Tegn abonnement på Revolution. Fra 99 kroner om året.Leder: ”Det går på mange måder godt i Danmark. Det går faktisk ret godt. Og det bør give os overskud. Så vi kan tage fat der, hvor det går skidt.” Sådan sagde Lars Løkke i sin nytårstale i år. Måske har han taget den udtalelse op til genovervejelse efterfølgende. Der er i hvert fald rigtig meget, der går rigtig skidt for Lars Løkke og regeringen i øjeblikket. Og ikke bare for Løkke, men hele toppen af det danske samfund. Der tegner sig et billede af et politisk system, gennemsyret af spin, løgne og korruption.
Regeringens totale handlingslammelse har taget endnu et nøk op. Den ”ambitiøse” skatteaftale, der mere eller mindre var regeringens eksistensberettigelse ifølge den selv, er faldet på gulvet med et brag. Der er faktisk ikke noget, blå blok rigtig kan enes om i øjeblikket. Det er for så vidt ikke noget nyt. Skatteaftalen faldt til jorden, officielt fordi regeringen ikke kunne nå en aftale på udlændingeområdet med DF.
DF havde krævet et ”paradigmeskift”. Lækkede dokumenter har vist, at regeringen – igen – var parat til at give efter for de fleste af DF’s krav. Årsagen til at aftalen faldt til gulvet, skal snarere findes hos DF, der ikke ville love at indgå en aftale om skattelettelser, af frygt for at falde yderligere i meningsmålingerne.
Regeringens handlingslammelse åbner sprækker, der afslører, hvad der ligger bag den demokratiske maske: skandaler, løgn og korruption. Året 2018 startede ikke så overskudsagtigt for Lars Løkke – i stedet for en skatteaftale har han fået endnu en vaskeægte skandalesag.
Da Esben Lunde i efteråret blev frataget posten som fiskeriminister pga. kvotekongerne, blev Lars Løkke spurgt, om han personligt kendte dem. I et samråd, hvor ministeren er under ansvar og, dvs. ikke må lyve, sagde Lars Løkke: ”Og så vælger jeg at overhøre den her mærkelige insinuering om, at jeg skulle kende kvotekonger. Jeg ved ikke, hvad der gemmer sig bag den upassende bemærkning”. Det at nogen formastede sig til overhovedet at stille spørgsmålet var ifølge Lars Løkke ”ulækkert” og ”uværdigt”.
Men nu kommer det frem, at ikke bare kendte Løkke kvotekonger, han havde også fået gratis sommerhusophold af én af dem, der i øvrigt også betaler et millionbeløb til Løkke-fonden. Senere er det kommet frem, at Løkke og konen deltog i en fest som samme storfisker afholdt. Samtidig er kvotekongerne tilfældigvis blevet begunstiget af regeringens lovgivning – dette fænomen har et navn: Korruption.
Dette er blot endnu en skandale, der føjer sig ind i rækken af sager. Sager der viser politikernes smålige ragen-til-sig, med partibetalte underbukser og flybilletter til datteren på skatteydernes regning. I den mere alvorlige ende lyver Inger Støjberg åbenlyst og helt uden skrupler, mens hun står i spidsen for et ministerium, som lige så åbenlyst administrerer i strid med loven og smadrer livet for hundreder af flygtninge fra de krige, som Danmark har været med til at skabe.
Skandalerne afslører at eventyret om hyggelige, demokratiske Danmark, er netop det: et eventyr. Det politiske system er bundråddent og korrupt. I lille Danmark er korruptionen bare institutionaliseret, det er en indbygget del af systemet. Og politikerne – ja, de lyver rask væk om det uden konsekvenser.
Regeringen er så svag som aldrig før. En opposition værdig af sit navn burde ikke have svært ved at vælte den. I stedet gør de, hvad de kan, for at sikre status quo. Den tidligere socialdemokratiske minister Nick Hækkerup skrev i Berlingske, midt i alle skandalerne, at det var på tide at lægge blokpolitikken væk og sikre et ”stabilt samarbejde hen over midten”, uanset hvem der bliver statsminister ved næste valg. Med sådan en fjende behøver de borgerlige ingen venner.
Hermed en opfordring til at arbejdere og unge tager sagen i egen hånd. Vi kan ikke forvente os noget positivt fra Christiansborg. Lars Løkke påstår det går godt. Det er på tide, at det ikke kun er toppen af det danske samfund, der får det at mærke. OK18 er en oplagt anledning til at rette et slag mod regeringen og det korrupte politiske system.
Denne artikel blev bragt i Revolution nr. 36, februar 2018. Tegn abonnement og få bladet 10 gange om året fra 99 kroner.
