De danske børn er ifølge den internationale PISA-test blevet dårligere til at regne og læse end deres skolekammerater i andre lande. Det får regeringen op i det røde, eller skulle vi sige blå, felt. I ti år har de lovet verdens bedste folkeskole, de har ændret loven hver fjerde måned, siden de trådte til og alligevel er det stedet i stedet gået den stik modsatte vej. Med regeringen nye udspil til folkeskolereform Faglighed og frihed vil det fortsætte den forkerte vej.

Det virker lidt som om undervisningsminister Tina Nedergaard håber på, at den danske befolkning er lige så dårlig til at gennemskue regeringens udspil og argumenter, som hun selv har bevist, at hun er til hovedregning.

Hvad er så regeringen forslag til at forbedre folkeskolen?

Højere klassekvotienter
Det vigtigste og værste forslag i reformen er, at regeringen vil fjerne loftet over klassekvotienterne, der nu er på max 28 elever i klassen. Konsekvensen er katastrofal. Allerede nu er der alt for lidt tid til den enkelte elev. Det giver dårligere undervisning, dårligere undervisningsmiljø – mange klasselokaler er kun bygget til fx 24 elever, og ikke mindst mere stressede lærere.

Undervisningsministeren prøver at dække forslaget ind under overskriften ”mere frihed til kommunerne”:
”Jeg er minister for frihedsgrader til kommunerne, snarere end jeg er minister for store klasser. Jeg er af den opfattelse, at de lokale folkevalgte er lige så optagede af at skabe en god folkeskole, som vi er på Christiansborg”, sagde Tina Nedergaard til Dr.dk. Det er helt igennem absurd påstand, der viser, at ministeren er fuldstændig ude af trit med virkeligheden.

Enhver ved, at regeringen år efter år har tvunget kommunerne til at skære massivt ned. At fjerne klassekvotienten åbner op for massive besparelser. Tilbage i 1999 blev loftet over klassekvotienten på gymnasierne fjernet (lærerne skulle ikke længere have dobbelt løn for at undervise mere end 28 elever). Dengang forsikrede politikerne også, at det skam ikke var for at spare. Konsekvenserne har vi set lige siden: markante forøgelser af klassekvotienterne.

Karakterer, elite og tests
Der skal indføres karakterer fra 6. klasse i alle fag. Dette tiltag skulle ifølge regeringen angiveligt øge de kreative elementer i folkeskolen. Derudover skal der flere tests til og disse skal offentliggøres. Enhver ved at karakterer og tests ikke gør nogen klogere, men i bedste fald blot viser tilstanden, og i værste fald, og det er, hvad der reelt sker, retter undervisningen ind efter at kunne bestå tests og ikke efter at gøre eleverne klogere.

Det er helt klart, at regeringen fokus er på at specialisere eleverne tidligere og øge fokus på de dygtigste elever. Der skal kunne oprettes ”særlige emnebaserede udskolingslinjer i 7-9 klasse”, dvs. linjer hvor eleverne enten rettes ind mod gymnasiet, erhvervsskoler eller lignende og samtidig skal der kunne oprettes eliteskoler for de dygtigste elever og for eksempel idrætsudøvere. I virkeligheden en tilbagevenden til realskolen, hvor der tidligt bliver sorteret i de ”kloge” og ”Mindre kloge” elever.

Derudover vil regeringen øge indflydelsen fra ”lokalsamfundet”, for eksempel ved at kunne tage folk fra det lokale erhvervsliv ind i skolebestyrelserne. Altså skal skolen rettes ind på erhvervslivet og eliten.

Lærerne står for skud
Regeringen har meget lidt tiltro til lærerne. For det første vil de øge karaktergennemsnittet for at komme ind på læreruddannelsen, hvilket efter sigende skulle give læreruddannelsen ”mere prestige”. Hvis de ville tiltrække flere lærere og give jobbet mere prestige burde de i stedet øge lønnen, kvaliteten af læreruddannelsen og lærernes arbejdsmiljø.

I stedet vil regeringen have lærernes arbejdsforhold til at holde for: der skal indføres mere resultatløn og ”mindre stramme arbejdstidsregler”, med andre ord, lærerne skal lade være at gå så nøje op i, hvor meget de arbejder, og om de får løn for alt deres arbejdstid. Selv om lærerarbejdet uden tvivl er givtigt, vil de færreste lærere nok tilslutte sig, at arbejdet skulle bære lønnen i sig selv.

Under dække af mere elevindflydelse vil regeringen have eleverne til at ”give de større elever mulighed for systematisk at evaluere deres lærere og undervisningen generelt.” Det giver ikke større elevindflydelse, som vi er kraftige tilhængere af, men er et forslag, der i stedet giver mindelser om visse regimer, som regeringen ellers hævder at være stærke modstandere af, hvor elever ”stikker” deres lærere, hvilket set i sammenhæng med forslaget om resultatløn og offentliggørelse af testresultater giver et virkelig ubehageligt redskab imod lærerne.

De svage og de fattige får regningen
Regeringen giver meget få penge med til at gøre folkeskolen bedre, hvilket ellers er hele grundlaget for at forbedre skolerne.

De få penge, de vil give, skal komme fra de svageste. De vil have nedbragt antallet af børn, der modtager specialundervisning. Disse børn skal i stedet indgå i den almindelige undervisning. Det harmonerer overhovedet ikke med de stigende klassekvotienter og deres løfte om, at børnene skal blive bedre rent fagligt.

I dag modtager omkring 14 procent af eleverne i folkeskolen specialundervisning. Regeringens mål er, at “Mindst 97 procent af alle elever i folkeskolen skal inkluderes i den almindelige undervisning i 2020. I 2015 skal andelen være øget til 96 procent.” Altså en kraftig reduktion. Der er ingen tvivl om, at det ville være fantastisk, hvis færre havde brug for specialundervisning, men det kan kun sikre gennem bedre ressourcer i den almindelige undervisning, ikke ved at skrive en målsætning ned på et stykke papir.

De mindste børn skal være længere i skole, seks timer om dagen. Regeringen lægger op til, at dette skal finansieres med de hjemmeboendes SU. Som vi har behandlet andetsteds, er en besparelse af SU’en et direkte angreb på retten til uddannelse for arbejderklassens børn. Det ligger godt i tråd med hele regeringen politik – der skal være gode uddannelser, for dem der har råd, for eliten, resten må fanden tage.

Kæmp for alt hvad du har kært
En ting har regeringen ret i; der er brug for en ny folkeskole. Der er brug for en ny folkeskole, fordi regeringen har smadret den danske folkeskole gennem de sidste ti år med nedskæringer, tests, øget kontrol, udenadslære osv. Hvad regeringen i virkeligheden gør at spare massivt, men at forsøge at dække det ind under ”reformer”:

Det er ingen hemmelighed, at den danske økonomi ligesom den internationale er i en dyb, dyb krise. I alle lande prøver regeringer at få de unge og arbejderklassen til at betale regningen. Det har ført til massive protester for eksempel i England, hvor eleverne er gået på gaden for retten til god og gratis uddannelse.

Ungdommen er ved at vågne op. Og der er ingen anden vej end at kæmpe. Først og fremmest for at få væltet regeringen og få en ny regering. Socialdemokratiet og SF har lovet et loft over klassekvotienten på 24 elever – et rigtig godt forslag og en rigtig god start for en bedre folkeskole.

Men det er ikke nok. Vi har også set i lande som Spanien og Grækenland, at socialdemokratiske regeringer skærer ned, fordi økonomien er dårlig. Eleverne må opbygge deres organisationer og blive aktive politisk. Det er kun et socialistisk samfund uden økonomiske kriser, der kan sikre at nedskæringer stoppes og at folkeskolen kan udvikles til alles bedste.