Gaza bløder under israelsk aggression. Befolkningen har i dagevis været udsat for en endeløs række af bombardementer, i årevis for en blokade med mangel på mad og medicin. Nu bliver palæstinenserne i Gaza angrebet af Mellemøstens stærkeste og mest brutale militære magt. Et mareridt er begyndt. Mellemøstens Guernica.
Politikere og medier i Vesten fremstiller det som om, at det er en lige kamp. Men det er en kamp mellem en befolkning, der har været under besættelse i 60 år, og Israel, der er bevæbnet med den nyeste våbenteknologi i verden, som de får fra USA. For hver israeler, der er blevet dræbt siden 27. december er der blevet dræbt over 100 palæstinensere. Vi står 100 procent på de undertryktes side imod Israels aggression og massakre på det palæstinensiske folk.
Protester i hele verden
Overalt har der været protester imod de israelske generalers massakre imod palæstinenserne. De korrupte regimer i lande som Egypten og Jordan er rystede af de masseprotester, som også retter sig imod disse regimers samarbejde med Israel og USA. Regimerne har forsøgt at slå hårdt ned, men protesterne er ikke stoppet. Alene i Egypten demonstrerede 250.000, da bombardementerne af Gaza begyndte.
Det Muslimske Broderskab, som skulle forestille at være et oppositionsparti i Egypten, har under Gaza-demonstrationer forsøgt at gøre folk tavse, der råbte slogans imod præsident Mubarak og hans korrupte regime. Det viser, at det Muslimske Broderskab reelt ikke er et oppositionsparti, men forsvarer det nuværende system når det kommer til stykket.
Den såkaldte “fredsproces” har ikke gjort livet bedre for palæstinenserne. Antallet af illegale israelske bosættelser på Vestbredden er øget fra 73.000 i 1993 til over 500.000 i dag. Utallige checkpoints, rationering af vandforsyning og andre af de israelske tiltag har gjort livet til et helvede for palæstinenserne.
Lederne for Fatah og Hamas har spillet fallit
Fatahs ledelse med Mahmoud Abbas i spidsen har accepteret Israels gentagne overgreb imod palæstinenserne. Fatahs ledere troede, at de kunne opnå resultater ved at forhandel med de israelske generaler. Men det er slået fejl. Det har kun givet de højreekstreme zionister endnu mere blod på tanden.
Samtidig har Hamas’ taktik om “væbnet kamp” ikke givet nogle resultater. Hvis en væbnet kamp imod den israelske krigsmaskine skal nytte noget, så må den være baseret på hele folket, og der må appelleres til den israelske arbejderklasse. Når Hamas angriber fattige israelske arbejdere i Sderot gavner det kun de krigsgale israelske generaler.
For en socialistisk føderation
Mellemøsten er rig på ressorucer. Det har alle muligheder for at være et paradis på jord. Industrien i Egypten, Israel og Syrien, den veluddannede befolkning i Jordan, Irak, Palæstina samt andre steder, gør det fuldt ud muligt at etablere et samfund, hvor ingen begøver at være fjender, og hvor der er nok til alle. Men det er umuligt så længe, at zionisterne sidder på magten i Israel, så længe USA dominerer regionen og så længe de korrupte regimer hersker i de arabiske lande. Kort sagt er der ingen fremtid for Mellemøsten, så længe kapitalismen er det dominerende system.
Folkene i Mellemøsten har en lang tradition for at leve sammen side om side. Men kapitalismen har skabt zionisme, racisme, imperialisme og fundamentalisme. Folkeslagene i Mellemøsten kan sagtens leve fredeligt sammen. Men det kræver, at der bliver gjort op med det nuværende system og de nuværende nationale grænser. En frivillig føderation af demokratiske, socialistiske republikker i Mellemøsten er det eneste, der kan sikre dette.
Den danske regering må bryde alle forbindelser til Israel!
Arbejderbevægelsen må støtte det palæstinensiske folks retfærdige og heltemodige modstandskamp mod besættelse og aggression!
For en socialistisk føderation i Mellemøsten!
