen mod det samme system, som skaber krig og imperialisme, hvor det ligeledes er de samme forurenende virksomheder som Mærsk, der profiterer! 

I Revolutionært Kommunistisk Parti bygger vi en organisation på aktive medlemmer, der kan organisere unge og arbejdere landet over og forbinde klimakampen med kampen for en socialistisk revolution. Vi står med åbne arme for de tusinder af unge, der ligesom os ingen illusioner har til det nuværende system og vil have en ny vej frem for klimakampen!