Pakistan Trade Union Defence Campaign

419098 492842137395259 197645602 n

PTUDC i Danmark



2 minutter

Den pakistanske arbejderklasse oplever nådesløse angreb fra den herskende klasse i form af liberaliseringer og privatiseringer. Krig og den voksende økonomiske krise forværrer situationen hver dag. Den pakistanske herskende klasse og de internationale finansielle institutioners dagsorden er endnu mere liberalisering af økonomien og privatisering af statslige institutioner. Det nuværende regime har opstillet en liste på mere end 68 offentlige institutioner, der skal privatiseres i den kommende periode, herunder statens rygrad fra energi til luftfartssektoren.

Som et resultat af denne drakoniske kapitalistiske politik er lønningerne faldet, og arbejdsløsheden har nået et katastrofalt niveau. Ifølge ikke-statslige organisationer tjener 80 procent under mindstelønnen. 50 procent af arbejdsstyrken er arbejdsløse, og hvert år kommer 2 millioner flere unge ind i arbejdsstyrken.

Priserne på fødevarer er eksploderet de seneste år. En gennemsnitlig pakistansk familie bruger halvdelen af deres indkomst på fødevarer. For hovedparten af befolkningen er det nu en udfordring at få det til at løbe rundt. Sundhedspleje og uddannelse anses for et privilegium, som flertallet af befolkningen ikke har adgang til. Arbejdsforholdene er livsfarlige.

Det er under disse forhold for arbejderklassen, at den pakistanske fagforening kampagne (PTUDC) arbejder på at forene arbejderne og bekæmpe det store problem, som splittelsen af den pakistanske arbejderklassen udgør.

PTUDC (Pakistan Trade Union Defence Campaign) blev lanceret for næsten 20 år siden, da en fagforeningsaktivist blev myrdet. En række faglige aktivister gik sammen for at forsvare sig og danne PTUDC mod arbejdsgivernes angreb. Ved at forbinde eksisterende fagforeninger og bidrage til at skabe nye, og gå forrest i arbejdskampe er PTUDC vokset. PTUDC har også formået at oplyse om den pakistanske arbejderklasses situation internationalt.

PTUDC står for:

• Retten til at organisering

• imod privatisering

• For en mindsteløn for alle

• Afskaffelse af børnearbejde

• Afskaffelse af anti-fagforeningslove

• For kvinders lige rettigheder.

 

Støt PTUDC: Gå ind på www.ptudc.org

 

Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 9 – maj 2015. Tegn abonnement. 10 numre om året for 250kr.

[Læs også: Hvem er Revolutionære Socialister]