Næst efter Afghanistan selv er der næppe noget land, hvor virkningerne af USAs angreb mærkes så meget som i Pakistan. Militærregimet støtter USA, men situationen er ekstremt skrøbelig. Der er en underliggende utilfredshed, der kan flyde over. Der har været kæmpe anti-amerikanske demonstrationer imod bombardementerne og regimets støtte til dem. Det er endda muligt, at Musharrafregeringen kan blive væltet. Men på trods af den store risiko har Musharraf ikke andet valg end at støtte USA. Det samme gælder det meste af officersgruppen, som har store bankkontoer i USA og Europa.
Der er et mindretal i officersgruppen, der har tætte bånd til Taliban – især blandt dem, der har at gøre med efteretningstjenesten. Men den amerikanske imperialisme vil styrke sit greb om Pakistan. De har ikke råd til at vinde over Afghanistan bare for at se Pakistan falde til deres fjender. Washington vil bruge gulerod og pisk for at få situationen under kontrol. De har allerede givet Musharraf en lille gave på 600 millioner dollars i form af gældsomlæggelse, og de hæver de sanktioner, der blev indført mod Pakistan og Indien for tre år siden, da de testede atomvåben.
De pakistanske myndigheder har slået hårdt ned på protestdemonstrationer, og flere er blevet dræbt – en situation, der kan give vind i sejlene til de pakistanske fundamentalister.
Det er i denne situation med trusler fra både imperialister og fundamentalistiske galninge, at den pakistanske arbejderklasse befinder sig. I PTUDC (Pakistan Trade Union Defence Campaign – kampagnen til forsvar for de pakistanske fagforeninger), der samler arbejdere over hele landet og kæmper for deres faglige rettigheder og bedre levevilkår, har man indledt en kampagne vendt imod imperialistisk aggression og fundamentalistisk terror. Der er allerede holdt mange møder rundt i landet med stor deltagelse af arbejdere og unge, og følgende tiltag er blevet gjort:
1) En plakat imod krig og terrorisme produceres og hænges op over hele landet inden 10/10. Der vil blive produceret flere pamfletter og løbesedler om den aktuelle krise.
2) Offentlige protestmøder og demonstrationer i alle provinshovedstæder og større byer fra Kashmir til Karachi.
3) En solidaritetskampagne startes i Europa og andre steder for at få støtte og hjælp fra fagforeninger, unge, studerende og politisk aktive i den svære kamp imod imperialisternes krig og de islamiske fundamentalisters terror og reaktionære bestræbelser.
